Nicolai Bendix Mikkelsen Stubbevang 52 3400 Hillerød

Telefon: 30 23 05 24 E-mailadresse:  klik her

 Til hovedside

^{Begrebet "Gaveøkonomi" som forståelsesramme for udveksling på Internettet
(Oprettet 03.12.00, rev. 15.02.01)}

^{Formålet med papiret "Gaveøkonomi år 2000" (1) var at få en umiddelbar forståelse af hvordan begrebet "Gaveøkonomi" som det beskrives på Internettet af mange forskellige positioner, samlet set kan operationaliseres. Mit bud på dette blev modellen "Den lineære gaveøkonomi". Endvidere tog jeg udgangspunkt i IT-Guide Jonas Smedegaards tanker om gaveøkonomi. Og planer om en strukturering af firmaet "Wetware" ud fra konceptet om "free agents". Dette forsøgte jeg at illustrere med modellen "Den cirkulære gaveøkonomi".}

^{Det fremgik allerede af første papir at den cirkulære gaveøkonomiske model hvilede på et overordentligt spinkelt grundlag. Jeg havde IT-Guide Jonas Smedegaards visioner om hvordan en sådan økonomi kunne hænge sammen, og hans forsøg på en efterlevelse af disse. Desuden havde jeg firmaet "Wetware", der hvis Smedegaard kunne få sine idéer igennem, ville blive et firma struktureret ud fra en model, der også ville have cirkulære gaveøkonomiske aner.}

^{I den mellemliggende periode er der imidlertid sket det at Smedegaard, da han ikke kunne få sine idéer etableret i firmaet, i stedet, har indvilget i at indgå i "Wetware" på mere konventionelle betingelser. Det vil sige struktureret som et aktieselskab med den binding og lukkethed der dertil hører.}

^{Med ét slag forsvinder dermed det empiriske grundlag for det jeg har kaldt "den cirkulære gaveøkonomi": Smedegaard kan ikke ved siden af sit engagement i "Wetware" fortsætte med at udleve sin vision; "Wetware" kan ikke optræde som pilotprojekt for min undersøgelse af hvordan et firma med reference til den gaveøkonomisk model, struktureres. Dette betyder farvel til den cirkulære gaveøkonomi, i hvert fald for nu. Jeg vil fortsat holde øjnene åbne for om den er at finde i andre versioner.}

^{"Den lineære gaveøkonomi" derimod, lever og har det godt, så godt at den faktisk er svær at indfange med en simpel model som den jeg har forsøgt mig med. Modellen indfanger kun de helt overordnede fælles træk ved den udveksling der har med Internettet at gøre. Derved er der også en tendens til at kompleksiteten bliver reduceret i for høj grad.
Jeg har derfor udarbejdet en ny model på baggrund af de mange forskelligartede udvekslinger der kan rubriceres under "den lineære gaveøkonomi". (herom senere)}

^{Fremgangsmåde
Udgangspunktet var en prøvende og tilfældig søgning på begrebet "gaveøkonomi" i portalen "Google" (2) og under nyhedsgruppen "Nettime" (3).}

^{Senere er søgningen udvidet i to retninger: 1. Der er søgt videre på nøgleord og –begreber i tekster fra første søgning. 2. Der er søgt videre ud fra de henvisninger som optræder i teksterne fra første søgning.}

^{Selv om søgningen byggede på intuition og nysgerrighed, varede det ikke længe før henvisningerne begyndte at gå i ring med de samme navne og artikler dukkende op igen og igen. Gruppen af nøgleord forblev også temmelig konstant.}

^{Jeg endte op med ca. 50 velegnede artikler. Det er disse, der er udgangspunktet for de første forsøg på forståelse. (Mere nøjagtig gennemgang, se Søgestrategi )}

^{Når analyser og diskussion, dvs. den mere beskrivende eller teoretiske forståelse af hvad der sker på Internettet, blev udgangspunktet, frem for en konkret iagttagelse af institutionaliseringen, af hvordan folk "rent faktisk" udveksler, er det ikke fordi denne vinkel ikke vil blive belyst i mit projekt. Det var blot den måde jeg bedst kunne få overblik over feltet på. Men samtidig tages der udgangspunkt i at teoretikere rent faktisk kan præge verden. Teorier er ikke kun beskrivelse af et fænomen der ér sket, men i lige så høj grad evnen, roen, uafhængigheden, til at tænke noget nyt, noget anderledes, noget visionært, ud fra en teoretisk indfaldsvinkel på det eksisterende. Her udveksling på Internettet.
Især det forhold at muligheden for udveksling over Internettet er så ny, the world wide web som vi kender det i dag er kun 6 år gammelt, betyder, det er i hvert fald min påstand, at der er lige så stor efterspørgsel efter måder at forstå dette nye fænomen på, som der er folk der rent faktisk forsøger sig med udveksling. Både de der strømmer til, fordi de håber der her er en ny mulighed for at tjene hurtige penge, og de der har mere politiske eller sociale incitamenter, ønsker at få et overblik over hvilke muligheder de har, og hvilke perspektiver der er i disse muligheder. Sagt på en anden måde; når erfaringen er meget lille må man lytte til sin intuition og til de teorier om fremtiden der tilbydes.}

^{Men det forhold at feltet er så nyt har også konsekvenser for den måde det bliver analyseret på, og for den måde det bliver diskuteret på. Flere forhold spiller ind:}

^{1. Der findes ikke noget fortilfælde, en definition kan hænges op på, derfor bliver analogier, eksempler og sammenligninger der benyttes, i de diskussioner der foregår på nettet, hentet fra steder der kan virke meget fjerne, både i tid og rum. Dette gør holdbarheden af de enkelte argumenter sværere at vurdere, for det kræver i sidste instans at man følger argumentet til dørs og ser på hvad der sammenlignes med (f.eks. fra tidligere tider) og i hvilken grad der er overensstemmelse mellem det der sker nu og det der sammenlignes med. Henvises der f.eks. til den arkaiske form for gaveøkonomisk udveksling som antropologen Marcel Mauss fremanalyserede i 1930’erne, kan det være nødvendigt at følge sporet tilbage og se lidt nærmere på denne gaveøkonomi, for at være i stand til at vurdere om sammenligningen, som den udtrykkes i debatten om gaveøkonomien i dag, holder vand. Hvis Mauss f.eks. citeres helt forkert, eller er blevet misforstået, står argumentet svagere og det er vigtigt at få frem.}

^{2. Kampen om at definere feltet er hård. Der er tale om et globalt fænomen; der er meget på spil; og i modsætning til hvad der måske oftest er tilfældet, har de mere filosoferende teoretikere, der kommer til orde på nettet, en temmelig stor gennemslagskraft. Sociologen og "netteoretikeren" Erik S. Raymond var en af hovedårsagerne til at koncernen Netscape frigav sin browserkode. Ganske vist havde det stor betydning at udviklingen af open source styresystemet Linux viste så gode resultater, men det var Raymonds forklaring, i artiklen "The cathedral and the bazar", (af hvilke principper udviklingen af Linux bygger på) der gjorde det muligt at se perspektiverne i en sådan udviklingsstrategi.}

^{3. De forsøg der gøres på at analysere og forklare hvad der sker, er samtidig visioner. I en vis forstand er det velbegrundede fremskrivninger af håb eller ængstelse. Det er fortolkernes ønske om, eller frygt for, en bestemt udviklingsretning der beskrives.}

^{4. Det forsøg på analyse og forklaring, der til stadighed foregår mens udviklingen fortsætter, har ofte karakter af at være begrebsafklarende eller begrebsudviklende. Den private ejendomsret f.eks., skal kunne tænkes anderledes, hvis potentialet i udvekslingen på Internettet skal følges til dørs så det lader sig gøre at se hvilke muligheder der er at vælge imellem.}

^{Som følge af forhold 3 og 4 er debatten temmelig åben. Der er vide grænser for hvad der kan tænkes, siges o.l. Dette aspekt finder jeg overordentligt interessant, for det betyder at der åbnes op for at nye tanker kan tænkes. Samtidig åbner det op for muligheden af, også at søge andre steder end i den nutidige debat for at få hold på udvekslingen. F.eks. i tidligere tiders udvekslingssystemer, idéer om udveksling mv.}

^{Med disse konsekvenser af feltets jomfruelighed som udgangspunkt, og i håbet om at være med til at skabe større klarhed om hvad begrebet gaveøkonomi indeholder, og kan bruges til, bliver min problemformulering:}

^{Der er andre måder at organisere udveksling på end via "markedsøkonomi"!}

^{Hvordan kan man forstå udvekslingen på Internettet ved at bruge begrebet "gaveøkonomi"?}

    ^{Hvilket bud på en begrebsliggørelse giver mening, hvordan og hvorfor?
        Dette ud fra en historisk analyse af:
            - Nutidens konkrete analyser, debat og institutionalisering
            - Tidligere tiders udveksling og forståelse af denne; som udgangspunkt for inddragelse
            af økonomisk tænkning ved Karl Polanyi; og til belysning af hvor anderledes udveksling
            har fungeret tidligere, hvor mange muligheder der er.
    Hvilke aspekter mangler at blive belyst
        Dette med henblik på at føre diskussionen videre.}

 

^{Problemformuleringen tager afsæt i følgende antagelser:}

^{· Der er andre måder at organisere udveksling på end via "markedsøkonomien"}

^{· Begreber bruges ofte "fejlagtigt" med en betydningshenvisning, som det sted der henvises til, f.eks. arkaiske samfund, ikke kan stå inde for.
· Vores forståelse af noget så moderne som "Den ny økonomi" analyseres langt mere ud fra historiske forhold end vi tror.
· Ved at forstå begrebsudvikling kan man forstå nutiden bedre. Forståelsen af nøglebegreber siger meget om forståelsen af et felt, et emne e.l.}

^{Indkredsning af feltet:
De forskelligartede udvekslingsformer der finder sted under det jeg har kaldt "den lineære gaveøkonomi" kan overordnet samles inden for 3 retninger.}

^{1. Bytterelationer.2. Gaverelationer.3. Handelsrelationer. I skemaet neden for er hver af de 3 retninger konfronteret med forhold der spiller en rolle i de fleste udvekslingssystemer. Det giver et indblik i hvad der kendetegner og adskiller disse 3 udvekslingsmåder. (skemaet er delt i 2 af pladshensyn)}

^{Figur 1}

 

^{Nedenfor kommenteres de dele af skemaet, der ikke kan stå alene:}

<sup>A. Institutionalisering.
Her optræder eksempler på hvordan konkrete tiltag inden for de 3 forskellige retninger finder sted på Internettet:
1. Bytterelationer. Local currencies er udbredt. Der er mange forskellige tiltag i gang. En fællesnævner er at der forsøges skabt et system hvor den konkrete udveksling mellem mennesker er i fokus, frem for økonomisk vinding. Det foregår ofte inden for lokalområder; nogle har f.eks. et system, hvor man optjener point for at lave noget for andre. Disse point kan byttes til ydelser andre kan gøre for én. Eksempel: Slår jeg græs for min nabo, får jeg et point. Har jeg brug for hjælp til flytning, kan jeg bruge mit point til at få nogen i området til at hjælpe mig med det. Systemet kræver at man både yder og nyder. Det er ikke et overførselssystem fra folk der, har til folk der ikke har.
Registrering for udveksling. Her er der tale om regulerede markedspladser, hvortil man kun får adgang hvis man selv bringer noget med. Det man kommer med behøver til gengæld ikke være lige så fint, stort eller brugbart, som det man ønsker at tage med sig. Eksempel; flere hackere har sådanne systemer; hacker man et stykke software, så det kan benyttes af folk der ikke har koden til programmet, kan man aflevere det på en sådan lukket markedsplads. Til gengæld får man så adgang til at downloade ét, og kun ét, stykke software efter eget valg.
2. Gavegivning og modtagelse. Noget af det der foregår på dele af Internettet, der er åbent for alle, er regulær gavegivning og -modtagelse. Der kan være tale om hjemmesider, hvor folk lægger ting ud til fri afbenyttelse, der kan være tale om frivilligt organiserede foreninger der gør det samme. Her er princippet at Internettet ses som et samlet hele, en fælles kilde hvorfra der både skal gives til og tages fra, for at den fortsat springer. Men der er ingen krav om at man skal kunne give, for at kunne tage, og den enkelte giver, ved heller ikke til hvem gaverne gives, de gives til ét fællesskab, i et håb om at nogen kan bruge dem.
3. Handel. Eksempel. I portalen Jubii fåes gratis adgang til en dansk designet, og yderst velfungerende søgemaskine der kan være til stor hjælp når man leder efter noget på nettet. Til gengæld skal man så se på f.eks. reklamer, det giver penge til folkene bag Jubii.</sup>

^{B. Ideologi.
Der er en nøje sammenhæng mellem den ideologi de enkelte debattører og udvekslere har, og den retning de tilhører eller er talsmand for. Særligt er dette tydeligt i retning 2. Gaverelationer; her er det ofte venstreorienterede og socialistiske tankemønstre der præger billedet. Nogen kalder sig ligefrem "neomarxister" og tager udgangspunkt i Internettet som en ny mulighed for at undgå bl.a. profitmaksimering. Hvad gælder; 3 Handelsrelationer, er det liberalistiske idéer og neoliberalistiske ditto der præger billedet. Her lægges særlig vægt på at der med Internettet bliver mulighed for at frigøre sig fra statens rolle som regulerende instans, og i stedet lade markedet råde uden grænser i et globaliseret netværk. 1. Bytterelationer, er ståsted for en mere pragmatisk retning der både har aner hos retning 2, og retning 3, men som særligt lægger vægt på at det er de enkelte netværk, de enkelte "civile samfund", der skal styre de systemer de som oftest selv har bygget op. Ofte er der en stor retfærdighedssans, en lighedstænkning der går på at man skal anerkende hinandens arbejde, men også at man ikke kan hænge på, uden selv at bidrage med noget. De regler der bygges op har ofte rod i et æreskodeks, hvor den eneste sanktion er udelukkelse af fællesskabet, ikke som en udtalt og stemplende straffesag, men simpelthen ved at man enten bliver ignoreret, eller kollektivt straffet via tiltag som "mailstorm", "spam", o.l.}

^{C. Ejerskab, og H. Statens rolle
Sammenholder man ejerskab og statsindvolvering kan man se at det er staten, der holder liv i markedsøkonomien, i 3. Handelsrelationer(ne); den udøvende, den lovgivende, og den dømmende magt.
I modsætning hertil er både 2. gaverelationer og 1. bytterelationer selvregulerende. Man kan sige at de tilhører civilsamfundet, mens 3. handelsrelationer tilhører markedet og staten. Da bliver den normale tredeling; stat - marked - civilsamfund, afløst af en modsætning mellem det civile samfund og stat, marked.}

^{Opdelingen, i en bytterelation, en gaverelation, og en handelsrelation danner, et overblik over de 3 retninger; den viser at de forskellige måder hvorpå udveksling på Internettet kan forstås, ikke har den samme relevans alle steder. Retningerne ses som komplementerende hinanden, som forskellige niveauer, der på én og samme tid er i spil indeholdende udvekslinger uafhængigt af hinanden.}

^{Men det betyder ikke at niveauerne ikke overlapper hinanden, eller at diskussionerne ikke også går på tværs af de 3 retninger, som mere overordnede diskussioner om hvordan udveksling og samfundssystem skal struktureres.}

^{Dette sidste kan konkretiseres ved at konfrontere de 3 retninger med hinanden. Ved at spørge til hvordan de hver især ville forstå aspekter, der ellers mere kendetegner de 2 andre retninger, kan man konstruere udsagn der er mere politisk orienterede:}

<sup>Q. Hvad er økonomi?
1. Bytterelation: "Politisk økonomi".
2. Gaverelation: "Økonomisk sociologi".
3. Handelsrelation: "Økonomisk liberalisme".</sup>

<sup>R. Hvad er en gave?
1. Bytterelation: Noget der gives væk, men reguleres retsligt med forbehold om videre brug.
2. Gaverelation: En selvreguleret udveksling både blandt ligesindede, og fra priviligerede til mindre priviligerede.
3. Handelsrelation: En anderledes måde at handle på.</sup>

<sup>S. Hvad er en bytterelation?
1. Bytterelation: Noget for noget.
2. Gaverelation: Yde efter evne, nyde efter behov, eller give noget uden vished for om man får noget igen.
3. Handelsrelation: Give noget, få mere igen.</sup>

^{Selv om konfrontationen er udgangspunkt, spiller den forrige opdeling stadig en stor rolle. Nu ses de tre retninger bare ud fra den indbyrdes konflikt. Det er perspektivet, enten på konflikt eller komplementaritet, der er bestemmende for udfaldet af analysen. Begge indfaldsvinkler er relevante.}

^{Videre arbejde
Som det ses kan udveksling på nettet forstås på mange forskellige måder. Den vinkel jeg har valgt er gaveøkonomien. Dvs. en bestemt måde at begrebsliggøre fænomenet på, der har konsekvenser. Når jeg vil gå ud fra denne måde at beskrive, hvad der foregår, er det fordi jeg ser måden som; dels mindst belyst, og dels mest visionær i forhold til forsøg på at bruge Internettet på en anden måde end ud fra udelukkende profitorienterede mål. Dette betyder ikke at jeg kun vil beskæftige mig med det, jeg tidligere har kaldt retning 1 gaverelationer, men snarere at begreberne, "gavegivning", "gaveøkonomi", er perspektivet hvormed jeg kigger på alle tre retninger. Hensigten er at det skal ske på følgende måde:}

^{Kapitel 1. En udredning af begreberne "gave" og "gaveøkonomi" som udgangspunkt for forståelsen af udveksling på Internettet. Dette ud fra et udsnit af den debat der foregår.
Argumentationen for at bruge gaveøkonomi, bliver undersøgt med udgangspunkt i den tradition fra antropologiske og historiske studier, vedrørende gavegivning, som spiller en stor rolle i mange af teksterne. Der vil blive sammenlignet med min egen læsning af disse antropologiske og historiske indfaldsvinkler, og modstridende fortolkninger, argumenter o.l., vil blive analyseret med henblik på at finde ud af hvor fyldestgørende begreberne "gave" og "gaveøkonomi" er i forhold til en forståelse af hvad der foregår.
Litteratur:
Berking, Helmuth (1999) "Sociology of giving", SAGE Publications Ltd.
Cheal, David (1988) "The gift economy" Routledge.
Ernfors, Eva B., Ernfors, Rúnarfr (1990) "Archaic economy and modern society" Acta Universitatis Upsaliensis, Studia Sociologica Upsaliensia 31, Almqvist og Wiksell International Stockholm.
Mauss, Marcel (1990) [1950] "The gift – the form and reason for exchance in archaic societies", Routledge.
Godelier, Maurice (1999) "The enigma of the gift", University of Chicago press.}

^{Kapitel 2. Karl Polanyi som gaveøkomisk teoretiker?
Polanyi har netop brugt historien til at vise at den markedsdominerede økonomi, som vi de sidste hundrede år har set som helt naturlig, i en historisk sammenhæng faktisk er temmelig ny. Med en åbenhed og nysgerrighed, og ikke mindst sit ideologiske udgangspunkt, har Polanyi, på baggrund af historisk baserede eksempler på anderledes udvekslingsforhold, forsøgt at skabe socioøkonomiske teorier af en helt anden karakter end dem man har brug for i en moderne markedsøkonomi. Jeg tror Karl Polanyi kan være en teoretisk inspirationskilde; både i forsøget på at finde et andet ståsted, hvorfra man kan udforske mulighederne i den ny økonomi; og med udgangspunkt i hans bevidsthed om at historien har relevans.
Litteratur:
Polanyi, Karl (1971) [1944] "The great transformation", Beacon.
Polanyi - Levitt (ed.)(1990) "The life and work of Karl Polanyi", Black Rose Books.
Stansfield, J.R. (1986) "The Economic Thought Of Karl Polanyi", MacMillan.
Mendell, Marguerite - Salée, Daniel (ed.)(1991) "The Legacy Of Karl Polanyi", Macmillan.}

^{Kapitel 3. Andre muligheder?
Med min afprøvning i kapitel 1 af gavemetaforens holdbarhed; og med de teoretiske instrumenter som kapital 2 forhåbentlig har givet mig, vil jeg vende tilbage til feltet, til diskussionen, og særligt til institutionaliseringen af udvekslingen på nettet, for at se om der er aspekter af udveksling finder sted, som ikke er belyst særligt godt endnu. Er der det, kan jeg måske, med min nye viden, komme med et bud på, hvordan dette kunne gøres, og dermed fortsætte diskussionen}

^{Opfyldelse af formelle krav?
Den socialvidenskabelige/forvaltnings mæssige dimension
Der tages udgangspunkt i, at man på specialeniveau, studieordning af 1. sept. 1996, "skal vise en sammenhængende fremstilling af problemer som er centrale inden for forvaltningsuddannelsen …" Jeg støtter mig til "Linjen om samfundsstyring, teknologi og innovation" (Studievejledning for forvaltningsuddannelserne sept. 97). Særligt til stikord som "elektronisk demokrati", "informationssamfundet", "globalisering af økonomien", "nationale IT strategier". (Ibid)
Spørgsmålet er dog stadig om der er for lidt "forvaltning" i mit projekt. Her kan det være et problem at debatten er international. Min indfaldsvinkel vil være at vi netop er i en globaliseringsfase hvor påvirkningen kommer mange steder fra. Således vil det forvaltningsmæssige aspekt ikke være udgangspunktet, men en mulig effekt: Hvordan påvirker disse diskussioner; analyser; og den igangværende begrebsudvikling; de politiske tiltag? Den offentlige sektors tiltag?
Der verserer en debat herhjemme som kan inddrages. Der har i sommer været forslag om at man i Folketing og ministerier kun skulle bruge open source programmer i offentlige edb-systemer. Spørgsmål kunne være: hvorfor et sådant forslag bliver aktuelt nu? Hvilke muligheder har politikken og forvaltningen for at præge udviklingen?
Jeg deltog i dagbladet "Informations"; "Forum for systemdebat", om: "Når ny økonomi møder gammel politik". Måske kan det åbne nogle nye perspektiver; dels på danske forhold generelt; dels på politiske og forvaltningsmæssige aspekter.}

^{Den historiske dimension.
Der tages udgangspunkt i antagelsen at den historiske kontekst har en stor betydning; både som referenceramme for analytikerne, og som forståelseshorisont for læseren af deres tekster!
Der tages afsæt i begrebet, eller retningen "posthistorie". Her er det ikke forsøget på at skabe sammenhæng og forståelse via "kausal-forklaring" der er i højsædet. Derimod er formålet, med det historiske indblik, netop at vise at der har været helt andre økonomiske institutioner, -tankemønstre, -bevæggrunde osv. Dette for at skabe grobund for at kunne foretage bredere, mere kreative og visionære analyser af nutidige fænomener. Udgangspunktet i forskelle, frem for ligheder, er ikke kun at være kritisk og "rive ned", hensigten er i lige så høj grad, at finde et ståsted uden for den sfære man normalt befinder sig i, når man analyserer verden.
Dette betyder ikke at man lige så godt kunne sammenligne med, eller tage udgangspunkt i, en fiktiv verden, hvis bare den var "tankevækkende" nok. Det er netop understregningen af at disse andre måder at gøre tingene på har eksisteret, der giver det historiske blik sin berettigelse.
Litteratur
Burns, Robert. m. og Rayment-Pikard, Hugh (Ed.) (2000) "Philosophies of history", Blackwell.
Jenkins, Keith (1995) "On: what is history?", Routledge.
Jenkins, Keith (1991) "Re-thinking history", Routledge.
Østergård, Uffe og Ifversen, Jan (Red.)(1996) "Begreb og historie", Det humanistiske fakultets trykkeri, Århus universitet
Foucault, Michel (00) [1963] "Klinikkens fødsel".
Åkerstrøm Andersen, Niels (1999) "Diskursive analysestrategier", Nyt fra samfundsvidenskaberne.}

^{_________________________________
(1) Da det har vist sig at begrebet "gaveøkonomi" er temmelig ukendt uden for den antropologiske position, og særligt i forhold til udveksling på Internettet, anbefaler jeg at man læser mit papir "Gaveøkonomi år 2000", det tjener også som en introduktion.
(2) Google: International søgemaskine der rangordner søgningen således at fundne sider oplistes i rækkefølge efter hvor mange hits de har fået.
(3) Mailingliste der debatterer nye strømninger på Internettet, særligt lidt mere alternative, f.eks. kunst o.l. Meget alsidig og seriøs.}

 Til hovedside