Standard alm side

Da der ikke i bogform findes specifikke teorier om "gaveøkonomi" i forbindelse med Internet baseret udveksling endnu, er det debatten, og teorierne der er foregået på Internettet inden for de sidste 2-3 år der er teoretisk udgangspunkt. Ud over dette indgår antropologi eller nærmere: social antropologi og økonomisk antropologi, i det omfang det har virket befrugtende for forsøget på opbygningen af et samlet teorisæt for moderne gaveøkonomi[1]. Jeg vil i det følgende beskrive 3 af 4 teoretiske vinkler som er fremkommet af en kategorisering af, det materiale der kom frem ved søgninger på Internettet med fokus på begreberne "gaveøkonomi" og "gave". I forsøget på en kategorisering er der først spurgt til den enkelte kildes brug af selve hovedbegrebet: "gave" og/eller "gaveøkonomi"; hvis det blev brugt, hvad var så baggrunden for at bruge det? Hvor henvistes der til?[2]

Af de 44 kilder der er valgt ud ved første søgning, er der henvisning til arkaiske samfund; eller direkte henvisning til Marcel Mauss' essay "Gaven" i 27. Når begrebet gaveøkonomi, i kilderne benyttes som udgangspunkt for en teoretisk udredning af hvad der foregår på nettet, er der således enighed om at det felt begrebet lånes fra er det antropologiske, og at den vigtigste udvikler af begrebets samlede potentiale er Marcel Mauss. For at få hold på forskellen mellem de 27 kilder der bruger "gaveøkonomi", mht. hvordan Mauss bliver brugt og mht. hvordan hans resultater bliver udlagt tages der i den første kategori udgangspunkt i den antropologiske forståelse af gavegivning, hvordan denne har inspireret de der bruger gaveøkonomi til beskrivelse af hvad der foregår nu og hvordan antropologiens brug af gaveudveksling mere overordnet kan inspirere til en teori om gaveøkonomi.

Foruden kategori A "den antropologiske bytterelation", har kategorierne følgende karakteristika:

Kategori B, "den romantiske gaverelation": Der lægges vægt på at de nye muligheder Internettet giver, mest af alt er et middel til at opnå bedre vilkår i den ”virkelige verden”, ”off-line”. Det er folk der drives af en stærk ideologi om solidaritet, lighed og nærhed, nettet ses som en ny mulighed for at skabe fællesskaber der hverken er styret af staten eller markedet. Nettet er altså ikke vigtigt i sig selv, men et fremragende middel til at skabe en ny og bedre verden. Mange af ytringerne har rødder tilbage i ’68-oprøret, og det er ikke helt ved siden af når gaveøkonomien på nettet bliver kaldt: ”Anarcho-communism”. Der er en stærk tilknytning til idéen om at gaven, som det at give, er i centrum.

Kategori C, "den pragmatiske gaverelation": Her er man ikke helt så bange for markedets økonomiske underlæggelsespotentiale. Der tages mere udgangspunkt i hvordan systemerne fungerer bedst, end i om de er ”ideologisk korrekte”. Det er især folk der beskæftiger sig med ”open source” -programmer helt konkret, altså er udviklere af disse, der er at finde i denne kategori. Som i kategori B, går også disse mennesker deres egne veje, men det er ikke med udgangspunkt i en ideologi om en overordnet solidaritet, men derimod ud fra et ønske om at gøre tingene på sin egen måde, inden for den gruppe som man repræsenterer, uden umiddelbar skelen til om det fungerer for hele samfundet. De lidt skæve eksistenser som man i dag ofte kalder ”nørder” er at finde her, og havde deres engagement og sære idéer ikke skabt så stor en genlyd over hele verden, havde de fortsat alligevel. Forskellen er blot at der nu bliver lyttet til dem, at der nu er brug for dem. Ud over disse befolkes kategorien af teoretikere der ikke er så bange for at lade individualiteten blive styrende, eller om hvorvidt der er penge i at lave et godt produkt.

Kategori D, "handelsrelationen, den økonomiske indfaldsvinkel": Her har vi det man med en samlet betegnelse i dag kunne kalde ”new economy”-teoretikere. Alle er ganske vist ikke enige om hvad det skal hedde, men det er markedet, handelen og de økonomiske love der tages udgangspunkt i. Forskellen til den såkaldte konventionelle økonomi, er blot at de der beskæftiger sig med ”new economy” har en idé om at naturlovene inden for økonomi har ændret sig med nettets indførelse. Ikke at mennesker nu pludseligt ønsker noget nyt, men at de økonomiske teorier som kendetegner en industriøkonomi ikke længere er holdbare. Denne sidste kategori er i klart overtal, især efter at store internationale virksomheder er begyndt at få øjnene op for nettets økonomiske potentiale. Man kan sige at det er spillerne på det økonomiske marked der invaderer gavegivningen på nettet.

Den 4. kategori "handels-relationer" vil ikke blive gennemgået, da disse teoretikere ikke bruger gaveøkonomi som udgangspunkt. Men nogle af dem er repræsenteret i tidligere afsnit hvor andre perspektiver på Internettets økonomiske strukturer blev fremlagt.

[1]Jeg er blevet foreslået mere overordnede teoretikere som Ferdinand Tönnies (Ferdinand Tönnies "Gemeinschaft und Gesellschaft (år?) [evt. link hvis det kan findes]), Karl Marx (Das Kapital: Kritik der politischen Ökonomie, Das Kapital, engelsk udgave. Desuden diskussionen mellem anarkisten Pierre Joseph Proudhon ("Elendighedens filosofi") (1848) og Karl Marx ("Filosofiens elendighed") (1847) og ; introduktion til kapitalens første bind, Kurasje 1972) og Georg Simmel ”Philosophie des Geldes”, Humbolt Verlag, 1900. Men selv om deres analyser af samfundet, kapitalismen og pengesystemer stadig virker brugbare i dag, har jeg ikke fundet det sandsynligt, at jeg på den tid jeg har til rådighed, vil kunne få glæde nok af de redskaber, de tilbyder. Samtidig er deres empiri for forskellig fra min.

[2] Se søgestrategi.