Standard alm side

Udgangspunktet har været at få et overblik over de der bruger gaveøkonomi til beskrivelse og analyse af Internettet, for at kunne vurdere hvad det teoretiske udgangspunkt er for de der bruger det. Hvordan de bruger det, og hvilke teoretiske perspektiver brugen giver.[1] Det indsamlede materiale tegner et billede af to forskellige måder, hvorpå gaveøkonomi bruges teoretisk i analyse og debat på Internettet.

Med den ene betydning fokuseres på en "romantisk gaverelation". Med den anden betydning fokuseres på en "pragmatisk gaverelation".

Med betydningen "romantisk gaverelation" lægges vægten på at de nye muligheder Internettet giver, mest af alt er et middel til at opnå bedre vilkår i den ”virkelige verden”, ”off-line”. Det er folk der drives af en stærk ideologi om solidaritet, lighed og nærhed, nettet ses som en ny mulighed for at skabe fællesskaber der hverken er styret af staten eller markedet. Nettet er altså ikke vigtigt i sig selv, men et fremragende middel til at skabe en ny og bedre verden. Mange af ytringerne har rødder tilbage i ’68-oprøret. Der er en stærk tilknytning til idéen om at gaven, som det at give, er i centrum.

Betydningen "pragmatisk gaverelation" bruges af dem der ikke er helt så bange for markedets økonomiske underlæggelsespotentiale. Der tages mere udgangspunkt i hvordan systemerne fungerer bedst muligt, end i om de er ”ideologisk korrekte”. Det er især folk der beskæftiger sig med ”open source” -programmer helt konkret, altså er udviklere af disse, der er at finde i denne gruppe. Også disse mennesker går deres egne veje, men det er ikke med udgangspunkt i en ideologi om en overordnet solidaritet, men derimod ud fra et ønske om at gøre tingene på sin egen måde, indenfor den gruppe som man repræsenterer, uden umiddelbar skelen til om det fungerer for hele samfundet. De lidt skæve eksistenser som man i dag ofte kalder ”nørder”[2] er at finde her, og havde deres engagement og sære idéer ikke skabt så stor en genlyd over hele verden, havde de fortsat alligevel. Forskellen er blot at der nu bliver lyttet til dem, og at der nu er brug for dem. Ud over disse befolkes den pragmatiske generation af teoretikere der ikke er så bange for at lade individualiteten blive styrende, eller om hvorvidt der er penge i at lave et godt produkt.

Foruden disse 2 betydninger af gaveøkonomi, er medtaget en tredje teoretisk indfaldsvinkel, der tager udgangspunkt i gavebegrebet: det viste sig at stort set alle der bruger gaveøkonomi-begrebet henviser til arkaiske samfund, eller direkte til Marcel Mauss' antropologiske klassiker "Gaven"[3] for forklaring af begrebets historiske rødder og de teoriretninger det hviler på. Ved en undersøgelse af denne gren af den antropologiske videnskab, blev det klart at der her lå mere end blot en mulighed for en forståelse af hvordan noget så forholdsvis fjernt som arkaiske samfund, kunne hjælpe til udveksling på nutidens Internet. Her lå også et mere overordnet teorigrundlag, en slags hjælpeteorier om man vil, til udforskningen af både begrebet gaveøkonomi selv, men også til udforskning af de fænomener som gaveøkonomien menes at kunne beskrive.[4] Denne tredje teoretiske indfaldsvinkel kaldes her antropologisk gaverelation og den vil blive gennemgået som optakt til og grundlag for de to andre.

[1] Se søgestrategi for detaljer både mht.: Internettet som kildegrundlag; de konkrete fund; fremgangsmåde mm.

[2] "[I dag] betyder nørd: en teknisk begavet person, som regel af hankøn. Ordet stammer fra en bog af en vis dr. Seuss fra 1950 ("If I ran to zoo"). Ordet betød oprindelig en person af høj intelligens og ringe evne til almindelig sniksnak og sociale ritualer. Omkring 1970 blev ordet almindeligt og kom også til at betegne en socialt utilpasset person i almindelighed" (Grünbaum 99: 26).

[3] Marcel Mauss "The Gift – The Form and Reason for Exchange in Archaic Societies", Routledge, 1990 [1950] [1925]. Bogens tema er at det at give og modtage gaver er det kit der binder arkaiske samfund sammen i et organisk hele. At bogen stadig er aktuel, understreges af at den netop i år 2001, for første gang, er oversat til dansk.

[4] Jeg er blevet foreslået mere overordnede teoretikere som Ferdinand Tönnies (Ferdinand Tönnies "Gemeinschaft und Gesellschaft (1888), Karl Marx (Das Kapital: Kritik der politischen Ökonomie: http://www.mlwerke.de/me/me23/me23_011.htm) og (Das Kapital, engelsk udgave: http://www.csf.colorado.edu/mirrors/marxist.org/archive/marx/works/). Desuden diskussionen mellem anarkisten Pierre Joseph Proudhon ("Elendighedens filosofi") (1848) og Karl Marx ("Filosofiens elendighed") (1847); og "introduktion til kapitalens første bind", Kurasje 1972); og (Georg Simmel ”Philosophie des Geldes”, Humbolt Verlag, 1900: http://socio.ch/sim/pdg11.htm). Men selv om deres analyser af samfundet, kapitalismen og pengesystemer, stadig virker brugbare i dag, har jeg ikke fundet det sandsynligt, at jeg på den tid jeg har til rådighed, vil kunne få glæde nok af de redskaber, de tilbyder. Samtidig er deres empiri forskellig fra min. Andre der arbejder sociologisk med Internettet har fremhævet at der alt for længe har manglet teorier til forståelse af informationsteknologiens indvirkning på de kulturelle forandringer netop på grund af klassikernes fortsatte indvirken: "The writings of Marx, Weber and Durkheim set the agenda for many of our contemporary theoretical debates, and they did not give the development of communication media the prominence they deserve" (Slevin 00: 4).

Kapitel 2 Teorier om gaveøkonomi