Standard alm side

Giv et softwareprodukt væk, det kan være med åben eller lukket kildekode; for at lokke kunder til; for at få flere udviklere på produktet; og for at forøge markedsandelen. Dette med henblik på senere at tjene penge på lukket kommerciel software.

· Et softwareprodukt gives væk, men der forlanges penge for en senere opdatering. Dette gøres f.eks. med programmet "Trumpet Winsock". Alternativt kan man bortgive en lille version, eller en ukomplet version af et meget større program, og forlange penge for dette større program (Vogel 97: kap. 7). Her er gavens omfang meget lille, det er en engangsforestilling, som ikke kan videreudvikles. Endvidere vil gaven ofte bestå af et stykke software med lukket kildekode. Da forsvinder muligheden for at brugeren kan være medudvikler.

· Giv kun gaven til dem, der ikke vil betale alligevel. Således undgår man at de går til en konkurrent. Samtidig kan alle gratisterne hjælpe med den fortsatte udvikling af programmet. Et eksempel på dette er Netscape Communicator; programmet er gratis i ikke kommerciel brug, men koster penge hvis det benyttes kommercielt. En lignende model findes hos Sun Microsystems; den fortsatte udvikling af Java programmeringssproget sker via udlægning af programkode til fri afbenyttelse, men klienter som vil have indsat en java[9] kompiler må betale (Vogel 97: kap. 7, Grossmann 01: 74). Dette sker også med "Acrobat Reader", som er gratis, hvorimod firmaets program til at fremstille læsevenlige sider, i det såkaldte pdf-format "Adobe Acrobat"[10], koster penge.

· Giv dit produkt væk med den hensigt at få monopol, når det er sket, er mulighederne for at tjene penge mange. Se f.eks. Microsofts frigivelse af Internet Explorer (Vogel 97: kap. 7).

Forholdet mellem gaveøkonomien og markedsøkonomien (eller gaven og økonomien) kan samlet set beskrives ved følgende model:

Som det ses af figuren, er udgangspunktet at der gives en gave. Fordi det er gratis og, via Internettet, ganske nemt at stifte bekendtskab med andres arbejder, er der større mulighed for at det pågældende producent laver, vækker opmærksomhed. Han skal igennem færre lag, så som evt. forlægger, for at nå ud til en mulig målgruppe. Hvis det han har lavet har en kvalitet som gør det brugbart for tilstrækkeligt mange, eller gør det tilstrækkeligt uundværligt for få, vil producenten opnå anseelse, tillid og kompetence, og dermed yderliggere opmærksomhed. Nu vil han kunne udvikle sin gave yderliggere eller finde på en helt ny gave og på den måde til stadighed øge den mængde tillid han nyder. Han kan samtidig nyde godt af de andres gaver og på den måde, uden indblanding af økonomiske transaktioner, men udelukkende via byttehandler, udvikle sin kompetence, sit produkt, samtidig med at det samlede antal gratis produkter, der står til hans rådighed, øges. Men da man ikke kan spise tillid, eller opmærksomhed, må han ved siden af sine gaveudvekslende aktiviteter foretage et hop ud i den verden hvor vi har penge som udvekslingsmiddel. I den markedsøkonomiske, konventionelle "verden" kan han fremstille et produkt eller yde en service der støtter op om det produkt han har givet væk. Servicen eller produktet kan være patenteret (eks. 7) men behøver det ikke (eks. 2).

Gaveudvekslingen foregår således sideløbende med den almindelige pengeøkonomi, den fungerer som en nicheøkonomi, med egne spilleregler, og samtidig er den en del af pengeøkonomien.

Der er som vi så i de 7 eksempler forskel på hvordan der ”hoppes” mellem udveksling af gaver, og økonomisk baseret udveksling; mellem en gaveøkonomi og en markedsøkonomi. Nogen undgår helt at benytte sig af markedsøkonomiens normale brug af patenter, og kan således, til en vis grad, fortsætte på gaveøkonomiens præmisser (eks. 2). Andre skifter gaveøkonomiens regler helt ud med markedsøkonomiens når der konkret skal tjenes penge (eks. 3, 4, 5, 7). For andre igen er det to helt opsplittede verdener som ikke har noget med hinanden at gøre (eks. 1), selvom også dette selvfølgelig har konsekvenser i den markedsøkonomiske verden.

Internettet udgør således en struktur der ansporer til en udveksling hvor udgangspunktet er gaven.

Dette gælder uafhængigt af; hvilken aktør der agerer (privatperson, større firma, multinational virksomhed); eller hvilken målsætning der ageres ud fra (opnåelse af prestige, profitmaksimering, fritidsbeskæftigelse). Det er altså i udgangspunktet, ikke et ideologisk spørgsmål om at ville give gaver, eller at ønske et andet økonomisk system og derfor bruge gaven som udvekslingsmiddel. Det ligger i strukturen, indlejret i Internettet, som det mest hensigtsmæssige. Men samtidig viser ovenstående i lige så høj grad markedets og pengeøkonomiens involvering og styrke i forhold til gaverne. Mange af de ovenstående eksempler kunne lige så godt beskrives ud fra almindelige markedsøkonomiske principper:

For at tjene penge må man, på grund af måden Internettet fungerer på, give en gave som led i salgssituationen.

Dette aspekt alene fortæller derfor ikke meget om, hvad det er ved Internettet, der giver mulighed for andre økonomiske udvekslingsincitamenter end den rent profitsøgende. Den mest udbredte forklaring her på, tager afsæt i at markedskrafternes indtræden er noget forholdsvist nyt. Man kan sige at Internettets særlige udvekslingsstruktur de senere år er blevet inkorporeret i en almindelig profitmaksimerende handelslogik, således at den kapitalistiske markedsøkonomiske udvekslingsform er blevet dominerende også dér. Ifølge argumentationen er Internettets udvikling og opbygning tæt knyttet til ganske andre incitamentstrukturer end de markedsøkonomiske, og det er derfor at der stadig, den dag i dag, er en udbredt ”gaveøkonomi” på nettet, om end den så langt overgås af markedsøkonomiens gavebrug samme sted.

Her tages udgangspunkt i hvad grundsubstansen i Internettet er, og hvordan denne blev til, mere end; hvilke brugsmuligheder der i dag er førende. Grundsubstansen i Internettet er at det er et netværk. Netværk er kendetegnet ved relation, forbundenhed, det være sig mellem mennesker, eller som her mellem maskiner og mennesker. Såvel opbygning som brug kræver at der deles ressourcer på mange niveauer, det være sig materielt, intellektuelt o.l. I et socialt netværk handler det om at opnå " ... forbindelser eller kontakter til andre mennesker som giver mulighed for social støtte og kontrol samt udveksling af relevante sociale ressourcer som f.eks. information" (D.S.D.E. Bind 14: 121). Dette kan være indenfor f.eks. familien, slægten; mellem venner, naboer eller mellem arbejdskammerater. Et "virksomhedsnetværk udgøres af relationer mellem virksomheder i f.eks. en produktions- eller leverandørkæde eller mellem virksomheder i et lokalområde, f.eks. tekstil- og beklædningsindustrien i Herningområdet, filmindustrien i Hollywood eller data- og softwareindustrien i Silicon Valley" (D.S.D.E. Bind 14: 121).

Et samleord for ovennævnte kunne være samarbejde og åbenhed, men såvel det sociale netværk som virksomhedsnetværket er afgrænsede størrelser. For det sociale netværks vedkommende af følelsesmæssige årsager, for det virksomhedsmæssige af økonomiske. Samarbejdet sker kun mellem de der er med i netop disse netværk, og for virksomhedsnetværk kan det endda være en del af strategien at holde nogen andre ude. Med Internetstrukturen gås der et skridt videre, idet der er tale om et netværk af netværk. Som udgangspunkt er der ingen afgrænsning, så samarbejdet er verdensomspændende. Dette kræver at der gås overordentligt på kompromis med styringen, ja at styring tænkes helt anderledes, fordi kun det helt basale i forbindelsesleddene må samordnes.

Såvel i opbygningsfase som i brug måtte der derfor tages udgangspunkt i en form for ordnet anarki. Teorier om kompleksitet, kaosteori hjerneforskning og associationstænkning var vigtige.

Kun ved hjælp af et anarkistisk baseret samarbejde lod det sig gøre, at opbygge et verdensomspændende netværk, af netværk. Kun fordi hovedaktørerne havde et ensartet etisk udgangspunkt i forhold til deres arbejdsforståelse, teknologiforståelse fællesskabsforståelse o.l. kom dette i stand. Sådan er argumentationen i sin mest karikerede form. Selvom det lyder næsten for godt til at være sandt, er det en meget udbredt tradition, for forståelse og beskrivelse af Internettets opkomst og muligheder. En tradition som hele den gaveøkonomiske tankegang indskriver sig i, og dermed også dette speciale. Så for at bevare jordforbindelsen vil ovenstående argumentation i det følgende blive vurderet fra et historiografisk udgangspunkt.

Ved valget af ovennævnte perspektiv indskriver man sig nemlig i en ganske bestemt tradition indenfor beskrivelse, analyse og forståelse af hvad der foregår på Internettet. Det er en tradition der befolkes med teknologi optimister. Ser man på undersøgelser af Internettets historie har disse indtil for nylig været toneangivende både for hvad gælder forståelsen af Internettets fremkomst, og indvirkning på det øvrige samfund. Antalsmæssigt er de også langt den største gruppe.

Dette har flere årsager: først og fremmest har der nok været en tendens til at de der tidligst gik i gang med at beskrive og beskæftige sig med Internettets korte historie, muligheder, mv., var de der som udgangspunkt havde en teknisk indfaldsvinkel, der interesserede sig for teknikkens muligheder, ja kort og godt fascineredes af teknologi.

Dette kom naturligvis til at spille en rolle for hvilke hypoteser der blev forsøgt bekræftet og hvilke sider af Internettets uhyre komplekse og hurtige udvikling der fokuseredes på. Man ville have styr på kronologien, på hvem der havde opfundet hvad, hvornår. Fordi feltet var så nyt[11] forestod en vigtig opgave i denne dataindsamling. Dette betød at man indsamlede og beskrev langt mere end man analyserede og vurderede (noget der vel ofte kendetegner et nyopstået felts første fase), og hvem var da mere nærliggende at spørge end pionererne selv?

”Charles Babage institute" (CBI) - Center for the History of Information Technology, University of Minnesota, Minneapolis, blev i 1979 oprettet med det formål at indsamle materiale om nettet.[12] I den sammenhæng blev gennemført ca. 300 dybdegående interviews med centrale personer indenfor udviklingen af nettets infrastruktur.[13]

De centrale udviklere fremlagde også deres egen korte udgave af en samlet beskrivelse af historien. Gennem deres forening: "Internet Society” (ISOC), fra 1992, udsendte de ”A Brief History of The Internet”.[14] Endvidere var de stærkt involverede i Hafner og Lyons bog: ”Where Wizards stay up late” fra 1996, der beskriver Internettets opkomst, og er den mest citerede historiske beretning. Den er baseret på personlige interviews med disse hovedpersoner, og har en yderst positiv, ja nærmest heltedyrkende stil. Også Peter H. Salus' "Casting the Net: From ARPAnet to Internet and Beyond", Addison-Wesley, 1995, er baseret på personlige interviews med pionererne. Endvidere bruges udviklernes "RTF-filer[15]", historik og fortløbende dokumentation vedrørende den tekniske udvikling af Internettet, som kildegrundlag.

En mindre citeret, men yderst arbejdsom og produktiv forsker er Janet Abbate som især har undersøgt Arpanettets tidlige historie, dvs. de militært finansierede første punkter i et digitalt netværk mellem universiteter i USA. Allerede i 1993 udsendte hun artiklen ”An Archeology of the Arpanet” som senere blev udbygget til doktordisputatsen: ” From Arpanet to Internet”, i 1994, og til den mere alment orienterede bog ”Inventing the Internet”, i 1999[16]. Hendes forklaring på at nettet kunne opstå, handler om en sammenhæng mellem sociale og finansieringsmæssige faktorer. Disse lagde grunden, resten kom af selve netværkets selvspirende karakter, da først strukturen for en bestemt netværksudvikling var lagt. Man kan kalde det en art sporafhængighed. Man kan også se det som en art tretrinsraket: Militærets store villighed til at støtte en IT forskning som man ikke præcist kendte perspektiverne i, gjorde det muligt for forskerne at have stor selvbestemmelse. Derfor opstod et socialt netværk af specialiserede og interesserede videnskabsmænd, som ville det samme og som stolede på hinanden; arbejdede med åbne standarder; med fokus på opførelsen af det digitale netværk, mere end på brugen af det. Bl.a. fordi det var universitetsfolk der også underviste, blev deres ikke hierarkiske, åbne system, den eneste naturlige måde at arbejde på for de efterfølgende generationer af forskere. Netværkets allerede eksisterende infrastruktur lagde op til en fastholdelse af åbne standarder. Derfor blev en delekultur dominerende (Abbate 93).

En kultur der lever videre den dag i dag: "The world wide web continues the trend of informal, decentralized, user-driven development that characterized the Internets early history"[17].

Abbate fokuserer mere på netværkets "gæld" til: den kolde krig, Sputnik, og hele atom- og teknologikapløbet med Sovjetunionen, end f.eks. Hafner og Lyon, men der forbliver en art vandtætte skodder mellem hvad forskningen fra kongressens side sponsoreredes til at udvikle[18], og så det forskerne reelt udnyttede de store midler til. Ved at "finde på" gode militære muligheder for deres projekter, kunne forskerne boltre sig i opbygningen af det kolossalt udgiftstunge netværk (Abbate 93: 6). Således kan Abbate - på trods af de uhyre summer kongressen bevilgede - friholde forskerne fra at være styret at egentlige statslige eller militære interesser. Indflydelsen fra privat kapital nedtones tillige: "There seems to have been no corporate participation in the design of the Internet. Like its predecessor [the Arpanet], the Internet was designed, informally and with little fanfare, by a self-selected group of experts"[19].

Et andet tiltag der blev populært blandt teknologioptimisterne i starten af Internettets udbredelse, var de såkaldte ”timelines”, der i stikordsform gennemgår Internettets udvikling. ”Tidslinjen” egnede sig godt til mediet, fordi det var muligt at linke til betydningsfulde personers egne hjemmesider, til vigtige dokumenter; i form af tekniske tegninger, banebrydende beskrivelser m.v. Men det var også muligt at lave flot layout, og indsætte billeder af hovedpersonerne og deres opfindelser. Én af de tidligste, mest anerkendte og benyttede er "Hobbes Internet Timeline", påbegyndt i 1993.[20]

Sammenfaldet mellem teknologi-entusiasternes indsamling af data og pionerernes egen udlægning af hvad der skete, har haft betydning for de senere fremstillinger af Internettets historie. Nu var en stor mængde primære kilder til Internettets historie indsamlet, indekseret og let tilgængelige: Man kunne læse de transskriberede interviews, gå på opdagelse i RFC-filerne og få styr på kronologien via tidslinierne. Stadig var det optimisterne der stod for historieskrivningen: I 1997 udkom Michael og Ronda Haubens "Netizens - on the history and impact of usenet and the Internet", hvor der med Internettets historie som baggrund især fokuseres på det e-mail baserede "samtale-forum" Usenet, og på dette netværks opståen og understøttelse af digitale fællesskaber.[21] På dansk udkom Tor Nørretranders' "Stedet som ikke er". Han kritiserer Hafner og Lyon for i for stort omfang at gå pionerernes ærinde når de dementerer at Internettets opkomst skulle have noget som helst at gøre med truslen om atomkrig, teknologikapløb med Sovjetunionen og dermed stærkt forøgede forskningsressourcer (Nørretranders 97: 50-). Men kildegrundlaget til hans egen beskrivelse af historien er stort set udelukkende: Hafner og Lyon; Internet-tidslinier og interviews foretaget af forskere ved Charles Babage Institute. Christer Sturmarks "Det hele menneske - IT, Internettet og den nye renæssance", blev også i 1997, samme år som den var udkommet på svensk, oversat til dansk. Her fokuseres på Internettets og IT-udviklingens idé- og kulturhistoriske rødder. Kort og let forståeligt gennemgås disse, men dette uden henvisninger.

Den tidligere empiri-indsamling har også haft indflydelse på de der havde en mere kritisk indfaldsvinkel: Brian Winston udgav i 1998 bogen "Media, Technology og Society - a History: from the Telegraph to the Internet", hvori der argumenteres mod tankegangen om "teknologiske revolutioner" ved at vise at næsten al teknologisk udvikling har samme langsomt fremadskridende udvikling, med samme påvirkningsgrad fra kultur, tilfældigheder med videre. Således beskrives såvel udviklingen af telegrafen som udviklingen af Internettet ud fra én og samme model. Endvidere argumenteres mod den antagelse at Internettet, pga. dets opståen i forskermiljøet, havde en fri, demokratisk, ja nærmest anarkistisk udvikling uden styring, hvor alle gode ideer var velkomne og hvor netværket var det vigtigste. Det er igen Hafner og Lyon der står for skud og kritiseres for at se bort fra den magt og styring der kom fra Pentagon, eftersom det var dem der betalte hele gildet. Men samtidig bygger hele kapitlet om Internettet næsten udelukkende på Hafner og Lyon (Winston 98: 321-).

I James Slevins "The Internet and Society" fra 1999 bygger de historiske beskrivelser ukritisk på Hafner og Lyon, og Peter H. Salus (Slevin 99).

Således kan man argumentere for at udviklerne af Internettet, samt de tidligste indsamlere, har præget den historiske beskrivelse i for høj grad. Derfor foreligger endnu et uhyre vanskeligt og stort historiefagligt projekt i; dels at finde nye kilder til Internettets historie; og dels at vurdere de nuværende kilder mere kritisk.

Dette har dog ikke været formålet med herværende speciale, men kunne måske være oplæg til et ph.d.-projekt?

Der er dog også kritikere med et historisk udgangspunkt der har valgt et helt andet kildegrundlag end ovennævnte.

Dan Schiller spørger i: ”Digital Capitalism –networking the global Marketsystem”, fra 1999, hvordan en statsfinansieret, åben, ikke-profitorienteret netværksopbygning (Schiller 99: 10), efter den vigtigste infrastruktur stod klar, så hurtigt kunne ændres til en kommercialiseret markedsdreven digital kapitalisme (Schiller 99: 89). Ifølge Schiller var idéen om info-overflod og fri udveksling mellem universiteter fremherskende i 1980'erne, men op gennem1990'erne overtog det private erhvervsliv, såvel adgangsgivning som indhold i forbindelse med Internettet: I juni 1993 udgjorde de kommercielle sider 1,5 procent af det samlede materiale på Internettet, i januar 1996 var det steget til 50 procent. Men allerede fra 1995 oversteg ".com"-domænerne ".gov-" og ".edu"-domænerne (Schiller 99: 144).

Schiller gennemgår de historiske kræfter, der førte til dette, og fremhæver bl.a. privatiseringen af de statsejede teleselskaber op gennem 1980'erne og 1990'erne som afgørende. Ikke færre end 44 statsejede teleselskaber blev i perioden 1984 til 1996 privatiseret (Schiller 99: 45). Endvidere beskrives hvordan universiteterne, da den kolde krig sluttede og de store militære forsknings-budgetter blev tilsvarende mindre, måtte finde nye patroner: det private erhvervsliv (Schiller 99: 161).

Når kritikerne først begyndte at komme på banen i slutningen af 1990èrne hænger det sandsynligvis sammen med, at Internettet lige skulle have tid til at diffundere ud og indvirke på en meget større del af befolkningen, før også folk der ikke fascineredes af dets muligheder, begyndte at tage stilling til, hvad Internettet havde af betydning. Forskerne bag disse nye faglige indfaldsvinkler fokuserer på andre dele af nettet. Netop fordi deres faglighed ikke har selve nettet som udgangspunkt tager de stilling til hvad nettet gør ved det de forsker i.

En anden grund til denne deling mellem optimister og pessimister, kan have at gøre med at der vitterligt har været en forskel fra den kultur, og de idéer som var basis for Internettets opstart og teknologiens udbredelse, og så den kultur og de idéer som siden hen er kommet til, efterhånden som udbredelsen har eskaleret. Meget tyder på at der netop i dag er større grund til bekymring, end der var ved nettets opstart, bl.a. fordi kommercialiseringen er gået så stærkt og har fået lov til at gå så stærkt.

Ud fra denne historiegrafiske gennemgang er det tydeligt at såvel staten, markedet som civilsamfundet har haft hver deres indvirkning på netværkets opståen. Man skal derfor være kritisk overfor den overdrevne optimisme, og ikke undervurdere hverken statens eller markedets rolle samlet set, men dette sagt, er der meget der tyder på, at den frie – åbne – ikke-profitorienterede udvikling af Internettet var en vigtig brik for at Internettet kunne blive en realitet og stadig den dag i dag ansporer til gaveudveksling af forskellig karakter. Man kan også udlægge det sådan at dette speciale bygger videre på den synsvinkel og de muligheder, som en fri udveksling af ideer og digitalt arbejde giver. Ikke for at forklejne hverken statens eller markedets rolle, men ud fra et valg af fokus: Dette perspektiv er netop vigtigt at fastholde i en undersøgelse nu, fordi kommercialiseringen går så stærkt, og forandrer Internettet hele tiden.

[1] Nedenstående gennemgang bygger, udover de direkte henvisninger, mere overordnet på: (Raymond 99, Dibona 99, Dagbladet Information "Bytteøkonomi eksploderer" 01.02.01, open source.org (a) "Products").

[2] Dagbladet Information "Fremtidens IT-firma sælger vejledning - ikke produkter". Interview med Jonas Smedegaard, 21.02.00.

[3] "Open source er i modsætning til closed source software frit tilgængeligt for alle. Og gratis. Denne type software er karakteriseret ved at mange mennesker og virksomheder arbejder sammen om at skabe software og dele fælles viden. Open source bygger på, at alle har ret til at arbejde og videreudvikle programmer, som de vil. Denne arbejdsmetode har vundet voldsomt frem i de seneste fem år, hvor for eksempel open source-produktet Linux har haft en vækst på 212 procent alene i 1998 og i dag har over 20 millioner brugere" (Dagbladet Information "Forbruger-organ åbner for koderne", 12.09.00). Vha. konkrete licenser med juridisk gyldighed, som dem man kender fra konventionel software, forsøges sikret at reglerne overholdes. "The opsensource definition" kan findes på: http://www.opensource.org/docs/definition.html.

[4] Patricia Krueger, "Tour de Source", http://www.wired.com/wired/archive/7.05/tour (Wired Magazine, 7. maj 1999) [11.01.01].

[5] Patricia Krueger, "Tour de Source", http://www.wired.com/wired/archive/7.05/tour (Wired Magazine, 7. maj 1999) [11.01.01].

[6] "Open-source timeline", http://www.feedmag.com/oss/ostimeline.html (ingen dato) [11.01.01] (direkte inspireret af Richard Stallmans definition, se kapitel 3). "The Free Software Movement" er den bevægelse som opensource-licenserne er vokset ud af sidst i 1990'erne. En udbrydergruppe ændrede navnet, fordi de mente at grundidéerne blev fremført alt for dogmatisk. Således er licensernes indhold, hvad enten der er tale om free-software eller open source software, grundlæggende identiske, og de involverede i diskussionerne om free/open source software har langt mere til fælles med hinanden, end de har med fortalere for closed software licenser.

[7] opensource.org (b) "The Business Case for Open Source" http://www.opensource.org/for-suits.html.

[8] En NT-kompatibel fil/print server som kører på alle Unix systemer (opensource.org (b) "The Business Case for Open Source" http://www.opensource.org/for-suits.html, og Opensource.org (a) "Products" http://www.opensource.org/docs/products.html [22.03.01]).

[9] "Java is a system made up of four components: a programming language, a virtual "machine" that runs on a piece of hardware and prowides an inviroment in which Java programs ("applets") can run without change from any other type of hardware, a set of libraries that Java programs can draw on for standard routines, and a Java compiler. Any device that can run a virtual machine and ahs a set of the libraries installed should be able to run any Java program without alteration" (Grossmann 01: 73).

[10] http://www.adobe.com/acrobat.

[11]Det første egentlige netværk, bestående af fire digitalt forbundne punkter, er fra 1969, og den første teknisk konsistente skitse heraf; Poul Barans ”On distribrutet commucations networks ”, er fra 1964.

[12] "The CBI archives program collects, preserves, and makes available for research primary source materials relating to the history of computing. The collection consists of corporate records, manuscript materials, records of professional associations, oral history interviews, trade publications, periodicals, obsolete manuals and product literature, photographs, films, videos, and reference materials. CBI also serves as a clearinghouse for resources on the history of computing." CBI: http://www.cbi.umn.edu/about/mission.html.

[13] CBI: http://www.cbi.umn.edu/collections/oralhistories.html og Nørretranders 97:16.

[14] ISOC: http://www.isoc.org/internet/history/brief.html. Endvidere har Tim Berners-Lee, opfinderen af html-protokollen, baggrunden for det vi i dag kender som world wide web, i 1999 skrevet en personlig orienteret historie om dette: "weaving the web", oversat til dansk i 2001: "webbets vej til verden". Html-protokollen blev udviklet i Europa, på Atomforskningscentret CERN. Herfra er en mere bred fremstilling af den samlede historie, igen med interviews med de indvolverede, udgivet i 2000: James Gillies og Robert Cailliau "How the Web was Born", Oxford University Press. Cailliau var med i Berners-Lees arbejdsgruppe. Den anden videnskabsskribent på CERN.

[15] Anmeldelser fra Amazon.com, bl.a. http://www.amazon.com/exec/obidos/ASIN/0201876744/104-1328019-0337561.

[16] Anses af nogle som andet led i MIT's (Massachusetts Institute of Technology) forsøg på at dække den digitale historie: første led var Paul Ceruzzi's "A History of Modern Computing", USA, MIT Press, 1998 (fra anmeldelse – JAHC: http://mcel.pacificu.edu/JAHC/JAHCIII3/P-REVIEWS/P-REVIII3.html.

[17] Janet Abbate "Inventing the Internet", Cambridge, Mass. MIT Press, 1999, s. 4 (fra anmeldelse: http://mcel.pacificu.edu/JAHC/JAHCIII3/P-REVIEWS/P-REVIII3.html).

[18]"Congress, the ultimate founder of this research, wanted to see short-term military payoffs and cost savings" (Abbate 93:6).

[19] Janet Abbate "Inventing the Internet", Cambridge, Mass. MIT Press, 1999, s. 127 (fra Himanen 01: 184).

[20] Denne tidslinies centrale placering understøttes af at den i 1998 blev udsendt som RFC 2235. Alle kan indsende hertil, men kun de kommentarer der vurderes virkelig at bidrage med noget, enten teknisk, eller som her informativt, får et officielt RFC-nummer. At Hobbes Internet Timeline er anerkendt af udviklergruppen, kan dog også ses som et tegn på at den ikke er kritisk, men blot fremlægger udviklernes opfindelser. Af andre tidslinier kan nævnes: "Nerds 2.0.1 Internet timeline": http://www.pbs.org/opb/nerds2.0.1/timeline/index.html. "History and development of the internet timeline": http://www.sat.lib.tx.us/Displays/it69.htm.

[21] Interessen for de tidlige netværks muligheder for skabelsen af sociale fællesskaber både digitalt og fysisk, blev slået an allerede i 1993 med Howard Rheingolds "The Virtual Community -Homesteading on the Electronic Frontier" Addison-Wesley, Reading, Mass. De opstod med opfindelsen af den elektroniske post (1971), længe før World Wide Web (1993).

Kapitel 1 Gavens rolle, økonomiens og netværkets

1. "Gaveudveksling"

2. "IT support"

3. "Tilbehør"

4. "Karriere springbræt"

5. "Indretningsdækning"

6. Sponsorer

7. Lokkevarer