Nicolai Bendix Mikkelsen Stubbevang 52 3400 Hillerød

Telefon: 30 23 05 24 E-mailadresse:  klik her

^{Til hovedside}

^{Blå, rød og grøn udveksling på Internettet
(Oprettet 27.11.00)}

^{Formålet med papiret "Gaveøkonomi år 2000" var at få en umiddelbar forståelse af hvordan begrebet "Gaveøkonomi" som det beskrives på Internettet af mange forskellige positioner, samlet set kan operationaliseres. Mit bud på dette blev modellen  Den lineære gaveøkonomi. Endvidere tog jeg udgangspunkt i IT-Guide Jonas Smedegaards tanker om gaveøkonomi. Og planer om en strukturering af firmaet "Wetware" ud fra konceptet om "free agents". Dette forsøgte jeg at illustrere med modellen  Den cirkulære gaveøkonomi .}

^{Det fremgik allerede af første papir at den cirkulære gaveøkonomiske model hvilede på et overordentligt spinkelt grundlag. Jeg havde IT-Guide Jonas Smedegaards visioner om hvordan en sådan økonomi kunne hænge sammen, og hans forsøg på en efterlevelse af disse. Desuden havde jeg firmaet "Wetware", der hvis Smedegaard kunne få sine idéer igennem, ville blive et firma struktureret ud fra en model, der også ville have cirkulære gaveøkonomiske aner.}

^{I den mellemliggende periode er der imidlertid sket det at Smedegaard, da han ikke kunne få sine idéer etableret i firmaet, i stedet, har indvilget i at indgå i "Wetware" på mere konventionelle betingelser. Det vil sige struktureret som et aktieselskab med den binding og lukkethed der dertil hører.}

^{Med ét slag forsvinder dermed det empiriske grundlag for det jeg har kaldt "den cirkulære gaveøkonomi": Smedegaard kan ikke ved siden af sit engagement i "Wetware" fortsætte med at udleve sin vision; "Wetware" kan ikke optræde som pilotprojekt for min undersøgelse af hvordan et firma med reference til den gaveøkonomisk model, struktureres. Dette betyder farvel til den cirkulære gaveøkonomi, i hvert fald for nu. Jeg vil fortsat holde øjnene åbne for om den er at finde i andre versioner.}

^{"Den lineære gaveøkonomi" derimod, lever og har det godt, så godt at den faktisk er svær at indfange med en simpel model som den jeg har forsøgt mig med. Modellen indfanger kun de helt overordnede fælles træk ved den udveksling der har med Internettet at gøre. Derved er der også en tendens til at kompleksiteten bliver reduceret i for høj grad.}

^{Vil man undersøge de mere specifikke modsætninger, har særligt det forhold at feltet er så nyt konsekvenser. Flere aspekter spiller ind:}

^{1. Der findes ikke noget fortilfælde, en definition kan hænges op på, derfor bliver analogier, eksempler og sammenligninger, der benyttes, i de diskussioner der foregår på nettet, hentet fra steder der kan virke meget fjerne, både i tid og rum. Dette gør holdbarheden af de enkelte argumenter sværere at vurdere, for det kræver i sidste instans at man følger argumentet til dørs og ser på hvad der sammenlignes med (f.eks. fra tidligere tider) og i hvilken grad der er overensstemmelse mellem det der sker nu og det der sammenlignes med. Henvises der f.eks. til den arkaiske form for gaveøkonomisk udveksling som antropologen Marcel Mauss fremanalyserede i 1930’erne, kan det være nødvendigt at følge sporet tilbage og se lidt nærmere på denne gaveøkonomi, for at være i stand til at vurdere om sammenligningen, som den udtrykkes i debatten om gaveøkonomien i dag, holder vand. Hvis Mauss f.eks. citeres helt forkert, eller er blevet misforstået, står argumentet svagere og det er vigtigt at få frem.}

^{2. Kampen om at definere feltet er hård. Der er tale om et globalt fænomen; der er meget på spil; og i modsætning til hvad der måske oftest er tilfældet, har de mere filosoferende teoretikere, der kommer til orde på nettet, en temmelig stor gennemslagskraft. Sociologen og "netteoretikeren" Erik S. Raymond var en af hovedårsagerne til at koncernen Netscape frigav sin browser(kode)? Ganske vist havde det stor betydning at udviklingen af open source styresystemet Linux viste så gode resultater, men det var Raymonds forklaring, i artiklen "The cathedral and the bazar", (af hvilke principper udviklingen af Linux bygger på) der gjorde det muligt at se perspektiverne i en sådan udviklingsstrategi.}

^{3. De forsøg der gøres på at analysere og forklare hvad der sker, er samtidig visioner. I en vis forstand er det velbegrundede fremskrivninger af håb eller ængstelse. Det er fortolkernes ønske om, eller frygt for, en bestemt udviklingsretning der beskrives.}

^{4. Det forsøg på analyse og forklaring, der til stadighed foregår mens udviklingen fortsætter, har ofte karakter af at være begrebsafklarende eller begrebsudviklende. Den private ejendomsret f.eks., skal kunne tænkes anderledes, hvis potentialet i udvekslingen på Internettet skal følges til dørs så det lader sig gøre at se hvilke muligheder der er at vælge imellem.}

^{Som følge af forhold 3 og 4 er debatten temmelig åben. Der er vide grænser for hvad der kan tænkes, siges o.l. Dette aspekt finder jeg overordentligt interessant, for det betyder at der åbnes op for at nye tanker kan tænkes. Samtidig åbner det op for muligheden af, også at søge andre steder end i den nutidige debat for at få hold på udvekslingen. F.eks. i tidligere tiders udvekslingssystemer, idéer om udveksling mv.}

^{Med disse konsekvenser af feltets jomfruelighed som udgangspunkt, bliver min problemformulering:}

^{Hvordan forstå og begrebsliggøre udveksling på Internettet?
    Hvilke bud på en begrebsliggørelse giver mening, hvordan og hvorfor?
        Dette ud fra en historisk analyse af:
            - Nutidens konkrete analyser og debat
            - Tidligere tiders udveksling og forståelse af denne; til belysning af hvor anderledes
              udveksling har har fungeret tidligere, hvor mange muligheder der er.
    Hvilke aspekter mangler at blive belyst?
        Dette med henblik på selv at komme med et bud på en forståelse af udvekslingen.}
 

 
 
 

^{Denne opdeling danner et overblik over de 3 retninger; den viser at de forskellige måder hvorpå udveksling på Internettet kan forstås, ikke har den samme relevans alle steder. Retningerne ses som komplementerende hinanden, som forskellige niveauer der på én og samme tid er i spil indeholdende udvekslinger uafhængigt af hinanden. Men det betyder ikke at niveauerne ikke overlapper hinanden eller at diskussionerne ikke også går på tværs af de 3 retninger, som mere overordnede diskussioner om hvordan udveksling og samfundssystem skal strutureres.}

^{Opfyldelse af formelle krav?}

^{Den socialvidenskabelige/forvaltnings mæssige dimension}

^{Der tages udgangspunkt i, at man på specialeniveau, studieordning af 1. sept. 1996, "skal vise en sammenhængende fremstilling af problemer som er centrale inden for forvaltningsuddannelsen …" Jeg støtter mig til "Linjen om samfundsstyring, teknologi og innovation" (Studievejledning for forvaltningsuddannelserne sept. 97). Særligt til stikord som "elektronisk demokrati", "informationssamfundet", "globalisering af økonomien", "nationale IT strategier". (Ibid)}

^{Spørgsmålet er dog stadig om der er for lidt "forvaltning" i mit projekt. Her kan det være et problem at debatten er international. Min indfaldsvinkel vil være at vi netop er i en globaliseringsfase hvor påvirkningen kommer mange steder fra. Således vil det forvaltningsmæssige aspekt ikke være udgangspunktet, men en mulig effekt: Hvordan påvirker disse diskussioner; analyser; og den igangværende begrebsudvikling; de politiske tiltag?  Den offentlige sektors tiltag?}

^{Der verserer en debat herhjemme som kan inddrages. Der har i sommer været forslag om at man i Folketing og ministerier kun skulle bruge open source programmer i offentlige edb-systemer. Spørgsmål kunne være: hvorfor et sådant forslag bliver aktuelt nu? Hvilke muligheder politikken og forvaltningen har for at præge udviklingen?}

^{Jeg deltager i dagbladet "Informations"; "Forum for systemdebat", om: "Når ny økonomi møder gammel politik". Måske kan det åbne nogle nye perspektiver; dels på danske forhold generelt; dels på politiske og forvaltningsmæssige aspekter.}

^{Den historiske dimension.}

^{Der tages udgangspunkt i antagelsen at den historiske kontekst har en stor betydning; både som referenceramme for analytikerne, og som forståelseshorisont for læseren af deres tekster!}

^{Der tages afsæt i begrebet, eller retningen "posthistorie". Her er det ikke forsøget på at skabe sammenhæng og forståelse via "kausal-forklaring" der er i højsædet. Derimod er formålet, med det historiske indblik, netop at vise at der har været helt andre økonomiske institutioner, -tankemønstre, -bevæggrunde osv. Dette for at skabe grobund for at kunne foretage bredere, mere kreative og visionære analyser af verden af i dag. Udgangspunktet i forskelle, frem for ligheder, er ikke kun at være kritisk og "rive ned", hensigten er i lige så høj grad, at finde et ståsted uden for den sfære man normalt befinder sig i, når man analyserer verden.}

^{Dette betyder ikke at man lige så godt kunne sammenligne med, eller tage udgangspunkt i, en fiktiv verden, hvis bare den var "tankevækkende" nok. Det er netop understregningen af at disse andre måder at gøre tingene på har eksisteret, der giver det historiske blik sin berettigelse.}
 
 

 ^{Til hovedside}