Nicolai Bendix Mikkelsen
Stubbevang 52
3400 HillerødTelefon: 30 23 05 24
E-mailadresse: klik her
Idéerne bag gaveøkonomi har rod i en økonomisk model der baseres på overskud. Der tjenes penge på et konkret stykke arbejde, ikke på at man tilfældigvis får én god idé, som man vha. lovgivning skaber mangel på i en underskudsøkonomi. Overskudsøkonomien viser sig endvidere ved at folk har tid tilovers når de har udført deres arbejde i underskudsøkonomien. Mange har i dag overskud til at arbejde uden at have økonomisk incitament dertil. Det er dog muligt også at tjene penge i en overskudsøkonomi, blot ikke helt så mange som i en underskudsøkonomi, fordi det man sælger er langt tættere koblet til et konkret og tidsbestemt stykke arbejde. Man kan ikke fortsat tjene penge på noget man tidligere har lavet, når man ikke længere laver det, fordi det er lukket af for omverdenen. Men man kan tjene penge på kontinuerligt at give noget væk, fordi man viser at man fortsat er innovativ, eller man kan tjene penge på fortsat at yde service til det andre har givet væk.
Gaveøkonomiens incitamentstrukturer forandrer eksisterende magt- og politiske strukturer. Således giver overgangen fra varebaseret industrisamfund til vidensbaseret digitaliseret netværkssamfund en mulighed for andre økonomiske spilleregler, men i sidste ende er det et valg, og ikke noget digitaliseringen pådutter os.
Vareøkonomien giver dog en større tilskyndelse til underskudsøkonomi, fordi hvert eneste produkt skal produceres og det koster penge hver gang. Med digitaliseringen er det anderledes. Processen koster penge, produktet er gratis. Eller måske er der slet ikke et produkt mere, når der ikke er forskel på at lave et stk. og 1000, og når det egentlige, bittene eller 0'erne og 1-tallerne ikke er til at tage og føle på fysisk. Men man kan sagtens fortsætte som om der er underskud: vha. lovgivning om patenter kan den digitale proces blive et fysisk produkt som der er underskud af, fordi det gøres ulovligt at kopiere.
I dette speciale er gaveøkonomi konkret blevet undersøgt på to fronter. Dels er begrebet blevet endevendt, med fokus på hvad det tilfører en beskrivelse af virkeligheden. Og dels er udvekslingen på Internettet blevet undersøgt for at se på hvilken rolle gaven spiller dér.
I kapitel 1 vistes at gaveøkonomien er særdeles udbredt, når man kigger på den i videst mulige omfang. Der er altså en økonomi på Internettet som baseres på gaver (eks. 2,3,4,5,6,7) og der udveksles gaver helt uden økonomi (eks. 1). Endvidere blev den mest udbredte forklaring på hvorfor Internettet udgør en struktur der ansporer til gaveøkonomisk aktivitet, kritisk gennemgået, det blev påpeget at der i beskrivelsen af Internettets opbygning i for stort omfang er lyttet til udviklingspionererne selv, og at der har været en tendens til at undervurdere markedets og statens betydning. Men de optimistiske forskeres insisteren på en særlig fællesskabsfølelse og åben arbejdsstruktur blandt pionererne, særligt de første år, blev samtidig godtaget som en del af forklaringen på gaveøkonomiens opblomstring. Fordi disse forskere ville opbygningen af netværket mere end brugen, og fordi de var statsfinansierede, lykkedes det at holde fast i at alle opfindelser skulle være frit tilgængelige, og at alle de vigtigste netværkstiltag skulle kunne fungere som fælles standarder.
I kapitel 2 indkredsedes de der benytter begrebet til
analyser, og i debat, og begrebets teoretiske anvendelighed blev analyseret.
Gruppen, eller grupperne, der bruger begrebet er på trods af de forskelle der
ligger i at nogen har en "pragmatisk" tilgang og andre en
"romantisk", rimelig homogen. Alle er på hver deres måde optaget af
hvordan udvekslingen på Internettet giver mulighed for andre økonomiske
strukturer: "de romantiske" ud fra et håb om at disse strukturer er
mere i overensstemmelse med deres egne ideologier end de nuværende, "de
pragmatiske", fordi disse nye strukturer giver mulighed for en større
kreativitet i arbejdet og dermed bedre produkter.
I kapitel 2 blev det også slået fast at den direkte teoretiske anvendelighed af begrebet gaveøkonomi ikke er så stor. Her er begrebet gavekultur, som nogle af analytikerne med en "pragmatisk tilgang" er gået over til, bedre. Dette understregedes af de antropologiske teoriers brugbarhed til udformningen af en samlet "gaveteori".
Som et mere ideologisk orienteret, kritisk udgangspunkt giver gaveøkonomi dog god mening (som ideologisk begreb).
I kapitel 3 blev de former for gaveøkonomi som i kapitel 1 kaldtes 1. "Gaveudveksling" og 2. "IT-support" undersøgt, fordi de mest konkret har fokus på gaveaspektet af de 7 nævnte gaveøkonomiske betegnelser. Her sås at den gaveteori der blev udviklet i kapitel 2 var anvendelig, og at gaven spiller en stor, om end noget ugleset rolle, i forhold til markedsøkonomien ("anarkistisk gaveøkonomi"). Endvidere sås at de aktører der bedst kan beskrives vha. en ideologisk forståelse af gaveøkonomi, er de der selv lægger stor vægt på værdier, principper og ideologi i deres arbejde med Internetudveksling ("frihedssøgende-" og "cirkulær" gaveøkonomi).
Helt kort vil besvarelsen på spørgsmålet hvad
er gaveøkonomi og hvad kan vi bruge den til?, såvel praktisk som
teoretisk, ud fra ovenstående være følgende:
"Gaveøkonomi" er et ideologisk ladet begreb til beskrivelse af en måde udveksling på Internettet kan foregå på, hvor ønsket om kapitalakkumulation kommer i baggrunden, til fordel for en umiddelbar interesse for frit at kunne: arbejde med; dele ud af; og for den sags skyld tjene penge på, Internettet.
"Gaveøkonomi" et er begreb der teoretisk kontrasterer den kapitalistiske tankegang ved at lægge vægt på andre grunde til udveksling end mer-værdi: f.eks. ønsket om anerkendelse; arbejde som løn i sig selv; glæden ved at dele mv.
"Gaveøkonomi" udgør ikke den samlet set bedste beskrivelse af den udveksling der foregår på Internettet. Her er begrebet "gavekultur" mere dækkende.
"Gaveøkonomi" er ikke en økonomisk model i mere traditionel økonometrisk forstand.
"Gaveøkonomi" kan bruges som et specielt
perspektiv på hvad de anderledes strukturer i et vidensbaseret digitaliseret
netværkssamfund burde bruges til.
"Gaveøkonomi"
kan inspirere, fordi det giver en platform, hvorfra der kan tænkes
anderledes over gammelkendte dogmer som kapitalisme; markedsøkonomi; det økonomiske
menneske, (ny)neoklassisk økonomisk teori mm. Dette ikke kun i forhold til
Internet-udveksling.
"Gaveøkonomi" er konkret et normativt begreb, eller en særlig etik som netop nu har det svært under kapitalismens indtog på Internettet.