Nicolai Bendix Mikkelsen
Stubbevang 52
3400 HillerødTelefon: 30 23 05 24
E-mailadresse: klik her
"Gaveøkonomi" - et perspektiv på udveksling over Internettet (1. gennemskrivning) (oprettet 06.01.01)
Kapitel 1 Gavens rolle – og økonomiens
"Gaveøkonomi" bruges i første omgang som et helt overordnet perspektiv til beskrivelse af hvordan der udveksles på Internettet. 7 forskellige måder gaven og økonomien kan kombineres på gennemgås. Begrebet gaveøkonomi skal her forstås på 2 måder: 1. Som beskrivende forholdet mellem gaveudveksling og økonomi i den enkelte situation; dvs. hvor i forløbet, og på hvilken måde, økonomien kommer ind over, og hvor meget økonomi og hvor meget gave der er til stede i det enkelte udvekslingsforløb. Det er der stor forskel på. 2. Begrebet skal også illustrere den modsætning gaveøkonomi rummer ved sammensætningen af de 2 meget forskellige betydninger: gave og økonomi; at der er tale om et sammenstød mellem forskellige sfærer som ikke umiddelbart står til at forene, og som derfor kan ses som billede på en kamp om hvilken af dem der skal være mest dominerende.
Fra starten af Internettets udbredelse har gaven været styrende, men nu er der en tendens til at økonomien mere og mere tager over generelt set.
Også i hvert enkelt gaveøkonomisk (udvekslings)forløb
inden for de 7 grupper, kan der vurderes på, hvilken af de 2 sfærer der er
vigtigst; fra (udvekslings)forløb hvor gavegivning bærer lønnen i sig selv
til gavegivning udelukkende begrundet på ønsket om økonomisk vinding.
De 7 grupper vil blive fremlagt i en rækkefølge der bestemmes af graden af henholdsvis gavens og økonomiens betydning, startende med den gruppe hvor gaven vurderes til at stå alene, og sluttende med den gruppe hvor økonomien virker mest styrende.[1]
0. "Gaveudveksling"
- eller Peer-to-peer (p2p)
Giv til, og tag fra, den samlede pulje af gaver på Internettet.
Denne socialt orienterede gavebytning foregår mellem ganske almindelige mennesker, der som oftest har deres indtægter i helt andre sektorer end IT-branchen, og som derfor udveksler uden tanke på profit, og udelukkende med interesse i; dels at dele deres egne tiltag med andre, dels at opnå den direkte brugbarhed "gaveregnen" på nettet tilbyder dem. Alt der kan digitaliseres, kan udveksles på denne måde. De sidste år er der særligt blevet fokus på de der udveksler piratkopieret film og musik, fordi dette selvfølgelig har en stor effekt i den økonomiske verden. For kunstnerne, plade- og filmselskaber o.l.
1. "IT support"
"Giv produktet væk, sælg supervisionen";
eller "Informationsteknologi sælger vejledning, ikke produkter";[2]
eller
"Give away the recipe, open a
restaurant".
Denne model er en hjørnesten i idéen om "open source", idet den viser at der godt kan tjenes penge selv om 1. produktet gives gratis væk. 2. kildekoden, der udgør programmet, er offentlig tilgængelig. Det spændende og nye i denne model er at producenterne ikke tager patent på deres programmer, og dermed ikke ejer et produkt, som man ellers har været vant til var udgangspunktet for handel.
Alt det der sælges kan alle i princippet selv sætte sammen af dele af de gratis gaver på Internettet, men alle har ikke ekspertisen, tiden eller ønsket om at gøre dette og derfor købes samlede pakkeløsninger, et abonnement e.l., hos de der bedst evner at supervisere kunderne. Det er især omkring styresystemet Linux, der er frit tilgængeligt, at firmaer er blevet etableret, der sælger Linux-produkter eller service: Red Hat sælger et samlet Linux-system på en Cd-rom eller kortere; de distribuerer Linux. Endvidere sælges konkret support til denne Linux-udgave. Dette startede i 1994 (i 1999 havde de 180 ansatte)[3]. Men allerede i 1989 startede "Cygnus solutions" (i 1999 havde de 100 ansatte)[4], det første firma specialiseret i service og support udelukkende baseret på det der dengang hed "Free software"[5] (direkte inspireret af Richard Stallmans definition, se kapitel 3) [evt. flere firmaer]
IT-Guide Jonas
Smedegaard, som vi senere vender
tilbage til (i kapitel 3), laver skræddersyede internetrelaterede produkter som
han bygger op af de gratis gaver der ligger på nettet. Men firmaet der hyrer
ham skal være klar over, at det der er lavet specielt til dem, vil være frit
tilgængeligt for andre.
2. "Tilbehør"
Giv programmet væk som en gave, sælg manualen.
Her er udviklingen
af gaven en kontinuerlig proces, og ikke kun en opmærksomhedsskaber.
Programmmet skal helst følge med udviklingen og bruges af så mange som muligt.
Muligheden for at tjene penge på f.eks. en manual er gode hvis man har lavet et
populært program, fordi de fleste helst vil have vejledning af den person som
har skabt programmet, eller i hvert fald er primus motor for den fortsatte
kollektive udvikling. Ud over manualer, bøger o.l., kan man forestille sig skræddersyede
pakkeløsninger af kendte programmer, men også merchandise a la t-shirts med på
trykte slogans, f.eks. vedr. Open Source. Eller en Linux pingvin, kunne være en
mulighed.[6]
3. "Karriere springbræt".
"Giv dine idéer gratis væk og bliv betalt for at tænke
videre."
Her fungerer gaven mest som reklame for personen. Dette er især kendt fra den akademiske verden hvor man giver sit arbejde gratis væk i håb om at få en bedre stilling eller for at opnå forøget prestige. Men dette ses også mere og mere i forbindelse med private ansættelser. Hvis en person via sine gaver til internetsamfundet viser kreativitet, visionær sans, eller ganske enkelt teknisk snilde har han store chancer for at et veletableret firma vil betale ham for at arbejde for dem. Her, i det sidste tilfælde, vil gavegivningen ofte ophøre, da man efter ansættelse i det private erhvervsliv for det meste bliver lønnet medarbejder og dermed ikke bestemmer over produkterne mere.
4. "Indretningsdækning".
"Giv softwaren væk, sælg hardwaren."
For en del af hardwarefirmaerne, er den software der skal produceres, og som passer bedst til systemet, mere udgift end indtægt. Derfor kan det betale sig at forære denne software væk. Man får via en åben programkode både en hurtigere udvikling af softwaren, og man får forhåbentlig et større marked til den hardware man sælger. Silocon Graphics (SGI) har en sådan ordning med Samba[7] (en NT-kompatibel fil/print server som kører på alle Unix systemer)[8].
5. Sponsorer
"Giv dit produkt væk, lad en 3. part betale."
Det bugner med de såkaldte banner reklamer på nettet. Fordi opmærksomhed er så vigtig, og til tider svær at få, vil producenter af kommercielle produkter uden for det gaveøkonomiske felt gerne betale gavegiveren, så han kan give sit populære og eftertragtede produkt væk. Ved at betale gavegiveren bliver bannerreklamen en del af gaven, og så kan det kommercielle produkt måske opnå bedre salg i den markedsøkonomiske verden.
6. Lokkevarer.
Giv et softwareprodukt væk, det kan være med åben eller lukket
kildekode; for at lokke kunder til; for at få flere udviklere på produktet; og
for at forøge markedsandelen. Dette med henblik på senere at tjene penge på
lukket kommerciel software.
Denne model bruges forskelligt:
· Et softwareprodukt gives væk, men der forlanges penge for en senere opdatering. Dette gør f.eks. Windows Socket Emulation (?) "Trumpet Winsock". Alternativt kan man bortgive en lille version, eller en ukomplet version af et meget større program, og forlange penge for dette større program. (Vogel 97: kap. 4) Her er gavens omfang meget lille, det er en engangsforestilling, som ikke kan videreudvikles. Endvidere vil gaven ofte bestå af et stykke software med lukket kildekode. Da forsvinder muligheden for at brugeren kan være medudvikler.
· Giv kun gaven til dem, der ikke vil betale alligevel. Således undgår man at de går til en konkurrent. Samtidig kan alle gratisterne hjælpe med den fortsatte udvikling af programmet. Et eksempel på dette er Netscape Communicator; det er gratis i ikke kommerciel brug, men koster penge hvis det benyttes kommercielt. En lignende model findes hos Sun; den fortsatte udvikling af Java sker via udlægning af programkode til fri afbenyttelse, men klienter som vil have indsat en java kompiler må betale. (Vogel 97: kap. 4). [her har jeg vist sammenkædet Vogel 3) og 4) går det?] Dette sker også med "Acrobat Reader", som er gratis. hvorimod de der vil lave læsevenlige sider selv til dette program må købe "Adope Acrobat".[9]
·
Giv dit produkt væk med den hensigt at få monopol, når det er
sket, er mulighederne for at tjene penge mange. Se f.eks. Microsofts frigivelse
af Internet Explorer. (Vogel 97: kap. 4)
Gaveøkonomi er ikke det eneste begreb der bruges til at beskrive det forhold at de økonomiske regler på Internettet har en anden karakter end den vareøkonomi vi er vant til. Af andre begreber skal nævnes Michael Goldhabers "Attention Economy"[10]. Her fokuseres på at der med digitaliseringen ikke længere er underskud af produkter på nettet. Der er ikke forskel prismæssigt, på at lave ét digitalt produkt og på at lave 1000. Dette får konsekvenser for økonomien, fordi udmåling af værdi normalt sker ud fra det der er for lidt af. Når der ikke længere er for få varer, må man tage udgangspunkt i noget andet der er for lidt af: opmærksomhed. Derfor faldbydes alverdens digitale varer på Internettet uden opkrævning af penge, i et håb om at det vil tilføre producenten noget opmærksomhed. Denne kan senere hen omsættes til profit i mere gængs forstand eller som Tor Nørretranders udlægger det: opmærksomhed giver penge, men penge giver ikke længere nødvendigvis opmærksomhed. (Nørretranders 97: 167)
Et andet begreb er Rishab Ayer Ghosh "Cooking Pot Market", der helt kort kan beskrives som en økonomisk model for handel ud fra gratis goder og service på Internettet. Her ses Internettet som "an implicit barter economy with asymmetric transactions": Med et billede fra arkaiske samfund, hvor man samledes om den store gryde over bålet, og hver især smed det i man havde fået fat i, i løbet af dagen og på den måde alle fik et godt varieret måltid, forklarer Ghosh internetøkonomien som den store gryde som alle samles om; giver til og tager fra, af egeninteresse. Derved er "The Cooking Pot Market" en økonomi der kan analyseres ud fra ganske almindelige økonomiske teorier. De skal blot bruges på en lidt anden måde (Ghosh 98):
"The
creation and maintenance of anything valuable is, for the purposes of economic
reasoning, production. Similarly, benefitting from anything valuable is
consumption".
"Theories
of demand and supply remain powerful tools to make sense of economic
interactions devoid of price, such as barter".
"The
industrial economy was a society in action, where the theories classical
economics operated; the theories are not limited to such a society, so the
change from one type of economy to another need have little impact on its
economics" (Ghosh 97).
Med dette som baggrund tager Ghosh afstand fra såvel begrebet "attention economy" som "gaveøkonomi". Det første, fordi det, på trods af at det sætter fingeren på det, der er lidt af på Internettet, flytter fokus fra at det stadig er de almindelige økonomiske incitamenter og modeller der skal bruges. Det andet fordi det leder tankerne hen på idéer om altruisme, glæden ved af ren opofrelse at give noget til et fællesskab. I stedet tilføjer han de mere neutrale beskrivelser: " ... non-monetary economic activity on the internet"[11].
Af andre begreber kan nævnes "Network Economy" (Castells (?)), "New Economy"[12], og "Information Economy".[13]
Alle disse begreber står i modsætning til begrebet gaveøkonomi ved at de alle har mere fokus på økonomidelen end på gavedelen. Og dette er måske også blevet mere og mere naturligt efterhånden som markedet har gjort sit indtog på Internettet. Flere forfattere har inden for de sidste år fokuseret på netop denne udvikling. Jeremy Rifkin udgav i år 2000 bogen "The Age of Access". Her udlægges det skift fra salg af produkter til salg af proces eller support, som i open source kulturen anses for noget yderst positivt, som et bevis på at markedet har koloniseret endnu et stort område der førhen blev drevet af sociale relationer, følelser, civilsamfund e.l. Rifkins tese er at man, især i det amerikanske samfund som privatperson, eller forbruger, går mere og mere væk fra at eje produkter, og mere og mere over til i stedet at have adgang til produkter, eller snarere til de goder, produkterne giver. Når der ikke længere er tale om en afsluttet handel hvorefter forbrugeren via sin ejendomsret kan gøre med genstanden hvad han eller hun vil, er man langt mere knyttet til markedets krav idet adgangen til det man før ejede nu igen og igen vil blive taget op til forhandling som ved et abonnement eller en leasingkontrakt. Forskellen til open source idéerne, er netop at der her stadig, fra producentens side, lægges vægt på et uindskrænket ejerskab. Selvom f.eks. en mobiltelefon gives væk, er det man køber, retten til dens faciliteter, ved at være tilsluttet netværket, stadig i privat eje, og holdes faktisk tættere ind til kroppen end tidligere, fordi der er nærmest livslang kontakt mellem producent og forbruger. Det er de samme præmisser; forandringerne fra et vareorienteret industrisamfund til et netværksbaseret digitaliseret videnssamfund, der gør sig gældende. Det er blot nogle andre muligheder der lægges vægt på at udnytte.
Dan Schiller beskriver i sin udgivelse fra 1999 "digital capitalism – networking the global market system": "In addition to broadening the effective reach of the marketplace, cyberspace is making feasible what Edward S. Herman calls a "deepening of the market" – both for commercial home entertainment and for education, which has long been exempted, at least in part, from commercial imperatives. Networks are directly generalizing the social and cultural range of the capitalist economy as never before. That is why I refer to the new epoch as one of digital capitalism" (Schiller 99: xiv). Schiller lægger her bl.a. vægt på den udbredte privatisering af telekommunikation som et bevis på at det er lykkedes markedet, de private virksomheder, de neoliberale kræfter, at kolonisere cyberspace således at det er de multinationale virksomheder der får mest magt og bedst kan bruge det nye netværks muligheder såvel internt som eksternt til profitmaksimering. (Schiller 99: xiv).
Således er der meget der peger i retning af at Internettet vil blive mere og mere kommercielt, hvilket kan betyde at de gratis goder efterhånden vil forsvinde. Men selv om dette er tendensen, eller måske netop derfor, er det vigtigt at fastholde og udvikle det potentiale nogle andre tendenser viser. F.eks. gaveøkonomiens muligheder.
[1] Nedenstående gennemgang bygger udover direkte henvisninger mere overordnet på (Vogel 97, Raymond 99, Dibona m.fl. 99, "Bytteøkonomi eksploderer" dagbladet information 01.02.01, open source.org (a) "Products")
[2] "Fremtidens IT-firma sælger vejledning - ikke produkter". interview med Jonas Smedegaard. Dagbladet information 21.02.00
[3] Patricia Krueger, "Tour de Source", http://www.wired.com/wired/archive/7.05/tour (Wired Magazine, 7. maj 1999) [11.01.01]
[4] Patricia Krueger, "Tour de Source", http://www.wired.com/wired/archive/7.05/tour (Wired Magazine, 7. maj 1999) [11.01.01]
[5] "Open-source timeline", http://www.feedmag.com/oss/ostimeline.html (ingen dato) [11.01.01]
[6]
opensource.org (b) "The Business Case for Open Source" http://www.opensource.org/for-suits.html
[7]
opensource.org (b) "The Business Case for Open Source" http://www.opensource.org/for-suits.html
[8]
Opensource.org (a) "Products"
http://www.opensource.org/docs/products.html
(?) [22.03.01]
[10] Michael Goldhaber (også Lanham 96 og Nørretranders 97 bruger dette begreb. Nørretranders med direkte henvisning til Goldhaber).
[11]
Nettime "The Free for What Campaign" http://www.nettime.org/nettime.w3archive/199910/msg00165.html
(29.10.99) [12.03.01]
[13] Nævnes af flere som et dårligt begreb, fordi information netop ikke er en mangelvare i dag, men en overflodsresource (Peter Busch "Buzz Words - I den nye økonomi" indledning: http://www.create.dk/hotel/create.nsf/d8c83eeb427286d9c12569f00078e571/372eb2724b1eb655c12569f0007909e2?OpenDocument http://www.borsensforlag.dk/bog.php?id=83 (årstal oplyses ikke)) (Ghosh 97).