Standard alm side

Den økonomiske verden vi befinder os i har konsekvenser for vores tanke- og handlemønstre, også i situationer hvor vi egentligt ikke føler at det vi foretager os, eller tænker på, indgår i en økonomisk sammenhæng. Den dominerende økonomiske model har konsekvenser for vores livssyn.

Igennem de seneste århundreder er vi blevet oplært til at tænke stadig mere konkret ud fra en økonomisk model der tager udgangspunkt i måder hvorpå vi kan udnytte mangelfulde ressourcer bedst muligt til at producere værdifulde varer. Idéen om mangel er blevet den vigtigste faktor også for den måde vi fordeler de værdifulde varer på. Via udbud og efterspørgsel skabes en naturlig fordeling af de mangelfulde ressourcer og med (ny)neoklassisk økonomisk teori i spidsen beregnes mulighederne, såvel for den enkelte som for hele samfundet, for bedst at tackle den kapitalistiske markedsøkonomi.

De seneste 10 år har nogle andre incitamentstrukturer vist sig i dele af den industrialiserede verden. Efterhånden som mere og mere information er blevet digitaliseret; flere og flere mennesker er blevet forbundne af ét samlet netværk; Internettet; og større og større dele af arbejdskraften beskæftiges med at producere viden, er mangeløkonomien blevet erstattet med en overskuds ditto.

På Internettet er opstået en kultur, hvor det at give sin arbejdsindsats gratis væk er økonomisk holdbart. Disse nye incitamentstrukturer har mange aspekter, og har i takt med udbredelsen fået påhæftet mange forskellige navne. Men det vigtigste er at denne nye økonomi har potentiale til at ændre nogle af den økonomiske tænknings grunddogmer.

Det er mulighederne i disse forandringer der vil blive undersøgt i dette speciale.

Spørgsmålet om hvor vidt der er sket en samfundsmæssig forandring har optaget mange, og ganske ofte er endog meget store ord blevet brugt. En del er enige om at der er tale om en revolution der af omfang kan sammenlignes med tidligere forandringer, som overgangen fra jæger/samler kultur til agerbrug og igen fra agerbrug til industrisamfund.

Futuristen Alvin Toffler brugte i 1980 betegnelsen "The Third Wave" om overgangen fra industrisamfund til hvad han kaldte informationsalderens samfund, eller slet og ret informationsrevolutionen. Brugen af bølgen som metafor skulle understrege at det var en langsomt fremadskridende, men stadig tiltagende forandring der var i gang, som en bølge der vokser sig større og større. Men han satte samtidig et tidspunkt for, hvornår denne tredje bølge for alvor begyndte at gøre sig gældende: Midt i 1950erne voksede gruppen af funktionærer (white color workers) og servicearbejdere sig større end den hidtil absolut største gruppe; arbejderstanden (blue color workers). Informationer blev vigtigere end industri[1]. Politologen og historikeren Francis Fukuyama fastsætter overgangen, til det han kalder informationsalderen, til midten af 1960erne. Her tog deindustrialiseringen for alvor fat, og vareproduktionen fik en mindre fremtrædende rolle end den hidtil havde haft. Fukuyama mener at det medførte et sammenbrud indenfor de sociale værdier der havde gjort sig gældende i den industrielle tidsalder[2]. Sociologen Manual Castells bruger begrebet informationalisme (informationalism) til at beskrive det samfund der har erstattet industrialismen. Hovedargumentet er at metoderne indenfor informationalismen simpelthen er bedre til at akkumulere rigdom og magt end metoderne indenfor industrialismen. Informationalismens paradigme har teknologisk karakter og det drives frem af de hjælpemidler som revolutionerne indenfor mikroelektronik og genetisk manipulation udgør. Castells fastsætter paradigmeskiftet, den informationsteknologiske revolution, til 1970'erne, men understreger som Toffler at det er en flydende proces[3]. Nicolas Negroponte, arkitekt og grundlægger af Medialab på Massachusetts Institute of Technology, beskriver revolutionen som en overgang fra atomer til bits. Via digitaliseringen bliver en meget stor del af de varer som tidligere var fysiske, og altså bestod af atomer, nu til bits, der i informationssamfundet kan udveksles vha. informationsteknologi[4]. Videnskabsjournalisten Tor Nørretranders har arbejdet videre med denne forståelse af forandringen, han beskriver det som at samfundsøkonomiske aktiviteter flytter sig fra materiel produktion (partikler) til kommunikation (bølger). Da bølgerne er globale og partiklerne lokale, mener Nørretranders at der bliver mulighed for en ny type samfund, hvor vi vha. bølgerne kan arbejde i hele verden, uden at vi behøver at flytte vores partikler. Vi kan altså leve i små nære samfund hvor partiklerne ikke flyttes så langt, i kraft af at vi kan bruge bølgerne til at være i kontakt og i et udvekslingsforhold med hele verden[5]. Rolf Jensen, Institut for Fremtidsforskning, er enig med en del af de foregående om informationsamfundets opståen i '50erne, og '60erne, men tilføjer endnu et skift. Han mener informationssamfundet allerede nu er ved at afskaffe sig selv: "Dets formål er automatisering. At få maskinerne - computerne og skannerne til at overtage vort hjerne- og sansearbejde. Akkurat som det var industrisamfundets opgave at afskaffe vort muskelarbejde"[6]. I stedet opstår det han kalder "The dream society", den sidste samfundstype, idet produktionsteknologien ikke længere er relevant. I stedet handler det om at kunne fortælle den rette historie om det man vil sælge[7].

Men der er også dem der modsiger beskrivelsen af at vi er gået fra ét samfundssystem til et andet. Sociologien Thomas Mathiesen beskriver i sin bog "Industrisamfund eller informationssamfund?" fra 1999 at det giver bedre mening at beholde termen industrisamfund på trods af forandringerne. Revolutionstesen kritiseres bl.a. ved inddragelse af de tidligere teoretikere der beskæftigede sig med forandringerne[8]. Daniel Bell citeres for at: "Det etter-industrielle samfunn ... erstatter ikke det industrielle samfunn ... [D]e nye udvekslingstrekk legger seg over tidligere lag, visker ut noen trekk og fortetter samfunnsveven i sin helhet" (Mathiesen 99: 17). Endvidere argumenterer Mathiesen for at vi stadig lever en meget stor del af vores liv vha. maskiner (Mathiesen 99: 27); at vi langt fra er holdt op med industriel produktion som bygge- og anlægsvirksomhed (Mathiesen 99: 30); samt at informationssamfundet langt fra gælder for alle: OECD landene, der udgør 19 procent af verdens befolkning, står for 91procent af Internet-brugen (Mathiesen 99: 136). I stedet for den uhensigtsmæssige positive klang som begrebet informationssamfund, ifølge Mathiesen, har (Mathiesen 99: 21): (der gives indtryk af at magt og afmagt er ophævet i informationssamfundet (Mathiesen 99: 59)) skulle man hellere sige at vi er gået fra "den automatiserede fabrik" til "den virtuelle bedrift" (Mathiesen 99: 31); eller at vi har at gøre med et "interaktivt envejsmedium" (Mathiesen 99: 73-). Som et samlende begreb vælger Mathiesen: "det industrielle kontrolsamfund" (Mathiesen 99: 148).

Hvor første lag på vej mod specialets specifikke genstand, udgøres af diskussionen om en overordnet samfundsmæssig forandring, tages der i andet lag udgangspunkt i hvorledes forandringerne har påvirket økonomien.

Her bevæger man sig ind i et felt der har bidragydere fra mange forskellige faggrupper fra management guruer til universitetsakademikere. Der er til tider en tendens til at de ord der bruges om det der sker næsten bliver vigtigere end forklaringen af hvad der sker. I hvert fald savner fantasien ikke noget når økonomien skal forklares, hvad enten der fokuseres på Internettets betydning: "Webonomics"[9], "Cyberøkonomi"[10]; på viden og information: "Brainforce economy"[11], "Knowledge based economy"[12], "Information economy"[13]; eller på teknologien, digitaliseringen: "Digital economy"[14] , "Weightless economy[15], "IT økonomi"[16], "Computer økonomi"[17]. Atter andre fokuserer på netværkenes opståen: "The Connected Economy"[18] "Network economy"[19]. Kun ganske få tager udgangspunkt i det problematiske ved overgangen: "Perpetual-innovation economy"[20], "The new ruthless economy"[21] og "digital capitalism"[22]

Navnene der vælges tegner et billede af hvad det er der har sat nye økonomiske strukturer på dagsordenen, men de ovennævnte har ikke som deres vigtigste formål at beskrive økonomien, den bliver berørt og navngivet som en del af forandringernes brede spektre. Den megen opmærksomhed økonomien får, kan derfor ses som et modefænomen, men samtidig som tegn på at der virkelig sker noget med økonomien når "kært barn får så mange navne".

De forskere der går mere i dybden med at forklare baggrunden for valget af et bestemt begreb, er der færre af. Fire begreber skal nævnes:

Med begrebet "attention economy"[23] fokuserer Michael Goldhaber på det forhold at der med digitaliseringen ikke længere er underskud af produkter på Internettet.

Der er ikke forskel prismæssigt, på at lave ét digitalt produkt og på at lave 1000. Dette får konsekvenser for økonomien, fordi udmåling af værdi normalt sker ud fra det der er for lidt af. Når der ikke længere er for få varer, må man tage udgangspunkt i noget andet der er for lidt af: opmærksomhed. Derfor faldbydes alverdens digitale varer på Internettet uden opkrævning af penge, i et håb om at det vil tilføre producenten noget opmærksomhed. Denne opmærksomhed kan senere hen omsættes til profit i mere gængs forstand, eller som Tor Nørretranders udlægger det: opmærksomhed giver penge, men penge giver ikke længere nødvendigvis opmærksomhed (Nørretranders 97: 167).

Et andet begreb er Rishab Ayer Ghoshs "Cooking Pot Market", der helt kort kan beskrives som en økonomisk model for handel ud fra gratis goder og service på Internettet. Her ses Internettet som "an implicit barter economy with asymmetric transactions" (Ghosh 98: 1). Med et billede fra arkaiske samfund, hvor man samledes om den store gryde over bålet, og hver især smed det i der var blevet indsamlet eller nedlagt i løbet af dagen, og på den måde alle fik et godt varieret måltid, forklarer Ghosh Internet-økonomien som den store gryde som alle samles om; giver til og tager fra, af egeninteresse (Ghosh 98). Men "The Cooking Pot Market" er en økonomi, der kan analyseres ud fra ganske almindelige økonomiske teorier: "The industrial economy was a society in action, where the theories [of] classical economics operated; the theories are not limited to such a society, so the change from one type of economy to another need have little impact on its economics" (Ghosh 97). De skal blot bruges på andre fænomener: "Theories of demand and supply remain powerful tools to make sense of economic interactions devoid of price, such as barter"(Ghosh 97).

Med dette som baggrund tager Ghosh afstand fra begrebet "attention economy": Begrebet sætter fingeren på det der er lidt af på Internettet, men fokus flyttes fra at det stadig er de almindelige økonomiske incitamentstrukturer og modeller, der skal bruges ved en beskrivelse.

Uenigheden mellem Ghosh og Goldhaber, som de åbent har diskuteret i artikler til "First Monday"[24], peger på et andet grundlæggende træk ved analysen af hvad der er sket med de økonomiske modeller efter Internettets fremkomst. Spørgsmålet om hvorvidt der er sket noget radikalt forandrende med økonomien (Goldhaber) eller om de økonomiske grunddogmer, på trods af forandringerne, består (Ghosh). Denne forskel kommer tydeligt til udtryk i forbindelse med det tredje, og nok mest kendte, begreb: "New economy". De fleste der har en mening om de økonomiske grundreglers indhold efter Internettets opkomst kan placeres efter hvorvidt de mener der er tale om en "ny økonomi" eller ej.

Én af begrebets varmeste fortalere, økonomen Michael Mandel[25], mener det kan spores tilbage til starten af 1980'erne, hvor det blev brugt lidt anderledes, nemlig om en økonomi drevet af servicevirksomhed frem for produktion[26]. Betydningen ændrede sig, bl.a. da "Business Week", hvor Mandel selv skriver klummer, tog New Economy op i begyndelsen af 1990'erne til beskrivelsen af en hurtigt voksende økonomi, drevet af teknologi. Dvs. støt stigende produktivitet, lav inflation (Mandel 00: 154) og lav arbejdsløshed (Mandel 00: 14 og s. 40) på én og samme tid.[27]

Mere konkret mener Mandel at ny økonomi skal defineres ud fra en særlig amerikansk finansierings model. Store mængder risikovillig kapital (venture kapital) var grundlaget for at de mange små idémagere, eller entreprenører som de ofte kaldes, kunne få finansieret de teknologi-projekter som senere er blevet til firmaer som Netscape og Microsoft m.fl. (Mandel 00: 18-).

Mandel sætter overgangen til den ny økonomi i USA til datoen 9. aug. 1995, dagen hvor Netscape, firmaet bag den første egentlige Internet-browser, gik på børsen (Mandel 00:14).

Den ny økonomi kan ses som en fortsættelse af udviklingen igangsat i 1950'erne ved serviceøkonomiens gennembrud, men det radikalt nye er ifølge Mandel ikke mere end 6 år gammelt. Dette underbygges af at økonomi-begreberne nævnt ovenfor, næsten alle er fremlagt i slutningen af 90erne om tendenser der da lige var observeret.

Den gruppe der går imod talen om en ny økonomi, har forskellige grunde dertil. Flere sætter spørgsmålstegn ved om informationsteknologien skabte så stor vækst i USA som Mandel og mange andre hævder. Kritikerne mener ikke der er økonomisk substans bag den voldsomme aktiestigning på den amerikanske teknologibørs Nasdaq. Argumenterne går på at årsagen er upræcise beregningsmetoder: f.eks. at der ikke tages højde for at der i dag arbejdes langt mere end før. Medtager man kun den formelle arbejdstid på f.eks. 7 timer om dagen, så vil alt det skjulte hjemmearbejde om aftenen mv. ligne en produktivitetsstigning. Endvidere kritiseres det at vækst næsten udelukkende bliver målt ud fra produktionen af IT-udstyr, hvor imod anvendelsen af det, ikke har skabt ret stor vækst. Der købes nye computere, men der laves det samme på dem. IBM har f.eks. analyseret sig frem til at et brev tidligere blev redigeret ca. 8 gange, hvorimod det i dag i gennemsnit redigeres 48 gange, uden resultatet er blevet afgørende bedre af det.

Samtidig er en tilsvarende produktivitetsvækst ikke set i andre lande, selv om f.eks. IT-sektoren i lande som Sverige, Danmark, Australien og New Zealand (f.eks. målt på mængden af IT-udstyr og Internetadgang pr. indbygger) er større end USA's.[28]

Med det fjerde begreb "gaveøkonomi", eller "gift economy", når vi frem til dette speciales omdrejningspunkt.

Her fokuseres som tidligere nævnt på det forhold at der på Internettet har været en kultur, helt fra starten, for at megen udveksling havde en gavelignende karakter. Ingen tog penge for det der blev lagt ud. Dette begreb giver et markant anderledes perspektiv på Internet-udveksling end de tidligere nævnte, idet der med begrebet gaveøkonomi tages udgangspunkt i overskud hvorimod samtlige tidligere nævnte teoretikere tager udgangspunkt i underskud, som i konventionel økonomisk teori.[29] Dette gør en undersøgelse af begrebets muligheder relevant.

Det er vigtigt at undersøge det nu, fordi meget tyder på at det gaveøkonomien tager udgangspunkt i, allerede er ved at forsvinde igen, nærmest inden vi har opdaget dets eksistens. Med markedskrafternes fortsatte kolonisering af Internettet vil de initiativer som en gaveøkonomisk analyse sætter fokus på måske meget snart være historie.[30]

Tiden er blevet presset sammen i en sådan grad at fremtiden nærmest bliver historie inden den bliver nutid.[31]

Man kan sige at perspektivet på Internettet som et gaveøkonomisk fænomen bliver en ganske særlig slags samtidshistorie: at fastholde noget der har karakter af et snapshot; at indfange en kort historisk periode, for ikke at glemme de muligheder der her tegnedes.

Med udgangspunkt i diskussionen om hvorvidt overgangen fra varebaseret industrisamfund til vidensbaseret digitaliseret netværkssamfund giver andre økonomiske spilleregler; med særlig fokus på mulighederne i en overskudsøkonomi frem for en underskudsøkonomi, og med blik for hvorfor Internettet kom til at udgøre en "gaveøkonomisk" struktur spørges der:

Hvad er denne gaveøkonomi på Internettet for noget, og hvad kan vi bruge den til?

Der arbejdes ud fra den antagelse at begreber kan have en praktisk betydning, en teoretisk betydning og en ideologisk betydning. Ofte fungerer begreber selvfølgelig som en sammensætning af disse, men ved forsøget på at skabe klarhed må virkeligheden opdeles.

Den praktiske betydning har et begreb når det ikke er ladet med værdi, når det er mest neutralt. Når det "blot" bruges til at beskrive et fænomen i dets videst mulige betydning. Denne betydning ville være at finde i en opslagsbog. Denne betydning er udgangspunkt i kapitel 1.

Når et begreb bruges i den teoretiske betydning bruges det som et filter hvor igennem verden forstås. De teorier begrebet rummer, tilfører synet på verden bestemte nuancer. Man kan sige at der graves et spadestik dybere end der blev gjort med den praktiske betydning. Der behøver ikke være enighed her, og det begrebet bruges til at beskrive, kan til tider hæve sig langt op over det praktiske og konkrete niveau i mere filosofiske forsøg på at beskrive den verden som begrebet genspejler på den ene eller anden måde. Den teoretiske betydning har som sit hovedformål at tilføre en tilbundsgående forståelse af et givet fænomen, at opfange flest mulige af fænomenets nuancer. Denne betydning er udgangspunkt i kapitel 2.

Med den ideologiske betydning har begrebet en snæver og værdiladet betydning som er tæt knyttet til praksis. Denne betydning er på sin vis et valg af en position både indenfor den praktiske betydning og indenfor den teoretiske betydning, idet én af de mange praktisk betydninger smelter sammen med én af de mange teoretiske betydninger. Hvor den praktiske betydning hovedsaligt beskriver, og den teoretiske betydning hovedsaligt forklarer, da har den ideologiske betydning et handlingsorienteret præg. Denne betydning kommer mest til udtryk i kapitel 3.

Ud over tilgangen til analysen af hovedbegrebet; gaveøkonomi, må følgende begreber defineres:

Dels er det et relativt neutralt begreb der beskriver en bestemt tilgang til verden, den økonomiske, hvor det handler om produktion af varer, fordeling af varer og forbrug af varer. Her kan sættes forskellige ord foran, alt efter hvilken økonomi der er tale om: f.eks. markedsøkonomi eller planøkonomi, eller alt efter hvilken måde økonomien beskrives og forstås på: f.eks. liberalistisk økonomi eller politisk økonomi.

Men begrebet økonomi er i dag samtidig knyttet til én bestemt skole af økonomisk tænkning: Den neoklassiske eller (ny)neoklassiske økonomiske teori, hvor der på mikro niveau tages udgangspunkt i de enkelte individer som nyttemaksimerende, målrationelle aktører, der ud fra en lige adgang til viden om markedet, handler med udgangspunkt i; dels at få mest ud af den arbejdsmængde vedkommende lægger for dagen; dels at få så stor en del af den samlede og altid knappe mængde ressourcer der samlet set er til rådighed. Det er det såkaldte "økonomiske menneske" (the economic man). Som det ses af navnet behøver økonomi ingen yderligere definition her. Begrebet er lig med en bestemt forståelse af økonomi.

Denne dobbelttydighed betyder at økonomi nogen gange vil blive brugt som et overordnet bredt begreb (praktisk betydning) og andre gange som en (ny)neoklassisk forståelse af økonomi (ideologisk betydning). Når f.eks. "gaveøkonomi" vælges som begreb til beskrivelsen af udveksling over Internettet har økonomi den brede betydning (den praktiske betydning). Det er her begrebet gave der giver økonomien sin specielle betydning. Men når derimod økonomi står overfor gave som en modsætning, ligger det implicit at økonomi i dag får betydning af (ny)neoklassisk økonomisk tankegang.

Dette har at gøre med at dette speciale skriver sig ind i en ny bølge af kritik af "økonomien" som den fungerer i dag. Nogen kalder det kritik af "den økonomiske fornuft"[32], nogen arbejder med kritik af det frie marked[33], nogen arbejder med "kritik af den økonomiske teori"[34]; nogen kritiserer selve pengesystemet.[35] Denne kritik-bølge kommer helt konkret og praktisk til udtryk i den voldsomme vækst i en organisation som f.eks. ATTAC.

Alt dette gøres forskelligt og med mere eller mindre saglighed, men fælles er, at der arbejdes ud fra at der eksisterer et "økonomisk dogme" som det er muligt at skrive op imod. En "økonomi" som man, ved at komme med bud på andre "økonomier", kan kritisere. Den skizofrene brug af begrebet økonomi skal ses i denne sammenhæng.

I dette speciale bruges begrebet hacker ikke om de der gør noget ulovligt, som at bryde ind i andres computere for at udtage vigtige oplysninger eller efterlade sig virus. De skal derimod benævnes crackere, og de har en helt anden kultur[36].

Her bruges hacker i ordets oprindelige betydning, og sådan som det bruges af hackerne selv: om mennesker der er dybt optaget af programmering og det at dele viden med andre.[37] Filosoffen Pekka Himanen går så langt som til at definere hacker mere bredt: som noget alle kan være, der brænder for det de laver, også de der ikke arbejder med computere.[38]

Kultur skal forstås som modsætning til struktur, som en overordnet betegnelse for fænomener der hovedsageligt kan beskrives ud fra menneskelig interaktion, menneskelig handlen. Dér hvor menneskelig aktivitet kan vurderes til at have større indvirkning på omgivelser, på strukturen, end omvendt. Dette stammer bl.a. fra begrebets oprindelige betydning ”cultura”; at dyrke, passe, pleje, forædle og bearbejde (D.S.D.B. b.11.side 368). Ved at gøre noget på en bestemt måde kan man påvirke sin omverden og samtidig få et tilhørsforhold til den gruppe af mennesker man deler kultur med. Hartvig Frischs: "Kultur er vaner" (D.S.D.B. b. 11 side 368) bruges her kun til at understrege at der skal være tale om en tradition om end af nok så kort varighed før det kaldes en kultur. Men en vane er det ikke, idet det mere er noget man foretager sig uden at tænke over det.

Det er vigtigt at understrege at dette speciale er tænkt og udført udfra en tværvidenskabelig indfaldsvinkel. Roskilde Universitets Center har specialiseret sig i at uddanne kandidater med tværvidenskabeligheden som faglig profil. Det er dette speciale et produkt af, og derfor skal det læses som sådan. Det historiefaglige og det socialvidenskabelige indgår som vigtige elementer i en undersøgelse der kræver at der gås på tværs.

Internettet udgør infrastrukturen for al netværksbaseret kommunikation, der er tilsluttet det verdensomspændende netværk af netværk, uanset om der er tale om lukkede netværk :Intranet, extranet, elektronisk post eller -telefoni, nyhedsgrupper eller browser-baseret informationsindhentning via World Wide Web gennem f.eks. "Internet Explorer" eller "Netscape".

I dette speciale er det derfor forsøgt undgået at bruge specielle navne om del-elementer på Internettet som f.eks.: "Web’en" eller "WWW", da langt de fleste i dag ikke skelner konsistent mellem "nettet", "Internettet" og "web'en", og ofte tror at man f.eks. også tjekker e-mail på web'en. Derfor er det sikrest, og nemmest, at benytte den betegnelse, der favner det hele: Internettet.

Nogen går skridtet videre og insisterer på at det skal hedde "Internet" f.eks. "gå på Internet” for at understrege at der er tale om et sted man tager til, men det ses sjældent og vil ikke blive brugt her.

I kapitel 1 vil gaveøkonomiens meget brede spænd mellem gavegivning som mål i sig selv og til gavegivning alene for økonomisk vinding blive beskrevet. Endvidere vil den mest udbredte beskrivelse af baggrunden for at Internettet blev en gaveudvekslingsstruktur blive kritisk gennemgået.

I kapitel 2 vil gaveøkonomien blive set i et teoretisk perspektiv. Her tages der helt konkret udgangspunkt i de der bruger begrebet "gaveøkonomi" til at beskrive udvekslingen på Internettet. Deltagerne i denne gruppe sættes i forhold til hinanden internt, og i forhold til andre perspektiver på Internettets nye og anderledes økonomiske strukturer. Teorierne samles til en overordnet "gaveteori".

I kapitel 3 vil gaveøkonomien blive set ud fra eksempler på hvordan der endnu holdes fast i en radikal form for gaveøkonomi i praksis. Eksempler vil blive fremlagt og analyseret vha. den overordnede "gaveteori", udviklet i kapitel 2.

[1] Alvin Toffler "The Third Wave", Bantam Books, 1980. Allain Tourraine, i 1969, og Daniel Bell, i 1973 har gjort opmærksom på dette, de kaldte det overgangen til "Det postindustrielle samfund": Daniel Bell "The Coming of the Postindustrial Society", New York, Basic Books, 1973, Alain Touraine "La société postindustrielle" Paris, Denoel, 1969. Endvidere beskrev Peter Drucker i 1969 fremkomsten af: "knowledge workers" i bogen "The Age of Discontinuity: Guidelines to Our Changing Society", og i 1961 fremkomsten af en ny teknologisk revolution i "Technology and Culture (vol. 2, no. 4 1961 s. 348). Mht. fodnoter bruges i indledning og kap. 1 "Oxford-metoden" (fuldt annoteret), mens der i resten bruges "Harvard-metoden" (f.eks. Toffler 80).

[2] Francis Fukuyama "The Great Disruption", Penguin Books, 1999.

[3] Manuel Castells' Epilog i Pekka Himanen "The Hacker Ethic and the Spirit of the Information Age", London, Secher and Warburg, 2001 og Manuel Castells "The Network Society", Massachusetts, Blackwell Publishers, 1996, s. 49.

[4] Nicolas Negroponte "Det digitale liv", Århus, Klim, 1996 [1995].

[5] Tor Nørretranders "Stedet som ikke er", DK, Aschehoug, 1997.

[6] Rolf Jensen 99: "The Dream Society", Viby J, Jyllandspostens Erhvervsbøger, 1999, s. 35.

[7] Jensen 99.

[8] Daniel Bell og Alain Touraine.

[9] Evan Schwartz "Webonomics – Nine Essential Principles for Growing Your Business on the www", Broadway Books, 1997.

[10] Christer Sturmark "Det hele menneske – it, Internettet og den nye renæssance", DK, Fremad, 1997.

[11] Alvin og Heidi Tofler "Creating a New Civilization", Atlanta, Turner Publishing Inc., 1995.

[12] Peter F. Drucker "Post Capitalist Society", Butterworth Heinemann 1993.

[13] Nærliggende betegnelse i forbindelse med informationstermen. Bruges af mange: Shapiro og Varian bruger dette begreb sammen med senere som "network economy" og "attention economy" i deres bestseller: "Information Rules – a Strategic Guide to the Network Economy", Harvard Business School Publishing, 1998. Endvidere bruges det af Fukuyama 99 og Jensen 99. Men det nævnes også af flere som et dårligt begreb, fordi information netop ikke er en mangelvare i dag, men en overflodsresource (Peter Busch "Guide til Buzz Words i den nye økonomi", København, Børsen, 2001; samt i projektet: "Gør en forskel der gør en forskel ... ": http://www.create.dk/hotel/create.nsf/d8c83eeb427286d9c12569f00078e571/372eb2724b1eb655c12569f0007909e2?OpenDocument http://www.borsensforlag.dk/bog.php?id=83 (årstal oplyses ikke) og Ghosh 97).

[14] Don Tapscott "The Digital Economy – Promise and Peril in the Age of Networked Intelligence", USA, McGraw Hill, 1995.

[15] Rifkin 00: 30.

[16] Dagbladet Information "IT-økonomiens bagside", "Fyringssæson", 10.05.01 – 2. sektion.

[17] Dagbladet Information "IT-økonomiens bagside", "Fyringssæson" ,10.05.01 – 2. sektion.

[18] Rifkin 00: 18.

[19] Michael Lindholm og Kim Møller "Slip danskerne løs – Danmark efter informationssamfundet", Børsen, 1998. Her gennemgås hvad netværkstanken betyder for Danmark. Endvidere Jan van Dijk "The Network Society – Social Aspects of New Media", London, SAGE Publications, 1999 [1991].

[20] Brugt af den økonomiske historiker Tessa Morris – Suzuki om det forhold at mængden af produkter og service, der bliver produceret er langt større end den mængde det er muligt at konsumere, og at det derfor til stadighed nødvendiggør nytænkning fra producenterne, for at få folk til at vælge lige netop deres produkter frem for andres. Det betyder at antallet af nye produkter på markedet eksploderer: firmaet "Gillette" f.eks., har ca. hvert 5. år skiftet 40 procent af deres produktsortiment ud med helt nyudviklede produkter (Schiller 99: 123, 157 og note 71).

[21] Skrevet i anmeldelse om det forhold at procentdelen af børn der lever i fattigdom i 1998 i USA var 20,5 procent eller 14,5 millioner, hvor imod den i 1969 var nede på 14 procent. Simon Head (Schiller 00: 207 og note 9).

[22] Schiller 99.

[23] Nobelprisvinder i økonomi Herbert Simon har måske som den første beskrevet denne idé: "A wealth of information creates a poverty of attention" (Shapiro og Varian 98) også Richard A. Landham "The Economics of Attention", 1996, http://sunsite.berkeley.edu/ARL/Proceedings/124/ps2econ.html. Bard og Söderqvist 00 og Nørretranders 97 bruger dette begreb som beskrivelse af en økonomisk forandring. Nørretranders med direkte henvisning til Goldhaber.

[24] "Peer-reviewed journal on the internet": www.firstmonday.dk.

[25] Af andre kan nævnes Kevin Kelly der såvel i artikelform som i bogform har beskrevet 10-12 principper vedrørende hvordan den nye økonomi forandrer: f.eks. "law of connection", law of plentitude", "law of tipping points" (Kelly 1997) og i artiklen: "New Rules for the New Economy", http://www.wired.com/wired/archive/5.09/newrules.html Wired Magazine 5. sept. 1997) (Kevin Kelly "New Rules for the New Economy" 1998, Fourth Estate, London). Endvidere kan nævnes Ugebrevet Mandag Morgen, med artikelserien: "Ny økonomi": http://www.mm.dk/ugebrevet/ugebrev_tema_new_econ.htm.

[26] Mandel henviser til bogen: "Services: The New Economy" fra 1981 (Mandel 00:153). "The Coming Internet Depression" kap. 2, s. 153, note 1.

[27] "Built around the high-tech revolution and globalization, the New Economy seemed partially immune from the ills that plagued the old industrial economy, just as the industrial economy was partially immune from the vagaries of the harvest. A computerized and networked supply chain allowed the real-time monitoring of inventories, so production never got too far ahead of sales. The combination of soaring productivity and intense competition, at home and abroad, kept inflation in check despite low unemployment rates. That meant that instead of acting aggressively to slow the economy, the Federal Reserve Board could afford to let growth role. In February 2000, the expansion that started in March 1991 became the longest period of uninterrupted growth in US history" (Mandel 00:3).

[28] Økonom Karsten Vahlgren (afdelingsdirektør i BG-Bank) og journalist Marcus Rubin, New York, til Danmarks Radio program 1: "Markedspladsen" 14.12.00. Anthony Giddens taler om to diametralt modsatte standpunkter i forhold til den globale økonomi: "radikale" og "skeptikere" (Giddens 99:14-). Bard & Söderqvist beskriver de to grupper, som hhv. "ekstatiske" og "tvivlere" (Bard & Söderqvist 00:24). Når det især er økonomer der findes i skeptiker-gruppen, f. eks. Paul Krugman, Robert J. Gordon, Robert Samuelson (Mandel 00: 96), kan man få den tanke at det hænger sammen med at de økonomiske grunddogmer, der bruges til beregninger og lignende, ses som universelle; gældende for alle samfund til alle tider.

[29] "Se f.eks. Poul Samuelsons definition af økonomi i en udbredt grundbog i økonomi i USA: [The study of how societies use scarce resources to produce valuable commodities and distribute them among different people” (Poul A. Samuelson og William D. Norhaus, 1995. Economics 15. udg., New York, McGraw-Hill) (Ghosh 98: 4) (Goldhaber 97: 2) [vær opmærksom på at sidehenvisninger henviser til udprintning af html dokument. Der kan derfor forekomme variationer i forhold til andre udprintninger]. Og en udbredt grundbog i Europa: "Economics is all around you. It is all around you. It is about how society deals with the problem of scarcity". (David Begg "Economics", UK, McGraw-Hill, 2000 [1984]).

[30] Flere forfattere har indenfor de sidste år fokuseret på vareliggørelsen af Internettet. Jeremy Rifkin udgav i år 2000 bogen "The Age of Access". Her fremlægges skiftet som en overgang fra salg af produkter, til salg af proces eller support. Rifkins tese er at man, især i det amerikanske samfund som privatperson, eller forbruger, får mindre og mindre mulighed for at eje produkter, for i stedet kun at have adgang til produkter, eller snarere til de goder, produkterne giver. Når der ikke længere er tale om en afsluttet handel, hvorefter forbrugeren, via sin ejendomsret, kan gøre med genstanden hvad han eller hun vil, er den enkelte langt mere knyttet til markedets krav end tidligere. Adgangen, til det der før ejedes, kan nu igen og igen blive taget op til forhandling som ved et abonnement eller en leasingkontrakt.

[31] "Technological progress ... has allowed for an almost complete time-space convergence in the world, pitching the administrative unity within economic organizations and nation-states to a higher degree than ever before." (D. G. Janelle, "Central place development in a time-space framework", Professional geographer 20, 1968. Citeret i Slevin 00: 13). "We are in the epoch of simultaneity: we are in the epoch of juxtaposition, the epoch of the near and far, of the side-by-side, of the dispersed. We are at a moment, I believe, when our experience of the world is less that of a long life developing through time than that of a network that connects points and intersects with its own skein." (Michel Foucault. 1986. "of other spaces." Diacritics 16: 22 - 27 Citeret i Abbate 93: 1). "After three thousand years of specialist explosion and of increasing specialism and alienation in the technological extensions of our bodies, our world has become compressional by dramatic reversal. As electrically contracted, the globe is no more than a village." (Marshall Mcluhan, Understanding Media: The Extensions of Man (New York, Mcgraw-Hill, 1964. p.5. Citeret i Slevin 00: 13).

[32] Karsten Fenger Grøn og Jens Erik Kristensen (red.) "Kritik af den økonomiske fornuft" Kbh., Hans Reitzels Forlag, 2001. En tværfaglig tekstsamling hvor økonomiske forståelsesrammer og handlingsrationaler diskuteres af politologer, idéhistorikere, økonomer og en teolog. Som der står i forordet er grundtanken " ... at økonomi [læg mærke til at begrebet står alene] bag komplekse og organisationsteoretiske strategier og nationaløkonomiske ligninger rummer et bestemt menneske- og samfundssyn og handler om vores alles dagligdag" (s. 9).

[33] Cecilie Banke (red.) "Du glade verden – en debatbog om ny økonomi og ny politisk dagsorden", Informations Forlag, 2001. Baggrunden for denne bog; Dagbladet Informations "Forum for systemdebat; luftskibet", er en række konferencer, hvori jeg selv har deltaget i flere. Heri har problemerne vedrørende frisættelsen af økonomien i en global verden på flere niveauer været et udgangspunkt: "Vi er enige om noget afgørende. Om at det frie marked ikke rækker til. Om at det – end skønt effektivt – er brutalt og uden moralsk fundament. (Kap. 9: http://www.luftskibet.dk/Hovedsider/Kap9.html).

[34] Karsten Lauersen "Økonomi og moral – 5 essays", Kbh., Handelshøjskolens Forlag, 1997. Heri argumenteres for at den økonomiske teori har udviklet sig til en "pseudo eksakt videnskab", fordi de aksiomer, selvindlysende forudsætninger, som er økonomiens grundlag, lægger for meget vægt på at mennesker er egoistiske og rationelle. Som der står på bagflappen: "I denne bog drages økonomiens [Bemærk at økonomi står alene] forudsætninger og metode i tvivl".

[35] Bernard A. Lietaer "Das Geld der Zukunft – über die destruktive Wirkung des existierende Geldsystems und die Entwicklung von Komplementärwährungen", Germany, Rigman, 1999. Både her og på Internettet (en del af hans artikler er tilgængelige på http://www.transaction.net) argumenteres der for at pengesystemet i dag kun behøver at opfylde 2 funktioner: at fungere som et standardmål for sammenligning af forskellige varer; og som et middel der gør udveksling nemmere end f.eks. tuskhandel. I dag derimod bruges penge til at opmagasinere værdi og til at spekulere i profit (Lietaer påstår at 95 procent af de transaktioner der gøres i verden er motiverede af spekulation). Lietaer gør op med de to sidste funktioner, bl.a. ved at give et bud på andre pengesystemer, f.eks. Local Currencies. Også Ole Thyssen "Iagttagelse og blindhed", Kbh., Handelshøjskolen Forlag, 2000, tager udgangspunkt i pengesystemets og pengenes negative indvirkning på mennesket, og giver bud på alternative fremtidsbilleder.

[36] Raymond 98.

[37] ”The use of ”hacker” to mean ”securitybreaker” is a confusion on the part of the mass media. We hackers refuse to recognize that meaning, and continue using the word to mean, ”someone who loves to program and enjoys to be clever about it”. Richard Stallman: http://www.fsf.org/gnu/thegnuproject.html. "It was ... around [1984] that serious cracking episodes were first covered in the mainstream press -- and journalists began to misapply the term "hacker" to refer to computer vandals, an abuse which sadly continues to this day" (Raymond 92). I hackernes "jargon fil” defineres det som folk der programmerer entusiastisk (http://tuxedo.org/~esr/jargon). Grünbaum henviser til ordspillet: "en der hakker i tasterne" (Grünbaum 99: 22). Begrebet blev ifølge Grossman første gang beskrevet i bogen "Hackers: Heroes of the

Computer Revolution", af Steven Levy i 1984 (Grossman 01: 202, note 3).

[38] "... Journalister kan være hackere, drejebogsforfattere kan være hackere. Man skal bare foretage sig noget, der ikke udelukkende er rutine - noget der kan give et personligt præg. Måske får man penge for det, måske ikke" (Dagbladet Information "Når arbejde og inspiration går sammen", 31.05.01.).

Indledning