Nicolai
Bendix Mikkelsen
Stubbevang 52
3400 Hillerød |
Telefon: 30 23 05 24
E-mailadresse:
klik her
|
Til
hovedsiden
Kapitel 2 udg. 2 "Teorier om gaveøkonomi"
Det teoretiske grundlag for
dette speciale er hovedsageligt at finde i "Søgestrategi
01.08.00-03.12.00". Da der ikke i bogform findes specifikke teorier om
"gaveøkonomi" i forbindelse med Internet baseret udveksling endnu, er
det debatten, og teorierne der er foregået på Internettet inden for de sidste
2-3 år der er udgangspunkt. Ud over dette indgår antropologi eller nærmere:
social antropologi og økonomisk antropologi, i det omfang det har virket
befrugtende for forsøget på opbygningen af et samlet teorisæt for moderne
gaveøkonomi.
Jeg vil i det følgende beskrive fire teoretiske vinkler som er fremkommet
af en kategorisering af mit primære teoretiske kildemateriale.
Men først et par forbehold. Det
skal nævnes at denne første søgning ikke på nogen måde har været
konsekvent. Jeg er hovedsagelig gået efter beskrivelser der eksplicit bruger
begrebet ”gaveøkonomi” eller ”gave”. Jeg er gået efter de beslægtede
analyser, flere af mere økonomisk karakter, som var kilder i tekster der bruger
"gaveøkonomi" eller "gave" direkte. Jeg vil derfor efter at
have beskrevet de fire forskellige teoretiske vinkler, igen afprøve; dels hvor
holdbare de 4 vinkler er, ved igen at foretage søgninger for at se om andre
vinkler skulle komme frem; dels hvor repræsentative kilderne er, ved at søge
med henblik på at få en større vished for hvor langt jeg er nået ud på
nettet. Det kan være svært at få en fornemmelse af om man roder rundt i et
ganske bestemt hjørne, eller om man har forgreninger ude i større dele af
nettet. Ikke at jeg har illusioner om tilnærmelsesvis at have et overblik, men
jeg tror i det mindste på at større overblik er muligt.
I forsøget på en
kategorisering er der først spurgt til den enkelte kildes brug af selve
hovedbegrebet: "gave" og/eller "gaveøkonomi"; hvis det blev
brugt, hvad var så baggrunden for at bruge det? Hvor henvistes der til?
Af de 44 kilder der er valgt ud
ved første søgning, er der henvisning til arkaiske samfund; eller direkte
henvisning til Marcel Mauss' essay "Gaven" i 27. I de resterende
kilder optræder ”gave” eller ”gaveøkonomi” i 4 uden det uddybes
hvorledes begrebet konkret skal forstås. Der er 13 artikler, der ikke nævner
”gave” eller ”gaveøkonomi” overhovedet. Det drejer sig som oftest om
artikler med en mere konkret økonomisk indfaldsvinkel. Når begrebet
gaveøkonomi, i kilderne benyttes som udgangspunkt for en teoretisk udredning af
hvad der foregår på nettet, er der således enighed om at det felt begrebet lånes
fra er det antropologiske, og at den vigtigste udvikler af begrebets samlede
potentiale er Marcel Mauss. For at få hold på forskellen mellem de 27 kilder
der bruger "gaveøkonomi", mht. hvordan Mauss bliver brugt og mht.
hvordan hans resultater bliver udlagt, vil de enkelte kilder blive indplaceret i
”tredelingen” fra Begrebet
”Gaveøkonomi” som forståelsesramme for udveksling på Internettet:
1. bytterelation, 2. gaverelation, og 3. handelsrelation.
Figur 4.3
|
1. Bytte-
relation |
4.
Antropologiske perspektiver på bytterelationer
13. RUCNYT
Baggrund Det skrøbelige marked
6.
vedr. Pierre Bourdieu - De symbolske goders økonomi
1.
Middelalder mailingliste, ”Re: Gift Economy, Nonsense and Understanding
Oral Cultures”
5.
Bokanmeldelser: Marcel Mauss "Gaven" |
|
2. Gave-
relation |
17.
Nettime archive: Ed Phillips, "print, skim, devour?"
35.
Richard Barbrook, "The hi-tech gift economy" part1,
The
hi-tech gift economy" part2
18.
Nettime archive: Ed Phillips, "The need to give"
27.
"Countless Exchanges in the Gift Economy"
7. Tor Nørretranders
"Partiklerne er lokale", cultur.com elektronisk tidsskrift
10.
Harriet Rubin, "Only the pronoid survive"
12.
Gifford Pinchot "The gift economy"
19.
Nettime archive: Albert Saul, "Os tactics for collective art practice"
42.
Eric S. Raymond, 1998 "Homesteading the noosphere"
43.
Eric S. Raymond, "The Cathedral and the Bazar" |
|
3. Handels-
relation
(Økonomi) |
44. Maximillian Vogel, "Geschenkökonomie
im Internet"
23.
Katsuhito Iwai "Evolution of Money"
Når der
her ikke optræder 27 kilder er det fordi Barbrook har flere artikler med
som hver har et nummer, og som derfor regnes med i puljen. Samtidig er domænet
"Transaction Net" også medregnet med alle kilder. |
Denne opdeling
tydeliggør, at de teoretikere der bruger "gaveøkonomi" som
hovedbegreb, naturligt nok oftest er knyttet til den kategori jeg har kaldt
"gaverelation". I modsætning hertil er der meget få med en mere
handelsorienteret tilgang, der bruger begrebet gaveøkonomi overhovedet. Mere
overraskende er det derimod at ingen af de der beskæftiger sig med udvekslingen
på Internettet kan rubriceres under den første kategori:
"bytterelation". Her kan kun indplaceres de tekster hvor
"bytterelationen" forstås helt konkret som en "face to
face"-relation hvor personerne vurderer hinanden, og objekterne der
udveksles, ganske anderledes end på Internettet. Der er tale om at personerne
konkret mødes fysisk når de udveksler. Teksterne under
"bytterelation" har altså udelukkende et antropologisk udgangspunkt
uden at involvere Internettet.
Det var først ved
kategoriseringen, da disse kilder blev samlet til én enhed, at det blev klart
at der var så mange som ikke beskæftigede sig med Internettet blandt de
udvalgte kilder. Det har således ikke været bevidst at disse tekster skulle
med, men de har til stadighed spøgt i baggrunden, dels fordi sådanne tekster
ustandseligt dukker op ved søgninger på "gave" og "gaveøkonomi",
og dels fordi de problematikker der dér tages op til behandling, har mange
lighedspunkter med udvekslingen på Internettet, når den forstås ud fra
begrebet gaveøkonomi. De er derfor blevet hængende, måske mere af uagtsomhed
end af vilje.
Men det gør ikke deres
tilstedeværelse mindre relevant. For samtidig med at denne
bytterelationskategori på mange måder, teoretisk set, kan befrugte forståelsen
af den udveksling der foregår på Internettet, så tydeliggør det også
aspekter ved det faktum, at ingen af teksterne som konkret beskæftiger sig med
Internettet kan rubriceres i bytterelationskategorien. Et aspekt her er spørgsmålet
om hvorvidt der er problemer med selve kategorien "bytterelation", sådan
som den ind til nu er blevet fremlagt i forhold til en forståelse af hvad der
foregår på Internettet: Først og fremmest er "bytterelationen",
umiddelbart svær at skelne fra ”handelsrelationen”: Hvornår er noget
”ren udveksling”? Hvornår kan det fastslås at den ene part har fået mere
end den anden? Måske er det mere udgangspunktet for de der indgår i relationen
der tæller: De kan se udveksling som en ”peer 2 peer” relation, hvor der
kun tænkes i at udvekslingen bliver mulig, ikke i om man får mere end man
giver. De kan også tænke det som en: ”noget for noget relation”, hvor man
ganske vist bytter, men samtidig forsøger at få så meget som muligt,
og give så lidt som muligt. Den første relation kan umiddelbart siges
at være langt fra handelsrelationen, og tættere på gaverelationen. Den anden
relation er tæt på, ja måske nærmest lig med handelsrelationen. Med
udgangspunkt i de personer der deltager i en konkret udveksling, kan man
forestille sig at den samme udveksling, vil betyde noget forskelligt for
forskellige mennesker, selvom de indsættes på samme plads i udvekslingen.
Nogen vil mene de får mere end de har givet, andre at det kun er selve
udvekslingen der står i centrum.
Derfor giver det mere mening at
nedtone bytterelationen til fordel for en mere kontrastfuld modstilling mellem
de resterende relationer: ”gave” og ”handel” (økonomi).
Figur 1
|
|
2. Gave |
”Indre incitament”.
”Noget til, noget andet fra, et fællesskab”
System der får noget kvalitativt bedre frem i
mennesker:
Filantropi, fællesskab, ¸udnyttelse;
bl.a. fordi der er overskud.
Gift-economy
Eks:
IT-Guide dr. Jones
|
|
1. Bytte |
”Noget for noget” vs. ”Peer 2 Peer”
Blot incitament til udveksling, ej profit. Flere vil
kunne give, men man skal give for at få.
Eks: ”Local currencies”
|
|
3. (Økonomi) |
”Give noget få mere ”ydre incitament”
Blot andre vilkår for handel overflod, nu via andre
produktionsformer;
”bazar vs. katedral”
New
Economy
Eks: ”Wetware” |
Den ene ekstrem i gaverelationen tager konsekvent udgangspunkt i,
”det indre incitament”, der gives noget til et fællesskab uden vished for
at der senere kommer noget retur. Det er håbet om, og glæden ved, at give, der
er i højsædet. Den anden ekstrem; er en handelsrelation hvor et individ ønsker
at give noget, men kun for at få mere
igen. Det kan kaldes ”et ydre incitament”. Imellem disse to, ikke nødvendigvis
lige i midten, befinder sig en bytterelation, kendetegnet ved at udvekslingen
i sig selv umiddelbart er mere i fokus, uden spørgsmål om hvem der vinder
mest.
Dette betyder dog ikke at der nu
kun er 2 teoretiske indfaldsvinkler til belysning af hvordan udvekslingen på
Internettet skal forstås. Bytterelationskategorien løftes blot ud af
kontinuummet og bliver en særskilt rent antropologisk kategori,
kendetegnet ved at folk mødes "face to face". Endvidere må der, for
ikke at lukke unødigt af for kompleksiteten, tilføjes en 4. kategori, idet
gaverelation skal opdeles i to:
Figur 4
A.
Antropologisk bytterelation ("face to face")
4.
Antropologiske perspektiver på bytterelationer
13. RUCNYT
Baggrund Det skrøbelige marked
6.
vedr. Pierre Bourdieu - De symbolske goders økonomi
1.
Middelalder mailingliste, ”Re: Gift Economy, Nonsense and Understanding Oral
Cultures”
5. Bokanmeldelser: Marcel
Mauss "Gaven"
B.
Humanistisk gaverelation
17.
Nettime archive: Ed Phillips, "print, skim, devour?"
11.
Potlach: "The Gift Economy"
34.
Richard Barbrook, "The digital economy"
35.
Richard Barbrook, "The hi-tech gift economy" part1,
The
hi-tech gift economy" part2
18.
Nettime archive: Ed Phillips, "The need to give"
27.
"Countless Exchanges in the Gift Economy"
7. Tor Nørretranders
"Partiklerne er lokale", cultur.com elektronisk tidsskrift
C.
Pragmatisk gaverelation
10.
Harriet Rubin, "Only the pronoid survive"
12.
Gifford Pinchot "The gift economy"
19.
Nettime archive: Albert Saul, "Os tactics for collective art practice"
42.
Raymond, Eric S., 1998 "Homesteading the noosphere"
43.
Raymond, Eric S., "The Cathedral and the Bazaar"
D. Økonomisk handelsrelation
44. Maximillian Vogel, "Geschenkökonomie
im Internet"
23.
Katsuhito Iwai "Evolution of Money"
Foruden kategori A "den
antropologiske bytterelation", som er omtalt, har kategorierne følgende
karakteristika:
Kategori B, "den romantiske
gaverelation": Der lægges vægt på at de nye muligheder Internettet
giver, mest af alt er et middel til at opnå bedre vilkår i den ”virkelige
verden”, ”off-line”. Det er folk der drives af en stærk ideologi om
solidaritet, lighed og nærhed, nettet ses som en ny mulighed for at skabe fællesskaber
der hverken er styret af staten eller markedet. Nettet er altså ikke vigtigt i
sig selv, men et fremragende middel til at skabe en ny og bedre verden. Mange af
ytringerne har rødder tilbage i ’68-oprøret, og det er ikke helt ved siden
af når gaveøkonomien på nettet bliver kaldt: ”Anarcho-communism”. Der er
en stærk tilknytning til idéen om at gaven, som det at give, er i centrum.
Kategori C, "den pragmatiske gaverelation": Her er man
ikke helt så bange for markedets økonomiske underlæggelsespotentiale. Der
tages mere udgangspunkt i hvordan systemerne fungerer bedst, end i om de er
”ideologisk korrekte”. Det er især folk der beskæftiger sig med ”open
source” -programmer helt konkret, altså er udviklere af disse, der er at
finde i denne kategori. Som i kategori B, går også disse mennesker deres egne
veje, men det er ikke med udgangspunkt i en ideologi om en overordnet
solidaritet, men derimod ud fra et ønske om at gøre tingene på sin egen måde,
inden for den gruppe som man repræsenterer, uden umiddelbar skelen til om det
fungerer for hele samfundet. De lidt skæve eksistenser som man i dag ofte
kalder ”nørder” er at finde her, og havde deres engagement og sære idéer
ikke skabt så stor en genlyd over hele verden, havde de fortsat alligevel.
Forskellen er blot at der nu bliver lyttet til dem, at der nu er brug for dem.
Ud over disse befolkes kategorien af teoretikere der ikke er så bange for at
lade individualiteten blive styrende, eller om hvorvidt der er penge i at lave
et godt produkt.
Kategori D,
"handelsrelationen, den økonomiske indfaldsvinkel": Her har vi det
man med en samlet betegnelse i dag kunne kalde ”new economy”-teoretikere.
Alle er ganske vist ikke enige om hvad det skal hedde, men det er markedet,
handelen og de økonomiske love der tages udgangspunkt i. Forskellen til den såkaldte
konventionelle økonomi, er blot at de der beskæftiger sig med ”new economy”
har en idé om at naturlovene inden for økonomi har ændret sig med nettets
indførelse. Ikke at mennesker nu pludseligt ønsker noget nyt, men at de økonomiske
teorier som kendetegner en industriøkonomi ikke længere er holdbare. Denne
sidste kategori er i klart overtal, især efter at store internationale
virksomheder er begyndt at få øjnene op for nettets økonomiske potentiale.
Man kan sige at det er spillerne på det økonomiske marked der invaderer
gavegivningen på nettet.
Selv om vores kontinuum fra før,
ved at blive delt op i disse 4 kategorier, viser en stor splittelse m.h.t. hvad
man bygger oven på Marcel Mauss’ teorier og hvad man bygger oven på idéen
om hvad gaveøkonomi er, så er man her, ikke desto mindre, alle enige om at
bruge begrebet "gaveøkonomi".
Inden jeg går over til en mere
grundig gennemgang af de 4 kategorier, og de teoretiske værktøjer de tilbyder,
skal sandsynligheden for deres eksistens understreges. De resterende kilder i
”søgestrategi” kan nemlig alle umiddelbart finde en plads i de 3 af
kategorierne:
Figur 4.1
A. ”Bytte-relationer”
Forekommer ikke
B.
”Gave-relationer”
I
Nettime
archive: Andreas Broeckmann, "Minor Media - heterogenic machines"
(kilde nr. 21)
I
Nettime
archive: Anonym, "The digital artisans manifesto" (kilde nr. 20)
I
Jan-Sverre
Syvertsen, "Fremtiden er en knap ressource" (kilde nr. 9)
I
Per-Olof
Johansson RE Tor Nørretranders "Stedet som ikke er" FDKDEBATDemokrati,
IT – og Kulturtidsskrifterne (kilde
nr. 8)
I
I David
C Korten "Money versus Wealth" (kilde nr. 24)
I I
The
Transaction net: "Payment Methods ..." (kilde nr. 25)
III
Bernard
A. Lietaer, "Community Currencies" (kilde nr. 28)
III Ratitors
Corner "Learning about community currencies" (kilde nr. 29)
III The
Transaction Net: "How currency systems work" kilde nr. 26)
C. ”Gave-relationer” (pragmatisk)
I
I Patricia
Krueger, "Tour de Source"
(kilde nr. 15)
I I
The
Business Case for Open Source (kilde nr. 22)
I
I Open-source
timeline (kilde nr. 14)
I I Daniel
L. Johnson "Open-source medical information management" (kilde nr. 16)
D. ”Handels-relationer” (økonomi)
I I
Ghosh,
Rishab Aiyer "Economics is
dead long live economics" (kilde nr. 37)
I I
Ghosh,
Rishab Ayer 1998), "Cooking pot markets" (kilde nr. 38)
I I
Kelly,
Kevin New Rules for the New Economy. Wired Archive (kilde nr. 41)
I I
Richard
A. Lanham "The Economics of Attention" (kilde nr. 30)
I I
Goldhaber,
Michael H. "The Attention Economy and the Net" (kilde nr. 39)
I I Goldhaber,
Michael H. "What's the Right Economics for Cyberspace?" (kilde nr. 40)
Kilder der berører aspekterne så lidt at de er for svære at tage
stilling til:
I I
Middelalder
mailingliste: "Gift Economy, nonsence, and understanding oral cultures.
III Middelalder
mailingliste: "More Frankish Questions"
I Kilder hvor begrebet ”gaveøkonomi” benyttes, men uden
arkaiske samfund nævnes eller Mauss nævnes.
I I Kilder hvor hverken begrebet ”gave” eller ”gaveøkonomi” bruges
overhovedet.
III Kilder hvor både begrebet ”gaveøkonomi og arkaiske samfund nævnes,
men uden der tages stilling.
Dette viser at kontinuumet,
eller dikotomien om man vil, skærpes, og at kategori A er en kategori som kun
kan bidrage med teoretiske værktøjer, ikke med direkte relation til
Internettet. Derfor bliver gennemgangen af kategori A også anderledes end de
andre. Især derved at alle kildernes brug af Mauss bliver gennemgået, også
for de kilders vedkommende der ellers ikke tilhører kategori A.
Kategori A. Bytterelationer, gaveudveksling
–gaveøkonomi?
Inden for antropologi og økonomisk
antropologi er der en lang tradition for at beskæftige sig med gaveudveksling i
arkaiske samfund. Men også andre fag som sociologi, filosofi,
sprogvidenskab og psykologi har brugt "gaveudveksling" som
udgangspunkt; dels for analyser af beslægtede områder; og dels som afsæt for
en forståelse af helt andre fænomener. [note?]
Samles dette kan de dele udvælges
der er relevant for at beskrive og forstå udvekslingen der foregår på
Internettet.
Marcel Mauss er speciel i denne
sammenhæng; fordi han er den mest citerede både når omdrejningspunktet er
gaveudvekslinger uden Internet-relation og med. I det følgende vil Mauss'
resultater derfor være omdrejningspunkt for en forståelse af hvordan alle
kilderne, der henviser til ham, bruger ham, og hvad det tilbyder en mere
overordnet teori om moderne gaveøkonomi. ("Marcel Mauss, gave- og
internetudveksling") (samt "De moderne gaveteoretikeres brug af Marcel
Mauss"). Dernæst vil traditionen inden for antropologi, for at
beskæftige sig med gavegivning blive inddraget sammen med andre bud fra andre
fag ("den gådefulde gave").
Marcel Mauss, gave- og Internet udveksling.
Mauss analyserer et stort
antropologisk materiale, frembragt af andre forskere via feltarbejde, vedrørende
primitive eller arkaiske kulturer, ud fra en, på dette tidspunkt, temmelig ny
metode; den komparative. Han sammenligner forskellige samfunds såkaldte bytteøkonomi
og lægger mærke til at udvekslingen styres af et princip hvor pligten: til
"at give"; til ”at modtage” og til ”at videregive” er
omdrejningspunktet. Mauss finder at ”varer” på denne måde er i konstant
cirkulation, og at menneskenes forsøg på at overholde de 3 typer af pligter er
det kit der får hele samfundet til at hænge sammen. Det igangsættende er at
den enkelte gave er besjælet, den indeholder ”Hau”. Således er det hele
samfundets udbredte religiøsitet der danner grundlag for cirkulationen.
Samtidig beskriver Mauss
udvekslingen som antagonistisk. Den har en rivaliserende karakter, såvel
eksternt mellem stammer, som internt mellem mænd. Denne type udveksling samles
under betegnelsen ”potlach”, som egentlig betyder ”at gi’ næring”,
”at konsumere”, men som hos Mauss er lig med totale ydelser af
antagonistisk karakter.
Der foregår således en art
konkurrence, hvor der tilsyneladende er vendt op og ned på de spilleregler der
senere er blevet udbredt i moderne samfund. Nemlig at man ved at være i stand
til at give mest væk, eller ligefrem ødelægge flest værdifulde genstande,
anses for at være mest værd. Dette ”Hau” som besjæler genstandene,
betyder at der føres kontinuerligt regnskab med alle de gange genstanden er
blevet overbragt, og at giveren har part i det givede længe efter det er afhændet.
Gud, eller religionen, er den endelige regnskabsfører, idet den enkelte står
til regnskab, ikke bare overfor de dødelige konkurrenter, men også overfor
Herren selv. Derfor bliver begrebet ”Hau” egentligt det vigtigste for forståelsen
af hvad der holder gavecirkulationen i gang (Mauss 90, Mauss 95).
Det første der stikker i øjnene
mht. kildernes forståelse af Mauss, er at alle der bruger begrebet ”potlach”,
har misforstået dets betydning. Alle tager de udgangspunkt i den umiddelbare
betydning: ”at konsumere” og lægger dertil vægt på at det har at gøre
med en fest. Derved nedtones det meget vigtige antagonistiske udgangspunkt. For
kategori B. betyder det at nogen tager udgangspunkt i en arkaisk udvekslingsform
af alt for romantisk karakter (11, 18, 17,11, 35) [kilde 7 berører
arkaisk som grønlændernes ”dele-regler”]. For kategori D at man netop
afviser Mauss’ resultater som jubelglad tilbageskuenhed til en tid, hvor alle
ville hinanden det godt, styret af en fælles religion. I kategori A er der én
der understreger, at netop begrebet ”potlach” er blevet nedtonet (1) mens
resten ikke nævner begrebet. I kategori C er man mere blandet. [Hvordan?]
Der er således en generel
tendens til at tolke denne misforståelse i overensstemmelse med det projekt,
eller den analyse, den enkelte
kilde selv er fortaler for. Jo mere handelsorienteret, jo mere afstand til Mauss.
Men denne misforståelse peger samtidig på et andet fællesskab kilderne
imellem: Mauss analyse er ikke vigtig i sig selv. Det virker ikke som om, ret
mange, rent faktisk har læst ”Gaven”, og, på baggrund heraf, bruger
essayet til noget væsentligt. Det er mere en understøttelse af, eller en
indledning til, andre og mere vægtige argumenter. Hverken det historiske
aspekt, eller de teoretiske muligheder, spiller en hovedrolle, samlet set, og
derfor er det heller ikke relevant at stille de enkelte kilder til regnskab for
deres brug af Marcel Mauss. Mere nærliggende er det at få samlet de
brudstykker fra Marcel Mauss som bruges kreativt i de enkelte kilder. Der vil
derfor i det følgende blive foretaget en forholdsvis brutal opsplitning af
Mauss’ samlede teoriopbygning, hvor der kun medtages brikker, der hver for sig
giver mening i forhold til en teoriopbygning for den moderne gaveøkonomi.
Når det her findes forsvarligt
at ignorere Marcel Mauss samlede teoriopbygning er det ikke kun fordi han bruges
så lemfældigt i kilderne. Mauss’ undersøgelser er, som vidnesbyrd, af
eftertidens fagfæller, blevet vejet og fundet for let. Der er rejst tvivl om
Mauss’ fortolkning af én af hans hovedkilder: der er grundlæggende enighed
om den antagelse, at Mauss overfører udtalelser om begrebet ”Hau” fra en
forholdsvis isoleret og konkret kontekst, hos en enkelt stamme, til at gælde
for alle de arkaiske kulturer han undersøger fra Melanesien til Amerika, og at
han tilmed misforstår denne person.
Det spiller også ind at Mauss lægger så stor vægt på religiøsiteten. Dette
er et aspekt der er meget svært at overføre til et moderne samfund, hvor
religiøsiteten for langt de fleste er udspaltet fra det daglige liv.
Det kan umiddelbart undre at Mauss' artikel ”Gaven”
fortsat debatteres og tages som udgangspunkt, såvel inden for antropologien,
som uden for, i forbindelse med analysen af internetudveksling, når de
egentlige resultater er uholdbare. Den mest sandsynlige grund er at visionerne
og idéerne, som Mauss var den første til samlet at fastholde, har
overlevet manglerne ved de akademiske resultater. Inden for antropologien
og beslægtede fag, fascineres man fortsat af tanken om gaven som
udvekslingsmiddel og de teoretiske muligheder dette giver: I 1933 udgav
Georges Batailles et essay: "The
Notion
of
Expenditure",
begyndelsen på en teoretisk udvikling af en økonomi baseret på overskud,
med inspiration fra Mauss. Først færdigudviklet i 1949 (?) ('Schrift 97: 5) (Bataille
optræder i kilde 5, og i ?). I 1950 udgav socialantropologen Claude Lévi-Strauss: "Introduction
to the Work of Marcell Mauss". Her blev Mauss' idé om at systemet
var "totalt"; havde indflydelse på alle dele af samfundslivet, set
som et bud på en strukturel[istisk(?)] antropologi. I stedet for at se "Hau"
som et religiøst fænomen, blev det beskrevet som en "floating signifier",
udgangspunktet for strukturalismens idé om at alle mennesker styres af den
samme indre kerne bestående af symboler af universel karakter som den enkelte
ikke behøver at lære, men som så at sige er indlejret i os (Godelier 99:25) (Schrift
97: 7- og 45-). (Lévi-Strauss optræder i kilderne: ?) Endvidere har Jaques
Derida
og Pierre Bourdieu (herom senere) også foretaget analyser med udgangspunkt i
Mauss.
Sådanne teorier har fastholdt
en interesse, selv om det ikke længere var Mauss’ teorier og undersøgelser
det handlede om.
Mht. brugen af Mauss på
Internettet, kan årsagen være beslægtet i den forstand at mange tidligere har
beskæftiget sig med ham. Dette kan i sig selv genere en blivende aktualitet,
der får Mauss til uophørligt at være tilstede når man beskæftiger sig med
gaveøkonomi. Det kan også have betydning at han er én af de få der rent
faktisk giver et bud på gavens rolle. Søger man på ordet ”Gift” eller
"gave" i bibliotekers databaser får man Marcel Mauss’ essay, men
ikke henvisninger til f.eks. Bourdieu og Lévi-Strauss eller Marshall Sahlins,
det kan betyde at flere bliver opmærksom på Mauss' resultater
De moderne gaveteoretikeres brug af Marcel Mauss
Normalt drives økonomien, og særligt
teorier om økonomien, af problematikker vedrørende hvordan samfund bruger
mangelfulde ressourcer bedst muligt til at producere værdifulde varer, og
hvordan disse senere hen fordeles.
Marcel Mauss’ tænkning giver mulighed for at vende dette dogme på hovedet, således
at man forestiller sig at man har mere end rigeligt at fordele. Hos Mauss ses
dette ved at de stammer der er udgangspunkt for den komparative analyse har ”råd
til” at afholde disse overskuds festivaler, forskellige afarter af potlach,
hvor vinderen er den der kan give mest, og hvor der endda ligefrem bliver ødelagt
kostbare ressourcer for at vise hvor velhavende man er.[mangler note]
Én konsekvens af et
overflodssamfund kan være at det ikke i sig selv er vigtigt at have meget for
at være rig. Man må stræbe efter mere end det. I de primitive kulturer giver
man ud af sin rigdom i en form for omvendt auktion. Deltagerne skiftes til at
forære noget væk; efterhånden vil færre og færre have noget tilbage at give
indtil "vinderen" er fundet. Dette behøver ikke at foregå ad én
gang, det er lige så tit en fortsat løbende proces. Det vigtige er at man; når
det ikke er muligt ved at eje at opnå goder som andre ikke har, finder en anden
måde at opnå goder på. Ved f.eks. at være den mest ansete. [Evt. uddybe
omskrivningen efter kig i "The Gift"] Fra Mauss' side var dette
både "en slags usynlig hånd"; det virkede integrerende ind på
samfundet og fik cirkulationen i gang; men samtidig var det en ramme inden for
hvilken der kunne spekuleres. Den der forstod at beregne sine muligheder bedst,
ville alt andet lige (som det ofte udtales inden for økonomien) have bedst
mulighed for at opnå mest anseelse. Denne dobbelthed er udgangspunktet for de
fleste af kilderne, der beskæftiger sig med, eller henviser til, Mauss. Den
bruges dog lidt forskelligt. Groft set kan der skelnes mellem 3 vinkler på
denne dobbelttydighed. Den første er især at finde i kategori B, men også i
kategori A. Den anden er at finde i kategori C og den tredje i kategori D.
I kategori A og B tager nogle
udgangspunkt i selve integrationskraften, som noget forskelligt fra det vi har i
dag hvor økonomien virker disintegrerende (RUC anmeldelser) andre tager
udgangspunkt i de muligheder et samfund får hvis det bedst kan betale sig at være
gavmild. [mangler note] Her er styringen en positiv kraft og besjælingen udlægges
som [a] "need to give ..." (potlach). I dette lys ses markedsøkonomien
også i skarp kontrast til gaveøkonomien (potlach).
I kategori C sammenlignes dette
med hvad der sker når produkter bliver digitale; det koster stort set det samme
at lave ét som at lave uendeligt mange. Samtidig koster udbredelsen og
udvekslingen stort set ingen ting. Eric S. Raymond sammenligner derfor hackeres
ubegrænsede delemuligheder, med den overskudskultur som var udbredt i visse
arkaiske samfund. Den der giver det helt rigtige får mere anseelse end den der
har samlet flest af de andres programmer og dermed måske programmæssigt
egentligt er rigest (Raymond 98: 9). Her er det mere det forhold at alle har
mere end nok der ses som udgangspunkt for en anderledes udveksling, end det er
f.eks. systemets kvalitative fordele. Samtidigt beskrives det som et
forholdsvist isoleret fænomen, som kun foregår i stor stil inden for en
bestemt gruppe mennesker, også dette svarer til at gaveudvekslingen i arkaiske
kulturer, kun har fungeret hvor befolkningsgruppen involveret ikke blev for
stor. Raymond tager således ikke skridtet videre og forsøger at beskrive om
dette kan foregå i et større samfundsmæssigt perspektiv. I kategori D er
udgangspunktet at gaveudvekslingen, når den første er sat i gang, kan forblive
en fortsat løbende proces. Den kan sammenlignes med et domino spil, man behøver
kun at røre ved den første brik, så forløber resten af sig selv, i teorien i
det uendelige.
Den japanske økonom, Katsuhito
Iwai, tager Mauss på ordet og forsøger at sætte gaveudvekslingens dogme på
formel helt konkret. Det kræver nogle justeringer at sætte noget så komplekst
på formel, og disse kan i sig selv diskuteres, men foretagendet bidrager både
til en større forståelse af måden man i kategori D forstår verden på; og
samtidig udvider det perspektivet på det dobbelttydige i Mauss' system. Iwais
forehavende er ikke møntet på en forståelse af internetudveksling, han forsøger
at forklare hvordan det nuværende økonomiske system er opstået og hvorfor.
Men han er repræsentativ for den økonomisk-handelsorienterede vinkels forståelse
af Marcel Mauss og arkaisk udveksling.
Det religiøst moralske dogme om: "at give", "at
modtage" og "at videregive" kan formuleres som følger: "Always
give your products to a needy individual who has never broken the penal code in
the past, but never give your products to any individual who has broken the
penal code at least once in the past" (Iwai 97: 42). Overholdes
dette dogme vil det skabe rammerne for en rig udvekslingskultur som ikke er
forenelig med hverken en bytte- eller en pengekultur, men som hviler i sig selv
som et såkaldt "perfekt Nash equilibrium" [evt. fodnote]. Dette kræver
dog at alle medlemmer af samfundet har "fuldstændig information" om
de andre mennesker i samfundet, hvilket konkret også vil sige fuldstændig
hukommelse, da man hver gang man står med en gave skal kunne redegøre for
alles tidligere gavegivning, gavemodtagelse og gavevideregivning,
i det uendelige. Men forestiller man sig dette muligt, har personen, med en
gave, intet incitament; hverken til at beholde gaven, for derefter at vente på
en gave fra en anden; eller til at videregive gaven til en der ikke har
overholdt dogmet. Begge valg, vil udstøde vedkommende til et liv, hvor kun
selvforsyning er mulig. Dette "økonomiske menneske", der ud fra de
givne forhold handler mest hensigtsmæssigt, vil derfor altid overholde dogmet.
Forstået sådan, har Marcel
Mauss "gavegivningsdogme" fuldstændig de samme egenskaber som
"markedets usynlige hånd". Dette viser samtidig at et samfund sagtens
kan motiveres til udveksling uden at have et udvekslingsmiddel som f.eks. "commodity
money" [evt. note eller dansk oversættelse] eller "fiat money"
[evt. note]. Dette stiller spørgsmålstegn ved hvor langt væk Mauss'
gavegivningsdogme egentlig er fra den almindelige markedsøkonomi som den bl.a.
blev udviklet med henblik på at stille spørgsmålstegn ved.
Iwai ender dog med at afskrive
gavegivning som en ligevægtsøkonomi, idet den fuldstændige viden, ikke i
praksis er mulig. Kun i særdeles små grupper af mennesker, kan kriterierne for
Mauss' gavegivningsdogme tilnærmelsesvis opfyldes. Dette kan umiddelbart
afskrive hele Iwais forsøg på at sætte Mauss på formel, men det kan også
ses mere relativt, svarende til at de omformuleringer af menneskelig udveksling,
som al økonomisk teori kræver, aldrig eksisterer i praksis. Gør man dette kan
Iwais formulering i stedet være med til at bevise gavegivningens styrke i små
samfund, hvor man kender hinanden ganske indgående, netop den type samfund som
Mauss udviklede modellen til. Men dette faktum ændrer ikke ved at Mauss' model
er yderst dobbelttydig [dobbelttydig hvordan ?]. I det man selv både kan
beregne og styre sine muligheder, men samtidig er styret af religionen?] og i
den forstand i sig selv ikke anderledes end et hvilket som helst andet
udvekslingssystem f.eks. drevet af "commodity money" eller "fiat
money". Set ud fra denne dogmatiske vinkel bliver det dermed tydeligt at
Mauss ikke lykkes med sit forehavende om at udvikle, eller beskrive et system
der i sig selv får det bedste frem i menneskene. Der skal mere til. Men hvad?
"Den gådefulde gave"
Én mulighed er at se
gaveaspektet mere overordnet, mere komplekst, som en mulighed for at få et
teoretisk ståsted med et radikalt anderledes perspektiv på udveksling, end det
markedsøkonomien tilbyder. Samtidig kan denne gaveudvekslingsmulighed spejles
i, og kontrasteres med, markedsøkonomien, pengeøkonomien. Dette er især
blevet gjort inden for antropologien, i dag ofte kaldet social antropologi eller
økonomisk antropologi. Feltet er i sig selv ganske stort og spændende. I
skrivende stund ligger der 32 navne på arbejdsbordet og slås om at komme til
orde.
Det er dem jeg mener er mest interessante og vedkommende men da forståelsen; af
gaveudvekslingen i sig selv, ikke er formålet med dette projekt, vil det følgende
kun indeholde konklusioner og vinkler fra dette meget store materiale ikke
gennemgribende beskrivelser af sammenhængene imellem dem: deres udgangspunkter;
så som feltstudier, diskussioner mm.
Der vil blive fokuseret på de
teoretiske greb eller kneb, der kan løftes ud af det konkrete og udvide
analysepotentialet for begrebet gaveøkonomi.
Der tages fortsat udgangspunkt i
dikotomien "gaverelation" vs. "handelsrelation" (gave vs. økonomi),
fordi denne modstilling er central for mange af teoretikerne om end de har meget
forskellige bud på hvordan. De 32 analytikere er kogt ned til 8 perspektiver på
dikotomien. Ikke alle er med, og nogle er samlet under samme perspektiv.
Figur 5.3
|
Teoretiker |
Gaverelation
vs. Handelsrelation |
|
Karl Polanyi: |
"Embeddedness"
vs. "Disembeddedness"
Økonomien
indlejret
de sociale relationer
"substantivism"
vs. "formalism"
|
|
Marshall Sahlins: |
"Generaliseret reciprocitet"
vs
"Negativ reciprocitet"
"Balanceret reciprocitet" |
|
Hélenè Cixous: |
"Kvindelige relationer"
vs.
"Mandlige relationer" |
|
Maurice Godelier: |
"Ikke afhændeligt"
vs. "Afhændeligt"
(Inalienability)
(Alienability) |
|
Marilyn Strathern: |
"Dispositional agreement"/
vs "Ownership"
"Dispositional
authority"
(?)
|
| James Woodburn: |
"Redistribution"
vs. "Reciprocitet"
|
|
James G. Carrier,
Parry and Bloch |
"Langsigtede værdi-
"Kortsigtede overskuds-
influerede dispositioner"
vs. producerende
dispositioner" |
|
Pierre Bourdieu |
"De symbolske goders
vs. "Den økonomiske
udvekslings
økonomi"
økonomi" |
Karl Polanyis
hovedformål er at vise at markedsøkonomien ikke er et universelt fænomen som
har visse lovmæssigheder, men er én af flere måder mennesket kan vælge at
integrere økonomien i samfundet på. Dette beskrives med distinktionen mellem 2
metodiske indfaldsvinkler til begrebet økonomi; en "formalistisk"
over for en "substantivistisk" (Stansfield 86: 33-). Dette gøres
ved en historisk beskrivelse af den transformation økonomien har gennemgået
gennem tiderne (Stansfield 86: 94-106). Overordnet udledes 4 forskellige måder
ud fra hvilke økonomien har været organiseret: 1. "Reciprocitet"
(gaveudveksling, Mauss), 2. "Redistribution" (fra herre til vasal
(modydelse)). 3. "Udveksling" (exchange)(det frie marked). 4.
"Husholdningsøkonomi" (internt i familien) (Stansfield 86: 65-)
Dette kan samles i en anden
vinkel på dikotomien nemlig: i en forskel mellem en økonomi der er indlejret i
de sociale relationer ("embedded economy") og en økonomi der ikke er
indlejret i de sociale relationer ("disembedded economy") skellet
drages mellem på den ene side 1. "reciprocitet", 2. "redistribution",
og 4. "husholdningsøkonomi"
over for 3. "udveksling" på den anden. I de tre første er økonomien
indlejret i de ikke økonomiske institutioner som familieforhold,
samfundsrelationer mm., Polanyi beskriver dette som at økonomien, som den
integreres, er anonym (Stansfield 86: 108).
Denne anonymitet er gradvis
forsvundet med overgangen til den "ikke indlejrede økonomi". Her
kommer økonomien før de sociale relationer, den bliver bestemmende for disse,
i stedet for et hjælpemiddel til at få dem til at fungere. Polanyi beskriver
også hvordan den almen-menneskelige trang til profit bliver holdt i ave når
den er indlejret i, og dermed afhængig af, religiøse, familiemæssige og
politiske motivationer. Hvorimod menneskets trang til profitmaksimering får
frit løb i den ikke indlejrede økonomi (Stansfield 86: 108).
Marshall Sahlins
videreudvikler Polanyis 4 økonomiske organisationsformer med henblik på at
beskrive udveksling i arkaiske samfund. Han vil vise at de ikke nødvendigvis
havde et mangelsamfund, selv om der var få ressourcer, men at de nærmere var
bedre end moderne mennesker til at indstille sig på ikke at leve over evne. For
Marshall er der tale om et kontinuum hvor der gås fra "generaliseret
reciprocitet" (altruistisk orienteret, der forventes ikke nødvendigvis
noget tilbage, oftest inden for familien) over "balanceret
reciprocitet" (i større sammenhænge inden for stammen, f.eks.
gaveudveksling hvor giveren skaber incitament til modgave fra modtageren), til
"negativ reciprocitet" (udgangspunktet at få mere igen end der er
givet, (mest ekstremt i form af tyveri).
Skal markedsøkonomien indlejres
i dette kontinuum vil den befinde sig mellem "balanceret reciprocitet"
og "negativ reciprocitet". Sahlins tredeling er også en måde at
beskrive den mere overordnede dikotomi mellem gaverelationen og markedsøkonomien
på. Ved sin beskrivelse af "stenalderøkonomien" som en velfungerende
overskudsøkonomi i en verden af knappe ressourcer, bliver kritikken af den
moderne mangeløkonomi, i en verden med et stort overskud, tydelig. (Stansfield
86: 87-92) (Sahlins 72).
3. Hélène Cixous
fører dikotomien ind i kønsdebatten ved at rette fokus mod den påstand
at forskellen mellem gaverelation og markedsrelation har oprindelse i forskellen
mellem den maskuline og den feminine måde at give på. Den feminine giver er
grundlæggende, ud fra de kulturhistoriske kønskonstruktioner, mere indlejret i
en forståelse af det at give som noget der ikke behøver at skabe gengældelsesfølelser
hos den der gives til. Dette kommer bl.a. af moderens rolle i forhold til børn
og familie der er masser at give af
f.eks. kærlighed, så modtageren skal ikke være nervøs for at mængden af
ressourcer slipper op. Over for dette er den mandlige giver motiveret af et
udadvendt og mangelmotiveret incitament. Det handler om at eje, og puljen må
konstant forøges af angst for at miste den, af angst for separation. En
angst der i overført betydning, kan ses som en angst for at miste penis. (Schrift
97: 11-12 og 148-73). Denne angst, og det faktum at manden styrer samfundet i
dag, er grunden til at udveksling hovedsaligt sker med profitmaksimering for øje.
Maurice Godelier tager i
bogen "The Enigma of the Gift" fra 1999, Mauss' spørgsmål, vedrørende
hvad gavens gåde er, op igen. I stedet for Mauss' forklaring med udgangspunkt i
religionen, i besjælingen af gaven, stiller
Godelier en anden forklaring, som tager udgangspunkt i en forståelse af
de arkaiske kulturer som mindre forskellig fra vores egen og tager mekanismer i
brug som moderne mennesker også benytter sig af. Det er graden af ejerskab der
bliver sat i centrum; at der godt kan gives noget væk uden den egentlige
ejendomsret medgives ("giving while keeping"). Dette fører til to
slags objekter; Det der er "afhændeligt" (alienable) og det der er
"ikke-afhændeligt" (inalienable).
Dette giver en noget anden forståelse af hvad der var på spil i de arkaiske
samfund. Nu er det ikke blot et spørgsmål om at cirkulationen holdes i gang
ved en konstant gensidig gavegivning, gavemodtagelse modtagelse og
gavevideregivelse, og ved forsøget på at huske hvem der har givet hvad til
hvem sidst. Objekterne får tilført endnu en dimension. Ud over den værdi
objektet tilføres i en gavegivningssituation, den værdi der kan sammenlignes
med en prissættelse, at nogle muslingeskaller er sjældnere end andre og derfor
en flottere gave. Ud over dette, tilføres objektet en form for affektionsværdi.
Der er noget man holder mere fast ved end andet, noget man giver væk, men som
man fortsat påberåber sig ejerskabet af. Samtidig tilføjes dette
ejendomsaspekt også i værdisættelsen således at det der skal huskes på,
ikke blot er hvem man skylder gaver til, og hvem man mangler at få gaver fra,
men også hvilken form for ejerskab den pågældende gave implicerer. I stedet
for Mauss' fokus på den besjælede gave, der ind i mellem vendte tilbage, efter
mange udvekslinger, til en bestemt person, beskriver Godelier dette som den
"ikke afhændelige" gave der vender tilbage til sin egentlige
ejermand. (Godelier 99: 103) [denne henvisning skal checkes] Tesen bliver en idé
om at der gives noget væk, men ikke noget andet, og det medfører at noget
fastholdes over tid og i rum. Udgangspunktet i gaven handler i dette tilfælde
om det der ikke gives væk, dette noget sammenlignes med noget helligt, i modsætning
hertil stilles det profane: penge (Godelier 99: 9) Således bliver opdelingen
stadig dikotomien gave vs. handel. Gaverelationen er kendetegnet ved det
sociale, det ikke afhændelige, det ikke kontraktuelle, det hellige, mens det
konkret udvekslingsmæssige, handelen, kendetegnes ved det afhændelige, det
kontraktuelle, det profane. Og Godelier fører denne modsætning helt op til i
dag og sammenligner med forskellen mellem markedet, det afhændelige og
demokratiet, staten det ikke afhændelige. Han er ud fra dette nervøs for at
det afhændelige har fået en for stor bid af kagen, således at det ikke afhændelige,
som helt tilbage fra arkaisk kultur har været vigtigt, bliver stadig mindre
vigtigt i dag. (af Godelier 99: 200-210) [mangler en del henvisninger i dette
afsnit]
Marilyn Strathern har en
lidt anderledes forståelse af skellet mellem gaverelationen og
handelsrelationen. Hun mener det findes og skal fastholdes, som de tidligere nævnte
teoretikere med udgangspunkt i en afstandstagen til handelsrelationens dominans.
Men i modsætning til disse, mener hun ikke skellet må være udgangspunkt for
en analyse, da det præcis er at lade sig indfange af den måde at tænke på
som er barn af "handelsrelationens sejr", og som vi i vesten er er præget
af. Vi må bort fra at definere ejerskab ud fra en modsætning mellem kollektiv
og individ hvis vi vil forstå arkaiske samfunds ejerforhold, men også fordi især
nye medicinske fremskridt gør det nødvendigt at tænke ejerskab anderledes.
En vigtig konsekvens af at
Marcel Mauss betonede at gaven var besjælet, er at modsætningen mellem person
og ting forsvinder ved en sammensmeltning af de to til én. Dette aspekt har jeg
ikke betonet i min beskrivelse af Mauss' brugbarhed, måske netop fordi også
jeg er præget af en forståelse af ejerskab der kan opdeles med udgangspunkt i
forskellen mellem det kollektive og individet. Strathern mener igennem sit
feltarbejde at have fundet ud af, at det netop er ved en betoning af denne
sammensmeltning at det er muligt at forstå visse arkaiske samfunds særlige
ejerforhold. I stedet for ejendom sættes ejendomsret eller besiddelse.
Man kan ikke eje noget i disse samfund, men man kan have besiddelsesretten i en
periode. Endvidere kan denne besiddelsesret diskuteres og således kan det også
være en magtfaktor at have autoritet til at bestemme hvem der skal have
besiddelsesret over hvilke ting.
Den vestlige ejendomsforståelses
udgangspunkt i dikotomien kollektiv over for individ, eller subjekt - objekt
modsætningen, sporer Strathern bl.a. tilbage til idéen om at det ikke er
muligt at eje mennesker. Alt hvad der er tæt knyttet til mennesker; det vil også
sige de følelsesmæssige forhold, har været uden for markedets domæne, og set
i modsætning hertil. Men denne dikotomi er ikke længere holdbar; fordi
forskellen mellem det personlige og det kollektive atter udviskes, og
sammensmeltningen mellem person og ting atter er tydelig, når en kvindes ikke
befrugtede æg kan gøres til handelsobjekt, når kroppen ikke længere kan
forstås som metafor for et individ, et subjekt, som ikke kan gøres til
genstand for handel.
En mulighed er, i stedet for at
tænke i "ejerskab", at tænke i "grader af råderet" eller
i "fordeling af interesser" (Hann 98: 230). [mangler en del noter]
James Woodburn ønsker at
gøre opmærksom på at det "at dele" ikke altid kan ligestilles med
en form for reciprocitet. Igennem sit feltarbejde er Woodburn blevet opmærksom
på at der findes befolkninger hvor det at dele er en pligt, der ikke medfører
goder, prestige eller tilgodehavende fra andre hos den der giver, men mere har
politisk, ideologisk karakter. Derfor går skellet her mellem redistribution,
eller omfordeling på den ene side og reciprocitet på den anden (Hann 98: 50).
Den vigtigste årsag til at
dette kan lade sig gøre, beskriver Woodburn som det forhold at disse stammer
lever i en overskudsøkonomi hvor det er relativt nemt at skaffe føde ved jagt
og indsamling. Dette kalder han et system hvor der er "umiddelbart
afkast" (system of immediate return), i modsætning til agerbrugere og
moderne menneskers systemer af "forsinket afkast" (system of delayed
return). Når det på denne måde ikke er nødvendigt at alle i en stamme er i
beskæftigelse (som vi ville sige i dag) for at stammen kan overleve, behøver
man intet socialt eller prestigemæssigt incitament for f.eks. at jage. Man kan
istedet overlade jagten til de der finde dette spændende, så at sige lade
jagten være lønnen i sig selv. Men for at dette kan lade sig gøre bliver man
nødt til, politisk, at beslutte sig til at undgå at der inden for stammen
skabes forskel mht. lighed, magt, rigdom og status. (Hann 98: 59-61) Lader man
dette ude af betragtning er der ikke noget sådant at stræbe efter. Det bliver
derimod det "indre incitament" der får folk til at handle. Dette kan
sammenlignes med et aspekt også Marcel Mauss fremhæver, men som jeg ikke
tidligere har taget fat i. Nemlig at én af årsagerne til potlachsystemets
udbredelse er, at det er en mere fredelig måde at afgøre konflikter på, at
afgøre magtforhold på, end f.eks. krig er (Liep 95: 62) [mangler note til
Mauss]. I lighed med Sahlins i "Stone Age Economics", beskriver
Woodburn her et samfund der skaber overflod ved evnen til at være nøjsom. Men
konklusionen bruges anderledes. Woodburn ønsker netop at gøre op med Sahlins
udgangspunkt: de forskellige former for reciprocitet; for i stedet at vise
ligheden med vores moderne velfærdssamfund: "Most welfare benefits in our
societies are not linked to prior or to subsequent payment of tax. We, quite rightly, do not think of the redistributive aspects of our
taxation systems as being a form of generalized reciprocity or exchange" (Hann
98: 62).
[evt. også forskellen til
Polanyi bemærkes men Stratherns forskel til Carrier, Parry og Bloch er jeg jo
heller ikke gået ind i; skal det først være i den samlede problematisering?]
James G. Carrier – Parry og
Bloch gør alle opmærksom på det vigtige i at flytte dikotomien fra at være
i mellem "lejrene"; "gaverelationen" og
"handelsrelationen" til at befinde sig inden for begge lejre
lokalt som en indre modsætning der altid er tilstede mellem; den følelsesbetonede;
gaverelaterede; nære; værdibetonede, idealistiske sfære og den
intellektbetonede; kalkulerende; økonomiske; materialistiske sfære (Kært barn
har mange navne). De 3 teoretikere benytter selv følgende udvalg af dikotomier
til at beskrive denne modsætning på:
"Long
term values" vs. "Short term gain" (Parry Bloch)
"Long
term-" vs. "short term-" transactional order (Parry og Bloch)
"Inclusive-"
vs. "exclusive-" terms of transaction (Carrier)
"Principles"
vs. "practices" (Carrier)
"Formal-"
vs. "practical rules" (Carrier)
Der fokuseres her på en mere
aktør centreret indfaldsvinkel; det enkelte menneske, uanset om det befinder
sig i et stammesamfund i Melanesien eller i New Yorks bysamfund, må tage
stilling til begge aspekter. Nogen gange vil det være mest hensigtsmæssigt at
tænke i det lange forløb, andre gange må man gå efter den mere kortsigtede
gevinst. Dette står i modsætning til de fleste af de tidligere teoretikere
fremlagt her, og til Mauss, de tænker mere i strukturen, eller i strukturerne,
da der jo for det meste menes at være forskel på den "kortsigtede",
handelsorienterede samfundsstruktur og den "langsigtede",
gaverelaterede samfundsstruktur mht. hvorledes de påvirker mennesket. Denne
forskel mellem aktør- og struktur tilgang kan ??? økonomiske termer beskrives
som forskellen mellem måden hvorpå henholdsvis den politiske økonomi og den
økonomiske liberalisme forstår verden.
Carrier kritiserer megen
antropologisk forskning for, med denne kraftige opdeling mellem en gaverelateret
struktur (arkaiske samfund) og en handelsrelateret struktur (moderne samfund) at
opdele forskellige samfundstyper i et kunstigt modsætningsforhold, der gør det
umuligt at forstå nogen af dem ordentligt. Hvis man kun ser de arkaiske samfund
ud fra et romantisk billede af en spændende og rigtig levevis, der skal
kontrastere en forståelse af vores eget moderne samfund som en kold og
pengedomineret verden, så er der mange aspekter i analyserne af det arkaiske
samfund, der forsøges beskrevet, man ser bort fra. Dette mener Carrier er særligt
udtalt i den antropologiske arv fra Mauss' værk "Gaven" (Hann 98:
101).
Carrier, Perry og Bloch forsøger
ikke at afskrive at der samlet set findes en mere blød gaverelateret udveksling
i arkaiske samfund end der gør i de moderne, de vil blot påpege at det ikke er
den eneste udvekslingsform dér. De
vil gøre billedet mere komplekst, hvilket tydeligt ses af Carriers afsluttende
spørgsmål og bemærkninger: "When an under what circumstances do people
in a given society transact objects in a web of social relations and think about
objects in inclusive terms, and when do they transact objects impersonally and
think about objects in exclusive terms? While such an approach doubtless has its
disadvantages, it has the prime advantage of making scholars more open to the
diverse forms of property that exist in the societies they study. (Hann
98: 103).
Pierre Bourdieu tager afsæt
i dele af hans egen generelle teori om "menneskelige praktikkers økonomi".
Han beskriver den samlede økonomi som et univers, hvori der på én og samme
tid findes flere økonomiske verdener der kræver forskellige dispositioner af
menneskene (agenterne). Den skarpeste opdeling mellem verdenerne får man ved at
skelne mellem "de symbolske goders økonomi" og "den økonomiske
udvekslings økonomi". Her er den førstnævnte tæt på at være lig med
"en prækapitalistisk økonomi" mens den sidste er tæt på at være
lig med en moderne form for stræben efter en pengemæssig profitmaksimering.
Der gælder grundlæggende forskellige regler for disse to verdener. Reglerne
beskrives bl.a. som forskellen mellem to "spil-opfattelser": de
symbolske goders økonomi kan sammenlignes med den måde f.eks. fodbold spilles
på. Her har spilleren en intuitiv fornemmelse af hvad han skal gøre hvornår,
det Bourdieu kalder at være prædisponeret, at have en bestemt form for
habitus. Denne habitus indeholder det man kunne kalde en kulturel opdragelse der
har gjort det muligt at lære fodboldspillets bevægemønstre o.l. på rygraden
så de ikke er en del af en egentlig intellektuel handlen. Personen har lært,
eller erhvervet sig, disse dispositioner, som alle andre har erhvervet sig dem,
og det er det, der gør det muligt at spillet om de symbolske goder kan
eksistere, både når der er tale om en udveksling baseret på potentiel lighed
og når der er tale om en udveksling beregnet på at få klarlagt hvem der skal
være den mest dominerende, hvem der skal have mest magt (det der kaldes potlach).
Den anden spilopfattelse skal derimod sammenlignes med bridge eller skak, idet
reglerne er tydeligere formuleret og fremkomsten af den enkelte handling har en
tydeligere intellektbaseret karakter. Man tænker sig til næste træk,
og grundlaget for handling, kan forklares nøgternt.
Som det allerede er antydet, er
der i de symbolske goders økonomi en indbygget dobbelthed når gaverne både
kan bruges til at udrede magtforhold såvel som til udveksling af mere
solidaritetsopbyggende karakter, mellem potentielt lige individer. Men
dobbeltheden, eller dobbelttydigheden, skal samtidig forstås på en lidt anden
måde, nemlig som det forhold, der overhovedet gør udveksling ved gaver muligt.
Bourdieu understreger at det kun er ved en form for "kollektivt
selvbedrag", at det er muligt, i et samfund, at opretholde forståelsen af
hver gave der gives som en enkeltstående handling uden relation til andre
gaver, samtidig med alle godt ved at hver givet gave kun er et led i en større
gavegivningsproces. Det er her begrebet habitus bliver vigtigt, idet det såkaldte
selvbedrag ikke er en kalkuleret foreteelse hos den enkelte, eller en åben
overenskomst som man i samfundet er enedes om, derimod består selvbedraget i
form af de erhvervede dispositioner som over tid er indlejret i hver agent; som
fodboldspilleren der ikke vil kunne redegøre for sit præcise bevægelsesmønster
inden det gøres. Kernen i dette "selvbedrag" er det tidsinterval
der nødvendigvis må være mellem hver enkelt givet gave for at den enkelte
gave kan forstås som netop en gave og ikke som led i et bytteforhold. Men når
dette tidsinterval er til stede, i
et samfund, opstår en økonomisk verden af symbolske goder, en verden der
skaber objektive betingelser for interesse for uegennytte; for en ikke økonomisk
økonomi.
Oven for er de vigtigste
forskelle mellem de symbolske goders økonomi og den økonomiske udvekslingsøkonomi
beskrevet ved en skarp opdeling, men som Carrier og Parry og Bloch, mener også
Bourdieu, at billedet er mere komplekst end som så, at der inden for den økonomiske
udvekslings økonomi er enklaver eller delverdener, hvori man udveksler
symbolske goder; det gælder f.eks. inden for familien, i visse dele af kunst og
kulturverdenen og i religiøse fællesskaber. På samme måde er det ikke således
at de kalkulerende spillere i den økonomiske udvekslings økonomi ikke kan
analyseres vha. habitus begrebet. Deres habitus er bare af en helt anden
karakter. (Bourdieu 94 ?: 173-215).
Jeg er blevet foreslået
mere overordnede teoretikere som Ferdinand Tönnies (Ferdinand Tönnies
"Gemeinschaft und Gesellschaft (år?) [evt. link hvis det kan findes]),
Karl Marx (Das Kapital:
Kritik der politischen Ökonomie, Das
Kapital, engelsk udgave. Desuden diskussionen mellem anarkisten Pierre
Joseph Proudhon ("Elendighedens filosofi") (1848) og Karl Marx
("Filosofiens elendighed") (1847) og ; introduktion til kapitalens
første bind, Kurasje 1972) og Georg Simmel
”Philosophie des Geldes”, Humbolt Verlag, 1900. Men selv om deres
analyser af samfundet, kapitalismen og pengesystemer stadig virker brugbare
i dag, har jeg ikke fundet det sandsynligt, at jeg på den tid jeg har til rådighed,
vil kunne få glæde nok af de redskaber, de tilbyder. Samtidig er deres
empiri for forskellig fra min.
"Raymond Firth (in 1929) and later Marshall Sahlins (in 1976) have long
since shown that Mauss quoted Ranaipiri [den pågældende interviewede
person] out of context, which was the description a ritual addressed to the
spirit of the forest before the start of birdhunting . In so doing Mauss may
well have changed Ranaipiris original meaning" (Godelier 99:16).
Her skal der dog tages
forbehold for at denne iagttagelse, er foretaget på danske
biblioteksdatabaser. Forholdene kan være anderledes i andre lande.
”Af Poul Samuelsons definition af økonomi: [The study of how societies
use scarce resources to produce valuable commodities and distribute them
among different people” Poul A. Samuelson og William D. Norhaus, 1995. Economics
15. udg., New York, McGraw-Hill (Ghosh 98: 4) (Goldhaber 97: 2) (vær opmærksom
på at sidehenvisninger henviser til udprintning af html dokument. Der kan
derfor forekomme variationer i forhold til andre udprintninger)
Her henvises til de kilder
der er at finde i den udvidede kategori D i figur 4.1 [evt. hyper][evt. se
side?]
George
Bataille; Helmuth Berking; Pierre Bourdieu; James G. Carrier; Hélène
Cixous; Georg Dalton; John Davis; Deleuze and Guitari; Jaques Derrida; Ralp Wald Emmerson; Rodolphe Gasché; Maurice
Godelier; C.A.
Gregory; Jürgen
Habermas; C.M. Hann; David Cheal; Martin Heidegger; Lewis Hyde; Claude Lévi-Strauss; Berhard
Lietaer; Marcel Mauss; Friederich
Nietzche; Stephen A. O'Connel; Parry and Bloch; Karl Polanyi;
Marshall Sahlins; Allan Stoeckl; Marilyn Strathern; Richard Titmus;
Anette
Weiner; James Woodburn.
(1886-1964) Født i Østrig.
Jurist, men kendt som økonomisk antropolog. Økonomisk journalist i Østrig;
1924-33: emigrerer til England, underviser: "Workers Educational
Association" under Oxford Universitetet og London Universitetet, samt
forelæsnings turneer i USA. Efter 2. Verdenskrig ansat ved Columbia
University. Særligt undervisning i "Generel økonomisk historie".
Skrevet flere bøger. Mest kendt: "The Great Transformation" fra
1944. (Standsfield 86:
1-7) (Encyclopedia Britanica). Jeg har ikke læst hans egne
skrifter.
Professor i engelsk
litteratur i Paris. De her anførte synspunkter hentet fra: "The Newly
Born Woman" (1975) (Shrift 97)
Denne skelnen er hentet fra Annette Weiners: "Inalienable Possessions:
The Paradox of Keeping-While-Giving", Berkely University of California
Press 1992. (Godelier 99: 8).
Litteratur:
"Søgestrategi
01.08.00 - 03.12.00
Berking,
Helmuth (1999) "Sociology of giving", SAGE Publications Ltd.
Bourdieu,
Pierre (1994) "Af praktiske grunde - omkring teorien om menneskelig
handlen".
Bourdieu,
Pierre (1990) "The Logic of Practice" [org. 1980], Oxford.
Bourdieu,
Pierre (1996) ”De symbolske goders økonomi” i ”Symbolsk makt”, Pax,
Oslo.
Cheal,
David (1988) "The gift economy", Routledge.
Ernfors,
Eva B., Ernfors, Rúnarfr (1990) "Archaic economy and modern society",
Acta Universitatis Upsaliensis, Studia Sociologica Upsaliensia 31, Almqvist og
Wiksell International Stockholm.
Hann,
C. M. (ed) (1998) ”Property Relations – Renewing the Anthropological
Tradition”, Cambridge University Press.
Hyde,
Lewis (1983) "The gift - imagination and the erotic life of property",
Vintage Books.
Godelier,
Maurice (1999) "The Enigma of the gift", University of Chicago Press.
Mauss,
Marcel (1950) [1925] "The gift" - the form and reason for
exchance in archaic societies", (1990) Routledge. "Gaven"
- utvekslingsform og årsak i arkaiske samfunn", (1995) Cappelans upopulære
skrifter.
O’Connel,
Stephen A. ”Dynamic Efficiency in the Gift Economy”, Bibliotekskode:
330.567o’c
Parry,
J. and Bloch, M. (ed.) (!989) "Money and the Morality of Exchange",
Cambridge University Press
Schrift,
Alan D. (ed.) (1997)
"The logic of the gift - toward an ethic of generosity", Routledge
Sahlins,
Marshal (1974) "Stoneage Economics", Tavistock Publications.
Stanfield,
J.R. (1986) ”The Economic Thought of Karl Polanyi”, Macmillan.
Thrift,
Nigel and Leyshon, Andrew (1997) ”Money Space – Geographies of Monetary
Transformation”, Routledge.
Thyssen,
Ole (2000) "Iagttagelse og blindhed", Handelshøjskolens Forlag.
Titmus,
R. (1970) ”The Gift Relationship - from Human Blood to Social Policy”,
Pantheon