Standard alm side

Heri finder man, med ganske få undtagelser, de folk der tager udgangspunkt i, eller deltager i, "open-source" kulturen. I kapitel 1 indgik de konkrete tiltag, hvordan open source miljøet har vist at en gavekultur kan fungere, i dette afsnit vil den teoretiske del af "open-source" kulturen blive undersøgt.

De to personligheder, der har tegnet billedet af open source-kulturen, er Eric S. Raymond og Richard Stallman. Via deres forklaringer, og gensidige uenighed, tegnes bredden i selvforståelsen inden for denne gruppe, men navnlig Raymonds sociologisk-antropologiske tilgang er kilde til en teoretisk indsigt i hvordan denne gavekultur adskiller sig fra den vareudveksling vi kender.

I det følgende vil Raymonds teorier være i fokus i kapitel 3 vendes tilbage til Stallmans praksis.

Det er i det "midterste" af de 3 essays, der udgør Raymonds udforskning af området; "Homesteading the Noosphere" (version 1, 1998), at vi finder de betragtninger dette afsnit bygger på. De 2 andre: "The Cathedral and the Bazar" (version 1, 1997), og "The Magic Cauldron" (version 1, 1999), forklarer henholdsvis "open source" modellen ud fra hvad den gør ved de produkter der produceres og hvordan der kan tjenes penge på disse produkter (brugt i kap 1). "Homesteading the Noosphere" beskriver hvad modellen gør ved menneskene, forstået mere overordnet som en samfundsmodel. Helt konkret bruger Raymond betegnelsen "gavekultur" om den organisationsform der bruges i "open source"-miljøet. Denne kultur ses som én af de 3 måder mennesket igennem tiderne har organiseret sig på. Raymond ser alle 3 organisationsformer i lyset af en idé om at mennesker altid har konkurreret om social status; fordi denne status; hvordan den end er opnået, altid, giver indehaveren den mest udbytterige del af en given ressource. De to andre organisationsformer er "kommando hierarki" (command hierarchy) og "vekseløkonomi" (Exchange economy). Begge disse har til formål at fordele knappe ressourcer. Den ene fungerer ud fra et princip om central styring bakket op af våbenmagt. Han mener ikke denne model har klaret sig særligt godt (8). Raymond giver ingen eksempler, men den mest nærliggende virkeliggørelse af dette kommando hierarki er vel Sovjetunionen. Tidligere var den mere udbredt som samfundsorganisator, senest i middelalderen, under betegnelsen feudalisme.

Den anden model vekseløkonomien (exchange economy) har ifølge Raymond klaret opgaven noget bedre. Man kan i hvert fald sige at den har "vundet" over kommandohierarkiet med Sovjetunionens sammenbrud, murens fald og det nogen kalder "The End of History" (Fukuyama 92). Her i form af den markedsøkonomi som i dag dominerer stort set samtlige lande på kloden. Det er i modsætning til kommandohierarkiet en decentral fordelingsstruktur, hvor det er udbud og efterspørgsel der udgør fordelingsnøglen.

Den 3. model, gavekulturen, adskiller sig fra begge disse, ved ikke at være beregnet på at fordele knappe ressourcer, men derimod har udgangspunkt i at der er ressourcer nok. Historisk set hører denne samfundsform til i en tid før både kommandohierarkiet og bytteøkonomien, nemlig i de tidsperioder hvor mennesket levede som jæger/samler. Gavekulturen i lighed med kommandohierarkiet en samfundsform der som sådan er overvundet og derfor umiddelbart ser svagere ud end den nuværende markedsøkonomi.

Men pointen for Raymond er, at der med Internettet, og den forøgede digitalisering, er skabt grobund for den sociale organisering som var kendetegnet af gavekulturen: selv om udgangspunktet nu er overflod, er aspektet vedrørende social status stadig tilstede og i jagten på denne indgår menneskene i det spil som gavekulturen sætter rammerne for, og som er rigt beskrevet i kategori A, (den antropologiske bytterelation).

I de første udgaver af essayet "Homesteading the Noosphere" brugte Raymond begrebet "gift-economy"[1] om den organisering der kendetegner open source miljøet, men i den nyeste version er termen ændret til "gift culture" uden det forklares hvorfor[2]. Det hænger dog fint sammen med Raymonds behandling af kulturen som komplementær til pengeøkonomien, idet der netop ikke er penge involveret i den, men opnåelse af prestige der kan "veksles" til hård valuta ude i den økonomiske verden.

Selv om denne "veksel"-metafor, eller idéen om at hoppe imellem flere komplementære verdener, begge medfører et stort randområde, hvor det, fra det øjeblik hvor pengene gives, vil være svært at regne tilbage med henblik på at finde ud af om det der endte som en økonomisk transaktion var begyndt som en gavekultur, mener jeg at Raymonds skarpe skelnen giver mening. Fordelene er at sammenligningsmuligheden i forhold til de arkaiske samfund (kategori A) styrkes, fordi de heller ikke havde penge. Endvidere understreger det at økonomiens spilleregler ikke er tilstede i gavekulturen, hvilket jeg finder væsentligt. Og så er det også en måde at anerkende at pengeøkonomien er en absolut enehersker i samfund i dag, og at de gaveøkonomiske tendenser i det digitaliserede netværkssamfund ikke står til at udmanøvrere den.

Raymond går i dybden med de uskrevne regler som Barbrook kun vagt henviste til som en vigtig styringsmekanisme for "gaveøkonomien". (se kategori B)

Når man via open source licenserne har frasagt sig det almindeligt kendte ejerskab; og dermed taget konsekvensen af at de "produkter" der her er tale om: 1. kan kopieres af enhver i det uendelig; 2. er yderst påvirkelige, dvs. nemme at ændre på; 3. ikke er indbefattet af nogen udøvende ordenshåndhæver, der med magt kan sikre den enkeltes rettigheder; og 4. ikke indgår som en knap ressource; så må andre styringsmekanismer træde i stedet.

Her er det at Raymond har fundet ud af den "Netikette", det sæt af uskrevne regler, som sættes i stedet for de normale rettighedsregler (copyrights og patenter) overraskende nok har samme konsekkvenser som disse, og dermed umiddelbart står i kontrast til det "open source"-licenserne egentligt havde til hensigt at opnå; nemlig et incitament til frit at ændre i et givet projekt, enten for at opnå et helt andet softwareprodukt, eller for at føre det eksisterende softwareprodukt i en anden retning end den opfinderne havde tænkt sig. Hackerne (softwareudviklerne) har ifølge Raymond en temmelig præcis, om end uformuleret, ejerskabskultur, som er affødt af de involveredes fortsatte kamp om social status. Men ud over at være uformuleret er den også ubevidst, det er et regelsæt som hackerne følger så naturligt at de ikke er klar over det.
Raymond tyr til John Locke og dennes formulering af krav til ejendomsbesiddelse i den angloamerikanske common law[3], for at forklare hvad der her er på spil. Land kan erhverves på én af tre følgende måder: 1. Uindtaget, uopdyrket land (især kendetegnende for erobringen af USA) kan erhverves under forudsætning af at man på tilfredsstillende vis udnytter jordens muligheder for dyrkning mv. Da kan man erklære sin ret til jorden og forsvare denne ret. 2. Ved at få ejendomsretten overleveret, enten fra den som i sin tid indtog landet, eller fra en som på lovformeligt grundlag, (dvs. har en arveret der kan føres tilbage til den der har indtaget landet) har ret til landet og dermed kan give det videre. 3. Ved at der ikke er nogen til at arve den der tidligere ejede jorden, da kan enhver indtage det på samme måde som ved pkt. 1.[4] Fordi hackerne ubevidst har et moralkodeks (en nettikette) der indbefatter disse 3 regler, kan Raymond tegne et, af amerikanerne elsket billede på den lighed og frihed som nybyggerne oplevede, mens det stadig var muligt at drage mod vest, og via sin arbejdsomhed kultivere landet og dermed opnå retten til at leve af dette, retten til ejerskabet. Hackerne erobrer ikke land, men idéer, eller mere poetisk rum i fantasiens, i hjernens kringelkroge. Deraf Raymonds bearbejdning af "Homesteading the Land" til "Homesteading the Noosphere"[5].

Det kan umiddelbart virke underligt, ja vel nærmest paradoksalt, at den mest toneangivende del af den gavekultur der foregår på nettet, så overbevisende fungerer under de samme teoretiske principper som liberalismen og dermed kapitalismen er rundet af; den private ejendomsrets ukrænkelighed i det liberale demokrati. Men de teoretiske rødder, som især det amerikanske samfund er bygget på, er ikke nødvendigvis identiske med samfundet selv. Amerika blev grundlagt på en klassisk republikansk tankegang som blev hentet fra John Locke: Thomas Jeffersons understregning af mandens ret til livet, friheden og jagten på lykke er i deres essens ikke væsentlig forskellig fra Lockes understregning af naturgivne rettigheder til livet, til ejendommen. (Fukuyama 92: 159) Raymond er, bl.a. på grund af denne sammenligning, både blevet beskyldt for at være: "A Libertarian Missionary"[6] og rundet af en diskrepans mellem politisk holdning og personlig praksis langt mere udtalt, end de hackere vis splittelse han beskriver: "Without any self-doubt, Eric Raymond can be simultaneously a passionate advocate of the decommodisation of software and "... a self-described neo-pagan [right wing] libertarian who enjoys shooting semi-automatic weapons..." (Barbrook 99: part 3, s. 4)

Men selv om både Raymond selv og hans analyses kan ses i dette lys, så er der visse af de kritikpunkter ved anvendelsen af Lockes teorier, der har været anført gennem tiderne, der ikke længere gør sig gældende, når man bevæger sig fra at "erobre land" til at "erobre idéer". Det gælder : A. Lockes afvisning af indianernes ret til den amerikanske jord, fordi deres udnyttelse af den, ikke stemte overens med de europæiske standarder for kultivering (Hann 98: 127). B. Problemerne der opstod da der ikke var mere land at tage af, da USA var fuldstændig erobret, og da Lockes frihedstanker vedrørende at enhver mand kunne opnå ejendom, dermed faldt til jorden, uden at selvforståelsen hos den almindelige amerikanske borger, eller den socioøkonomiske styring af landet, dermed holdt op med at bygge derpå (Hann 98: 22).

Af A: Det nærmeste man kommer en indianer på nettet er Bill Gates, verdens rigeste mand, og ejer af softwarefirmaet "Microsoft". Via hans tidlige forsøg på at vareliggøre så meget som muligt[7] af de dele af Internettet der var ment som infrastruktur, har især Microsoft opnået en monopol lignende stilling, hvor det ind i mellem kan være svært for nybyggere at finde land som ikke Microsoft f.eks. mener de har om ikke opdaget, så patenteret først. Denne indianerhøvding er ikke alene, andre firmaer forsøger det samme, og problemet er reelt nok, set fra begge sider. Men bliver vi inden for open-source verdenen er der ingen indianerne, fordi magtanvendelse ikke kan finde sted. Hvor magtanvendelsen under erobringen af Amerika fandt sted fra europærernes side, kan man sige at analogien til nutidens indianere medfører at det nu er indianerne der har mulighed for at holde europærerne ude. I open source kulturen har alle brug for de andres anerkendelse, forsøg på unfair overtagelse, af produkter eller processer, som allerede har en stifter, vil medføre en reaktion fra hackermiljøet, således at den sociale status for den der bryder ind ikke vil stige, men nærmere falde. En vigtigere konsekvens af at alt er frit tilgængeligt er, at alle har en interesse i at kodeks holdes, idet alle involverede selv har noget at miste, hvis andre ikke overholder kodeks. Raymond skriver: "One's reputation can suffer unfairly if someone else misappropriates or mangles one's work; these taboos (and related customs) attempt to prevent this from happening. (Or, to put it more pragmatically, hackers generally refrain from forking or rogue-patching others projects in order to be able to deny legitimacy to the same behavior practiced against themselves)". (Raymond 98 version: 1.22, d. 24. Aug. 2000 kap. 9)

Af B.: Det er svært at forestille sig at der skulle blive pladsmangel i "noospfæren"; rummet, hvori idéerne opstår, har en tendens til at vokse med opgaven; idéer afføder nye muligheder, som afføder nye idéer ... så de fysisk-geografiske love gælder ikke på nettet.

Alligevel er der en tendens til at initiativerne på nettet spredes på samme måde som nybyggerne drog vest på. Grundet incitamentstrukturen, (forsøget på at opnå social anerkendelse) og de deraf følgende (uskrevne) regler om hvad man kan og ikke kan, vil der være en tendens til at man ikke starter et projekt op i nærheden af et allerede anerkendt; dvs. et projekt der har samme formål som det anerkendte. F.eks. er der ikke andre styresystemer end Linux der gør sig gældende; det område er taget. I stedet kan man måske få held med anerkendelse af et "open-source"-regneark til Linux e.l.

Men denne analogi er kun gældende i de helt store forhold; for stjernerne. Inden for Linux styresystemet er der stadig mange områder hvor der kan opnås en god portion anerkendelse ved at slå sig ned. Styresystemet kan her sammenlignes med Columbus' opdagelse af Amerika. De efterfølgende huskes ikke i samme grad, men der var stadig hele kontinentet at bebo. Udvider man dette vil kun fremtiden vise hvor mange kontinenter og øde øer der endnu kan opdages.

Ud over at de to ovennævnte aspekter (svarene på A og B) er med til at bibeholde nogle af de gode intentioner som lå i Lockes og Jeffersons idéer, så kan sammenligningen med land også bruges på en helt tredje måde: Denne "nettikette" er nemlig også en måde hvorpå hackerne med fredelige midler har mulighed for at mægle i stridsspørgsmål. Ved siden af at kodeks er nødvendigt, ifølge Raymond, for at opretholde systemet inden for hvilket man kan opnå social anerkendelse, har det altså også en vigtig rolle som konfliktløsende middel. Via kodeks (netikette) er det, bevidst eller ubevidst, muligt for hackersamfundet at tage stilling hvis to personer gør krav på samme software, hvis en person føler sig snydt e.l.

[1] se nettime http://www.nettime.org/nettime.w3archive/199804/msg00059.html (21. april 1998)

[2] Ændringer som denne, har at gøre med at Raymond skriver procesorienteret. Det han laver udlægges på Internettet så alle kan kommentere på det, og jævnligt indføjes rettelsesforslag som Raymond finder relevante. I skrivende stund er dette essay blevet revideret 10 gange. nyeste version: 1.22, d. 24. Aug. 2000 http://www.tuxedo.org/~esr/writings/homesteading/homesteading/ [27.04.01]

[3] Raymond har ingen henvisninger i forbindelse med disse sammenligninger. I det hele taget er notematerialet mangelfuldt i dette essay. Men der er tale om: John Locke, 1956 [1670] "The Second Treatise of Government", Oxford: Basil Blackwell [endvidere link til online udgave]

[4] Er beskrevet med notehenvisninger i Hann 98: 127, og med Lockes egne ord (?) "The Second Treaties of Government" kap. V "Of Property".

[5] "The term "noosphere" is an obscure term of art in philosophy derived from the Greek "nous" meaning "mind", "spirit", or "breath". It is pronounced KNOW-uh_sfeer (two o-sounds, one long and stressed, one short and unstressed tending towards schwa)" (Raymond 98: 20).

[6] Nettime http://www.nettime.org/nettime.w3archive/199902/msg00129.html

[7] Raymond: "The Halloween Documents" http://opensource.org/halloween/